Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

For det første er det af helt grundlæggende betydning fortsat at forsvare og udbrede de humanitære
principper som grundlag for humanitær bistand. Principperne udspringer af Genèvekonventionerne,
og de bekræfter, at humanitær bistand kun kan nå sårbare grupper, hvis den
ydes med afsæt i medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. Den danske
humanitære strategi hviler af samme grund på disse principper. Det vurderes som centralt at
fastholde denne tilgang i alle former for humanitære situationer og ikke mindst, når internationale
militære styrker indgår i krisehåndteringen. Danmark tilslutter sig af samme grund de internationale
retningslinjer, der er udviklet for samarbejdet mellem humanitære og militære aktører.
For det andet tilslutter Danmark sig den vurdering, at man i langt højere grad bør styrke forebyggelse
snarere end at respondere, når krisen først er brudt ud eller katastrofen har ramt. Det
handler om at styrke sårbare samfunds evne til at modstå kriser, at arbejde aktivt med konfliktforebyggelse,
og at fremme samfunds evne til at håndtere egne kriser bedst muligt. Det fordrer
en ny måde at tænke udvikling på, og forebyggelse bør dermed indarbejdes som en central del
af de strategier, der ligger til grund for udviklingsbistand i bred forstand.
For det tredje arbejder Danmark for at styrke evnen til at bygge bro mellem humanitær bistand
og langsigtet udvikling. Det er en nødvendig forudsætning for en vellykket, varig genopbygning
af samfund, der har været ramt af kriser eller katastrofer. Ligeledes er varige løsninger for flygtninge
og internt fordrevne helt afhængige af, at sådanne løsninger fremmes som en del af en
samlet udviklingsdagsorden.
For det fjerde skal myndigheder, civilsamfundsorganisationer og erhvervsliv på lokalt og nationalt
plan i katastroferamte lande i størst muligt omfang anerkendes som de helt centrale aktører
i humanitære kriser, og det internationale samfund skal derfor fokusere på at fremme varige
løsninger gennem finansiering og anden støtte til disse aktører, herunder bidrag til kapacitetsopbygning.
Samtidig skal regionale organisationer i langt højere grad på banen, bl.a. også for at
fremme syd-syd samarbejde omkring kapacitetsopbygning og katastrofehåndtering. Kun når
nationale aktører ikke er tilstrækkeligt villige eller i stand til at håndtere opgaverne, skal det internationale
humanitære miljø træde til med operationel kapacitet og styring og med et klart
fokus på beskyttelse. Det vil især være tilfældet, når nationale magthavere ikke lever op til deres
beskyttelsesmæssige forpligtelser.
For det femte arbejder Danmark for at styrke det internationale lederskab i humanitær bistand.
Det handler især om at fremme FN’s rolle som ledende og koordinerende funktion gennem
strukturelle initiativer og ved at fremme mulighederne for at rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede
og erfarne ledere til de centrale funktioner.
For det sjette er Danmark meget aktiv i at fremme en styrket evne til risikohåndtering i humanitær
bistand. Det skal anerkendes, at humanitær bistand til tider er meget risikofyldt, men at omkostningerne
ved at undlade at gøre noget kan være endnu større. Af samme grund er det væsentligt
at styrke evnen til at forstå, hvilke risici man konkret er oppe imod for herigennem at
forbedre den løbende håndtering og minimering af disse risici.
51