Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

personer og varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen, jfr. aftalen om
adgang og bevægelse (AMA) fra 2005. Særligt lægger Danmark og EU vægt på en betydelig
forbedring af adgangen til og fra Gaza, især for humanitær bistand, varer og genopbygningsmaterialer,
men også for personer. Danmark og EU støtter det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse,
herunder oprettelsen af en uafhængig, demokratisk, sammenhængende, suveræn og
levedygtig palæstinensisk stat side om side i fred og sikkerhed med Israel og gensidig anerkendelse.
Danmark og EU har erklæret at være parate til at anerkende en palæstinensisk stat på rette tidspunkt.
Dette emne kan forventes at blive fremtrædende i forbindelse med den 66. generalforsamling.
Som bekendt udtrykte præsident Obama på generalforsamlingen i 2010 i sin tale håbet
om, at et Palæstina kunne deltage i generalforsamlingen i 2011. Fra officiel palæstinensisk side
arbejder man på, at der evt. under generalforsamlingen vil kunne vedtages en tekst, som i en
eller anden form lægger op til anerkendelse af en palæstinensisk stat. Der vil muligvis også blive
gjort forsøg på at få Sikkerhedsrådet til at anbefale generalforsamlingen at optage Palæstina som
nyt medlemsland. USA ventes i så fald at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet. Kvartetten og EU
arbejder for at formå de to parter til at genoptage fredsforhandlingerne forud for generalforsamlingen.
Sker det, må det forventes, at de palæstinensiske bestræbelser i FN-sporet indstilles
eller udsættes. En afstemning om anerkendelse i generalforsamlingen vil kunne splitte det internationale
samfund, herunder EU-landene. Fra dansk side finder man, at en løsning på konflikten
skal findes ad forhandlingsvejen og ikke ved unilaterale tiltag.
Kaukasus
Situationen i Georgien er fastlåst. Fra dansk side ønsker man at finde en langsigtet og fredelig
løsning på konflikterne i Georgien, der baserer sig på respekt for landets territorielle integritet.
Danmark støtter stærkt op om Genève-processen, som med særlig fokus på sikkerhed og stabilitet
samt forholdene for flygtninge og internt fordrevne danner rammen for konflikthåndtering
i Georgien. Siden 2008 har Georgien fremsat resolutioner om internt fordrevne, som alle blev
vedtaget. I 2008 var EU-landene meget splittede i deres holdning til resolutionen, men siden
2009 er det lykkedes EU at få Georgien til at acceptere en lang række ændringsforslag, hvilket
har ført til, at alle EU-lande undtagen ét har stemt for resolutionen. Sagen ventes også på dagsordenen
under FN´s 66. Generalforsamling. Danmark vil i den forbindelse arbejde for EUenighed
og samtidig arbejde for, at et evt. resolutionsforslag ikke får en negativ indvirkning på
en i forvejen skrøbelig Genève-proces.
Da OSCE og UNOMIG’s (United Nations Observer Mission in Georgia) mandater i Georgien
ikke blev forlænget i 2009 pga. russisk modstand, er EU’s observatørmission (EUMM) i dag
den eneste i landet, hvorfor EU spiller en meget central rolle.
Aserbajdsjan fremlagde i juli 2010 overraskende et udkast til resolution i Generalforsamlingen
med titlen ’Observance of international humanitarian law and international human rights law in
the occupied territories of Azerbaijan’ til behandling i Generalforsamlingen umiddelbart før den
64. Generalforsamlings afslutning. I EU-kredsen har der været enighed om, at en drøftelse af
situationen i Nagorno-Karabakh (som er regionen, der henvises til i resolutionsforslaget) i FNregi
ikke vil være hensigtsmæssig og vil kunne risikere at gribe forstyrrende ind i OSCE proces-
19