DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

samfundstænkere, uanset om de for længst er døde eller stadig er i live, og i
nogle af de mest prominente tilfælde - som med sociologiens store klassikere,
‘the founding fathers’ – sker det, at der næsten hvert andet eller tredje år udkommer
endnu en fortolkning eller nytolkning af dem og deres arbejde. Det er
som nævnt tvivlsomt, hvor stor faglig prestige, der findes i at udgive disse bøger,
men ofte kæmper forlagene om dem, og det skyldes nok, at der er mange
penge at tjene på den slags litteratur, som ofte henvender sig til store årgange af
studerende, eller fordi alle praktiserende sociologer må have disse opslagsbøger
stående på deres hylder for at holde sig ajour. Der er altså som regel en sund
økonomisk sans bag disse biografier og introduktioner nok så meget som at udgivelsen
skyldes revolutionerende nytolkninger eller afsløringen af nye sider af
den pågældende persons arbejde. Derfor er en sund skepsis ofte nødvendig på
vegne af læsere og købere (jf. Jacobsen 2002d). Årsagen til den økonomiske
gevinst, som næsten altid er garanteret for forlag ved udgivelsen af biografier
og introduktioner er, at hver ny generation tilsyneladende opdager eller genopdager
deres disciplins klassikerne på en ny måde, som bevirker, at der opstår et
behov, kunstigt eller ej, for nye fortolkninger og anvendelser af disse klassikeres
tanker og teorier. Dette skal jeg også vende tilbage til nedenfor.
Intellektuelle biografier, som dem jeg har udarbejdet, adskiller sig ikke
synderligt fra mange af de biografier eller romaner, der ellers findes i den mere
skønlitterære verden, selvom de intellektuelle biografier omhandler fakta og
fortolkninger, mens de sidstnævnte udelukkende har en fiktiv baggrund. Den
primære forskel ligger tilsyneladende mere i indholdet end formen. De har således
ofte en relativt ensartet fortællende struktur og en særlig målsætning, da de
som regel forsøger at belyse sammenhængen mellem individpsykologi og sociologisk
praksis eller social handling, hvilket ofte gøres ud fra nogle få men centrale
observationer, der relaterer til hovedpersonernes faglige habitus, psykologiske
ballast eller forudgående livshistorie. 5 Bauman beskrives eksempelvis ofte
5 Som den fremtrædende narrative forsker, Jennifer Pierce slår fast i det seneste særnummer af
Qualitative Sociology, så har sociologien netop altid været skeptisk angående det narrative,
fordi det er blevet betragtet som usociologisk grundet sin fokusering på individet: “For mange
sociologer forekommer spredningen af studier, der anvender personlige fortællinger en smule
underlig, der overdrevet fokuserer på individet, eller kort sagt ikke er synderligt sociologiske.
Typisk kritiserer sociologer analyser, der udelukkende fokuserer på individuelle handlinger
på grundlag af den metodologiske individualismes eller voluntarismes logiske misforståelser”.
Denne skepsis er efter hendes mening ubegrundet, da hun videre bemærker, at “livshi-
28