DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

ende bevidsthed om den sociale verden, den dystre skyggeside af tilværelsen,
det upåagtede eller oversete. Samtidig fokuserede alle tre også i en vis grad på
det ‘unævnelige’; det, som vores kultur eller videnskab ubevidst eller bevidst
har fortiet og gemt bort – eksempelvis det hverdagsagtige og trivielle hos
Goffman, døden og tilværelsens ambivalens hos Bauman eller videnskabens
egne indre dæmoner og magtelitens dominans hos Mills. Fordi det utænkelige
og unævnelige står centralt hos dem, har hverken Mills, Goffman eller Bauman
dannet skole - de er således alle udtryk ikke for paradigmatiske sociologiske
skikkelser men snarere enspændere eller enkeltstående tænkere, der med deres
egne særegne personlige facon og forestillinger om sociologien rolle, opgave og
funktion har skabt et lille men tætknyttet følge af sympatisører og sociologiske
arvtagere. Ingen af dem, på grund af deres status som mavericks, hvis man skal
tro biografier og personlige overleveringer, ønskede at danne skole, selvom de
formentlig kom til at markere nogle fodspor, som adskillige andre siden hen har
søgt at følge – både hvad angår metode og teori men nok mest af alt på grund af
deres anderledes måde at tænke sociologens rolle på.
De har som konsekvens alle tre snarere haft en profetstatus end en præstestatus
i sociologien, hvis vi anvender Robert Friedrichs (1970) efterhånden
klassiske sondring, der skal tænkes som metaforiske idealtyper i stedet for direkte
afspejlinger af virkelighedens videnskabsfolk. Præsterne var, ifølge Friedrich,
værdineutrale, paradigmatiske, objektive, sandhedssøgende og distancerede
observatører af den sociale verden, som de betragtede som et ordnet system,
og de afstod oftest fra at komme med eksplicitte værdidomme og normative
udsagn om denne sociale verdens beskaffenhed. Profeterne var derimod
ofte kætterske personer, der med værdidomme og åbenlyse normative indgangsvinkler
ønskede at forandre samfundet ved hjælp af sociologien –selvom
Goffman ikke var synderligt fremtrædende på netop dette punkt Samtidig var
profeterne tilbøjelige til at skue tilbage i fortiden for at vise de tragiske kulturelle
forhold, som vi nu i forskel til dengang lever under. Hvor præsterne ofte repræsenterer
særlige skoledannelser eller institutionaliserede retninger i sociologien,
så søger profeterne snarere at undgå enhver associering til definerbare
akademiske miljøer og traditioner. Goffman, som dog også rummede et præsteelement
i form af sin distancerede observation og fokuseringen på den sociale
mikro-orden, var en profet for den generation, der ønskede, at hverdagslivet,
14