DEN BIOGRAFISKE VENDING - Sociologi - Aalborg Universitet

Hvis man har skrevet om eksempelvis Habermas, så er man nemt opfattet sm
habermasianer eller kritisk teoretiker. Man bliver, som sociologer ynder at sige
om den sociale konstruktion af tilhørsforhold, ‘stemplet’. 9 Samtidig kan en anden
men beslægtet fare ligge og lure, som dog har en helt anden konsekvens,
der som udgangspunkt forekommer måske ganske eftertragtet – at man betragtes
som ‘ekspert’, ‘autoritativ fortolker’ eller specialist på en given tænkers liv,
levned og perspektiv. Uanset hvor prydende en sådan betegnelse måtte være for
enhver akademiker, så er det vigtigt ikke at glemme, at det, man tilbyder, blot er
endnu en fortolkning blandt utallige andre, og at der hersker en udpræget konkurrence
i sociologien mellem forskellige eller endog konkurrerende fortolkninger.
Man kan så kun håbe på, at ens fortolkning og udlægning har en vis
værdi for de efterfølgende læsere i deres egne forståelser og fortolkninger af det
pågældende forfatterskab – men der er ingen garantier. Man kan således være
medvirkende til at skabe et bagtæppe eller en forudsætning for andres senere
fortolkninger, hvilket er et ansvarsfuldt virke, som man ikke kan fralægge sig.
Disse betragtninger fører mig frem til en afsluttende betragtning om faserne
i denne form for dekonstruerende og rekonstruerende arbejde, der relaterer til
spørgsmålet om endemålet med det introducerende og biografibeskrivende arbejde.
Selvom det som udgangspunkt er en deskriptiv fremgangsmåde, så har
det konsekvenser, der rækker ud over det rent deskriptive og langt ind i det fortolkende,
analyserende og måske endda problemløsende, såfremt det sidstnævnte
forholder sig til det teoretiske plan og ikke kun til praktiske problemer ude i
samfundet. Der er således som nævnt tidligere ofte en stræben efter ‘sandhed’ i
biografiske arbejder – men man vil hurtigt finde ud af, at forskellige introduktioner
eller biografier tolker forskelligt eller lægger vægt på forskellige aspekter
af en tænkers arbejde. Dette bliver tydeligt, såfremt man eksempelvis sammenligner
min biografi over Mills med dem, der er forfattet af Joseph Scimecca, Irving
Horowitz, Howard Press, J. E. T. Eldridge etc. Hvem har ret, og hvem tager
fejl? Jeg tror, at et sådant spørgsmål vanskeligt lader sig besvare entydigt -
9 I mit eget tilfælde har jeg oplevet at blive, hvad man kunne betegne som ‘tematisk stemplet’,
da jeg ofte er blevet identificeret med mit sociologiske arbejde med døden under den lidet
flatterende betegnelse dødssociolog. På grund af mit biografiske arbejde med flere tænkere
end blot én, har jeg dog undgået den skæbne, som mange andre har oplevet, med at blive sat i
bås enten som habermasianere, giddensianere, bourdieuanere etc. Det kan, observerer jeg ofte
blandt kolleger, være svært at fjerne det stigma, som en sådan identificering medfører – selv
mange år efter afsluttet biografisk arbejde.
44