Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

hvor Vesten i mange år har spillet en toneangivende rolle. Konkret kommer dele af den dagsorden,
som mange vestlige lande har søgt at fremme, under pres i FN. Flere af de nye vækstøkonomier
har en anden tilgang til spørgsmål om ytringsfrihed, politiske frihedsrettigheder og
frie markeder. En alliance af stater, deriblandt landene i den Islamiske Konference Organisation
(OIC) i samarbejde med visse afrikanske lande og konservative NGO’er, har blandt andet brugt
FN til at sætte spørgsmålstegn ved menneskerettighedernes universalitet samt at skabe nye internationale
retlige standarder vedrørende religionsforhånelse. Også arbejdet med at sikre homoseksuelles
rettigheder og kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder oplever vanskeligere
vilkår.
Samtidig giver det arabiske forår og forandringerne i Mellemøsten grund til en vis optimisme
om mulighederne for at fremme demokrati og styrkelse af frihedsrettigheder. Dette kan have
afsmittende virkning på en række andre områder, herunder på arbejdet i FN’s Menneskerettighedsråd.
Sikkerhedsrådets beslutning om at give mandat til en indsats, der skal beskytte civile i
Libyen mod regimets overgreb, kan desuden ses som et vigtigt fremskridt i FN’s rolle som yder
af beskyttelse af civile i situationer, hvor deres stat ikke kan eller vil gøre det, den såkaldte Responsibility
to Protect-dagsorden (R2P), som Danmark er en aktiv fortaler for. Dette kan blive
vigtigt for FN’s rolle fremover.
For i en verden i hastig forandring, vil der fortsat og måske endog i stigende grad være nye udfordringer
i form af kriser eller trusler mod den globale sikkerhed. Og der vil fortsat være
normsættende spørgsmål, der er grænseoverskridende og kræver fælles handling. Der er derfor
brug for FN som overordnet ramme, der i kraft af sin globale rækkevidde og legitimitet er det
naturlige omdrejningspunkt for håndteringen af disse nye spørgsmål.
Det er derfor afgørende at engagere de nye aktører i FN-arbejdet - både så de tager ansvar for
verdens udfordringer gennem et aktivt engagement, og så de er med til at betale regningen. Det
er i den forbindelse afgørende at reformere FN og andre multilaterale institutioner, så de i højere
grad afspejler den ændrede magtbalance, og ikke betragtes som ”de gamle landes klub”. Reformerne
må sikre, at organisationerne forbliver effektive og resultatorienterede. Samtidig må
der skabes den nødvendige kobling mellem diskussionerne i nye og mindre, ”lukkede” ad hoc
fora som G20 og arbejdet i FN, IMF, Verdensbanken og WTO.
Danmark er aktivt engageret i det multilaterale reformarbejde, når det gælder sikring af både
repræsentativitet og større effektivitet. Danmark støtter derfor bl.a., at en række af de toneangivende
lande i Verden, herunder Afrika får bedre repræsentation i Sikkerhedsrådet. Danmark
støttede også reformerne af Verdensbanken, der blev vedtaget i april i år, og som bl.a. indebærer,
at gruppen af udviklingslande opnår bedre repræsentation og indflydelse i Bankens bestyrelse.
Danmark støtter endvidere indsatsen for at styrke effektiviteten og sammenhængen i FN’s udviklingsrelaterede
indsatser på landeniveau ved at samarbejdet mellem FN’s udviklingsorganer
koordineres bedre og FN optræder mere samlet ud ad til. I den forbindelse har Danmark taget
initiativ til at samle de FN organisationer, der arbejder i København, i en ny, fælles bygning,
7