Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

More documents

Recommendations

Info

FN’s generalsekretær har i sine udtalelser og i sine kontakter til relevante stats- og regeringschefer presset på for respekt for menneskerettighederne og har opfordret til ophør af vold mod demonstranter og til efterlevelse af befolkningernes legitime aspirationer. FN bidrager med indsatser til at støtte overgangsprocesserne efter de folkelige opstande i Egypten og Tunesien. FN’s sikkerhedsråd har i forhold til de libyske myndigheders voldsomme overgreb på egen befolkning vedtaget resolutionerne 1970 og 1973, sidstnævnte med bemyndigelse til at anvende militære midler for at beskytte civilbefolkningen. FN har bidraget med nødhjælp til Libyen, og har støttet Egypten og Tunesien i modtagelsen af flygtninge fra Libyen. Menneskerettighedsrådet har behandlet situationen i flere af de lande, hvor de folkelige protester er blevet mødt med vold og undertrykkelse. Efter opfordring fra Menneskerettighedsrådet besluttede FN’s generalforsamling den 2. marts i år at suspendere Libyens medlemskab af rådet som følge af den meget kritisable menneskerettighedssituation i landet. Det var første gang, at et medlem af Menneskerettighedsrådet blev suspenderet. Fra dansk side har man opfordret regimerne til at gå i dialog med demonstranterne og gennemføre de nødvendige reformer. Danmark støtter aktivt op om de folkelige kræfter, der på fredelig vis kæmper for deres demokratiske rettigheder og efterlevelse af menneskerettighederne. Via programmet Partnerskab for Dialog og Reform (100 mio. kr. i 2011), og siden foråret 2011 også med midler fra Frihedspuljen (100 mio. kr. i 2011 til indsatser i Nordafrika), støtter regeringen en lang række civilsamfundsgrupper i den arabiske verden, der arbejder for demokrati og reformer, herunder ungdomsgrupper, kvindegrupper, menneskerettighedsorganisationer samt frie medier. I de situationer, hvor regimer har mødt de legitime folkelige krav med vold og undertrykkelse, har Danmark haft en fast og konsekvent linje, og har lagt pres på regimerne - både bilateralt og multilateralt - herunder i flere tilfælde med målrettede sanktioner og diplomatiske tiltag. Danmark har støttet op om sikkerhedsrådsresolutionerne vedr. Libyen, og indgik fra starten i den internationale militære indsats til gennemførelsen af Sikkerhedsrådsresolution 1973. Danmark støtter FN’s engagement i at fremme en politisk løsning i Libyen. I Menneskerettighedsrådet har Danmark været co-sponsor på en række kritiske resolutioner, bl.a. vedr. Libyen og Syrien. I EU har Danmark arbejdet for en hurtig, koordineret og effektiv støtte til de demokratiske processer i Tunesien og Egypten med særligt fokus på demokratifremme, økonomisk udvikling gennem bl.a. øget markedsadgang og handelsliberaliseringer samt styrkede people-to-people kontakter. Danmark har aktivt støttet en omlægning af naboskabspolitikken i retning af øget differentiering og merit, således at det kan betale sig for landene, der modtager EU’s naboskabsmidler, at gøre en ekstra indsats for at gennemføre demokratiske reformer og forbedre menneskerettighedssituationen. Danmark har aktivt støttet op om EU-vedtagelse af målrettede sanktioner og andre restriktive tiltag overfor en række lande. Tunesien Folkelige protester indledtes i midten af december 2010 og førte den 14. januar til, at Ben Ali trådte tilbage som Tunesiens præsident og flygtede til Saudi Arabien. Forinden var fredelige demonstranter blevet mødt med hårdhændet behandling fra myndighederne med dræbte og sårede til følge. Efter Ben Ali’s afgang har Tunesien indledt en overgangsproces med politiske 10
eformer, der skal føre landet i retning af demokrati. En såkaldt ”Assemblé Constituante” skal forestå udformningen af en ny grundlov og valglov samt designe den fremadrettede reformproces. Valget til denne er af tekniske årsager blevet udskudt fra juli til oktober i år. Situationen i Tunesien er præget af usikkerhed omkring den videre proces frem og bekymring for, at konservative kræfter i det administrative apparat vil kunne svinge udviklingen tilbage. Samtidig er landet negativt påvirket af udviklingen i Libyen. Egypten Folkelige protester i Cairo og i andre storbyer førte den 11. februar til, at Mubarak måtte træde tilbage fra præsidentposten i Egypten. I begyndelsen af de folkelige protester, der indledtes den 25. januar, blev fredelige demonstranter angrebet af politi og sikkerhedsstyrket med mange dræbte og sårede til følge. Mubarak har siden den 11. februar opholdt sig i Sharm-el-Sheikh og retsforfølges nu sammen med nærtstående familiemedlemmer. Landets reelle magthaver er et militært råd under ledelse af forsvarsministeren, feltmarskal Tantawi, der leder overgangsprocessen. Efter en folkeafstemning om forfatningsændringer den 19. marts (41,19 % stemmeberettigede deltog; 77,2 % for) har rådet annonceret et forfatningsdekret, der udover de vedtagne ændringer slår fast, at rådet agerer med præsidentiel autoritet, indtil et folkevalgt parlament har vedtaget en helt ny forfatning. Parlamentsvalgene (til overhuset og underhuset) er af rådet sat til september i år. Herefter vil følge præsidentvalg. Der har i den senere tid været flere eksempler på sekteriske sammenstød. Der er tegn på en voksende utilfredshed med det styre, der kom til efter Mubaraks fald, og en tillidskrise er opstået, hvilket bl.a. giver sig udslag i nye folkelige protester. Danmarks engagement i Tunesien og Egypten Danmark støtter aktivt overgangsprocesserne i Tunesien og Egypten. Under Partnerskab for Dialog og Reform er indsatsen i de to lande blevet opprioriteret med yderligere 10 mio. kr. til at styrke de demokratiske reformer og målrettet frie medier og civilsamfundet. Den danske indsats under Frihedspuljen har fokus på at sikre, at de demokratiske kræfter, der igangsatte og gennemførte oprøret med krav om etablering af liberale demokratier baseret på respekt for menneskerettigheder og liberale frihedsrettigheder, understøttes i deres arbejde. Indsatsen rettes primært mod ikke-statslige organisationer og omfatter menneskerettigheder og god regeringsførelse, vækst og beskæftigelse samt en styrkelse af civilsamfundet. I Egypten er den danske indsats bl.a. forankret i Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut, der finansieres over Partnerskab for Dialog og Reform, mens der i Tunesien ventes oprettet en særlig styringsenhed. Under Statsministerens besøg i Washington i marts i år, aftaltes en fælles dansk-amerikansk indsats for unge mennesker i Egypten. Denne aftale blev udmøntet i et samarbejde mellem det danske Udenrigsministerium, U.S. State Department samt Egyptens Ministerium for Kommunikations- og Informationsteknologi om at afholde en master class, NextGen IT Entrepreneurs Bootcamp, for 48 unge egyptiske it-iværksættere. Succesfulde amerikanske og danske ITentreprenører trænede gennem dette mentorforløb deltagerne i at omsætte deres tekniske kunnen til konkrete forretningsideer. Mentorerne, som alle arbejdede gratis, fremlagde deres egen historie om udvikling som iværksættere og gennemførte konkret undervisning i projektstyring, markedsføring, finansiel styring og innovation inspirerede og hjalp de unge egyptiske deltagere i 11
Page 1 and 2: FN’s 66. Generalforsamling 2011 I
Page 3 and 4: ) Fredsbevarende operationer ......
Page 5 and 6: 1. Indledning. a) Målsætninger i
Page 7 and 8: hvor Vesten i mange år har spillet
Page 9: Danmark har indgået stemmebytteaft
Page 13 and 14: flygtningestrøm ind i Tyrkiet. Ant
Page 15 and 16: Med Sikkerhedsrådets seneste forl
Page 17 and 18: Landet står dog overfor kæmpemæs
Page 19 and 20: personer og varer mellem selvstyreo
Page 21 and 22: af alle tre politiske bevægelser i
Page 23 and 24: Traditionelt har Pakistan modtaget
Page 25 and 26: at gå i opløsning, hvilket også
Page 27 and 28: sat i det nye parlament. EU inklusi
Page 29 and 30: a) Terrorismebekæmpelse, herunder
Page 31 and 32: igangsat i 2009 med fokus på polic
Page 33 and 34: cer. Danmark vil også konkret arbe
Page 35 and 36: f) Folkeretskommissionen Danmark vi
Page 37 and 38: Danmark vil arbejde for universel t
Page 39 and 40: galesiske FN-ambassadør udnævnt s
Page 41 and 42: ning. Spørgsmålet er centralt pla
Page 43 and 44: Den globale fødevaresituation har
Page 45 and 46: fremtidige generationers muligheder
Page 47 and 48: I 2010 og 2011 er der sket en betyd
Page 49 and 50: l) Migration og udvikling Danmark v
Page 51 and 52: For det første er det af helt grun
Page 53 and 54: 6. Menneskerettigheder a) Generelle
Page 55 and 56: c) Religionsfrihed, ytringsfrihed o
Page 57 and 58: ansporer polarisering og ekstremism
Page 59 and 60: demokratiske spilleregler overholde
Page 61 and 62:
Anbefalingerne i SWC-rapporten stø
Page 63 and 64:
der for deltagelse i Sikkerhedsråd
Page 65 and 66:
Generalsekretær Ban Ki-moon har vi
Page 67 and 68:
Danmark vil fortsat arbejde for en
Page 69 and 70:
) Danmarks deltagelse i fredsbevare
Page 71 and 72:
c) Danmarks bidrag til FN’s fonde
Page 73 and 74:
IFAD i 2008 - 2009 - Udbetalinger p
Page 75 and 76:
UNHCR i 2010 (i 1.000 USD) Generell
Page 77 and 78:
d) Forkortelser 6PT ADB Al-Shabaab
Page 79 and 80:
G20 G77 GAVI GCC GCTF GEF GFMD GM G
Page 81 and 82:
OIC OPCW OSAGI OSCE Organisation of
Page 83:
(Burmas regimeparti) WEO WEOG WFP W
show all

Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?