DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

vigtigt for de fleste fortolkere i biografier og introduktioner – tænk blot på
sondringerne mellem de yngre og ældre Marx, Wittgenstein eller andre, hvor
man har indtrykket af, at deres forfatterskaber enten knækker over eller tager
radikale nye drejninger på et bestemt tidspunkt i livsforløbet, eller også at forfatterskaber
i modsat fald udgøres af temporære byggeklodser, der i et kronologisk
tidsperspektiv kan placeres direkte ovenpå hinanden som solide og sammenhængende
konstruktioner. Disse overvejelser har også været vigtige i mit
formateringsarbejde. Faserne i disse tre tænkeres liv er i overvejende grad mine
egne konstruktioner, eller de er overtaget og modificeret fra andre med behørig
reference og kommentering, og anvendelsen af dem er dermed mit ansvar.
Mills’ virke opdeles i tre faser (filosofiske, magtteoretiske og polemiske),
Goffmans også i tre faser (durkheimianske, empiriske og socialepistemologiske/social-fænomenologiske),
mens Baumans forfatterskab struktureres
ud fra fire faser (den marxistiske, modernistiske, moralske og mosaikagtige).
Der er både styrker og begrænsninger ved sådanne faseopdelinger. Styrkerne
skal primært findes deri, at faserne strukturerer og organiserer ofte flydende
forløb eller særdeles underfundige udviklinger i forfatterskaberne og forsøger at
sætte disse i system. Begrænsningerne ligger i, at faserne kan blive forstenede
eller fremstå som jernbure, der ikke kan retfærdigøres i forhold til særlige perioder
eller udviklinger eller som ikke er fleksible nok til at indfange det flow,
som ethvert liv, akademisk eller ej, udgøres af. Charles Taylor udtrykte sig kritisk
ved at slå fast: “Snarere end at betragte livet som et udtryk for veldefinerede
faser, der udgør en helhed, som vi forstår i kraft af en uforanderlig tradition,
fortæller vi livet som en udviklingshistorie ofte hen imod hidtil ukendte mål”
(Taylor 1989:105, citeret fra Horsdal 1999:100). Dette er ikke muligt, hvis man
ønsker at opnå struktur, system og organisation i ens biografiske eller introducerende
arbejde, og det er netop i formateringsfasen, at dette vigtige arbejde udføres,
som danner fundamentet for den videre proces. Faktisk er det en forudsætning,
når man ønsker at gengive essensen af et forfatterskab, da der i faseopdelinger
ligger et kraftigt element af fortolkning og subjektiv forståelse. Derfor
er faseopdelinger også et udtryk for den tidligere omtalte meningsdissektion,
meningskondensering og meningsfortolkning, da man på en og samme tid både
skærer et forfatterskab i stykker, komprimerer det i nye faste rammer og udfører
40