DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

form for modelbyggeri, hvor fragmenter, stumper, tekstuddrag, citater, anekdoter
og henvisninger skal limes sammen til noget mere solidt og sammenhængende.
Man kan her tale om en vis form for synergi-effekt, hvor den samlede
sum af ens anstrengelser i sidste instans gerne skal overstige summen af de forskellige
løsrevne enkeltdele. Her finsorterer man, finder de passende citater,
pudser teksten sprogligt af, forsøger at minimere redundans og gentagelse, dobbeltchecker
referencer samt finder ud af, om biografien og introduktionen, som
et helstøbt bindingsværkshus, overhovedet hænger sammen, om der er åbenlyse
revner og sprækker og, såfremt de findes, forsøger at udbedre dem. I fremstillingsfasen
er det ydermere vigtigt, at man overvejer, hvorvidt ens biografi skal
kunne stå alene, hvilket ofte er tilfældet, eller om den skal indskrive sig i en serie
eller en særlig på forhånd defineret og fastlagt udgivelsesrække, der i vid
udstrækning sætter nogle begrænsninger på såvel form som indhold. I mit tilfælde
har formen på såvel Bauman- som Goffman-manuskripterne i en vis udstrækning
skullet tilpasses en given skabelon, som det udgivende forlag på forhånd
har defineret, mens Mills-manuskriptet indtil videre er forbeholdt en mindre
rigid arbejdspapirserie. Det betyder noget for såvel omfang som niveau for
slet ikke at tale om fremstillingsform. Mills-manuskriptet har i sin nuværende
derfor ikke været underlagt nogle udefrakommende restriktioner, omend de
fremtidige udgivelsesplaner sandsynligvis vil medføre, at det skal tilrettes og
bearbejdes med henblik på et mere bredt og mindre indforstået indhold, hvor
også den komparative vinkel i form af samstilling med Alvin Gouldners forfatterskab
kommer til at stå centralt (jf. Jacobsen & Christensen 2004/2005).
Fremstillingsfasen er derudover et springbræt for, hvad man kan kalde forfatterens
‘selvpræsentation’, da kvaliteten af den form og det indhold, man har udvalgt
til ens biografiske eller introducerende arbejde, netop i fremstillingsfasen
relativt hurtigt vil forplante sig til resten af den forskningsverden, som man er
en del af. Enten vil ens arbejde blive betragtet som autoritativt og gedigent, eller
også vil det blive forbigået i tavshed som misforstået eller som decideret fejlfortolkning.
Der forefindes naturligvis også mellemformer eller de sidstnævnte
mindre heldige udgivelser kan pudses af, modificeres eller udbygges og genlanceres.
Uanset hvad, så kan man roligt regne med, at ens arbejde, efter det er
færdiggjort, først er begyndt på sin virkeligt farefulde færd. Fremstillingsfasen
hænger således nøje sammen med formidlingsfasen, som, uden at det er en fase,
42