DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

hans sociologiske projekt var et helhjertet forsøg på at integrere teori, empiri og
metode til en samlet forståelse af sociologien, hvor den såkaldte ‘sociologiske
fantasi’ var et fremtrædende kendetegn og senere er blevet hans adelsmærke.
Han havde i særdeleshed set sig arrig på pegasusserne, som han som bekendt
betegnede enten som ‘høje teoretikere’, og på stubsidderne, som han klassificerede
som ‘abstrakte empirikere’ (Mills 1959). Samtidig ønskede hverken Mills
eller Goffman at fremstå som pegasus-tjenere, og de udtrykte ofte kritiske røster
angående sociologiens store helteskikkelser, hvis perspektiver de enten omformulerede
eller fandt utilstrækkelige, omend Mills dog i adskillige værker også
viste sin respekt for sociologiens klassikere – ikke mindst i bogen Images of
Man fra 1960, der var en lang hyldest til de store klassikere.
Alt i alt kan denne skabelon over sociologiens ‘indre arbejdsdeling’ vise os
lidt om, hvilken type af sociologi, disse tre maverick sociologer bedrev eller til
stadighed bedriver – enten i egen skikkelse, som i tilfældet med Bauman, eller i
form af den arv, som de har efterladt andre senere sociologer, som i forbindelse
med Mills og Goffman. Niveauforskellen i teoridannelse, eller i forhold til de
opgaver af arbejdsdelingen, som de hver især tog sig af, gør det naturligvis
svært at lave en direkte sammenligning – deres teorier er, med Thomas Kuhns
ord, inkommensurable. Ikke så meget fordi de repræsenterer forskellige paradigmer,
hvilket de som nævnt ovenfor også gør, som kunne gøre en sådan komparativ
analyse interessant, men snarere fordi deres teoretiske bidrag har meget
få punkter, hvor en meningsfuld sammenligning ville være mulig og ville kaste
lys over nye sider af sociologisk teori. De har derimod hver især inden for deres
særlige niche i sociologien skabt omfattende begrebsuniverser og analyserammer,
som hver for sig med deres teorier har oplyst nye sider af det sociale. Dermed
ikke sagt, at en sammenligning ikke kan foretages – den videnskabelige
værdi ville blot være begrænset af, at sammenligningen kunne komme til at
fremstå som værende relativt kunstigt konstrueret.
En fællesnævner, som kunne danne udgangspunkt for en komparativ modstilling,
skal dog omtales. Kendetegnende for de tre tænkere, som for så mange
andre, er, at de forsøger at kaste lys over og senere løse det markant moderne
problem mellem ‘order and agency’ eller social orden, som Kwang-Ki Kim
(2003) i sin nyere analyse af henholdsvis Parsons’, Goffmans og Garfinkels forfatterskaber
ser som det primære problem for mennesker og derfor også for so-
18