Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

Den globale fødevaresituation har det seneste halve år været genstand for betydelig international
opmærksomhed, og det franske G20-formandskab har bl.a. sat fokus på fødevareprisudsving,
ligesom fødevaresikkerhed var et af hovedtemaerne under Forårsmøderne i Verdensbanken.
Det anerkendes samtidig, at en af fremtidens helt centrale udfordringer vil være at brødføde
mere end 9 milliarder mennesker i en situation, hvor det globale fødevaresystem vil blive
genstand for betydelige krydspres fra en række indbyrdes forstærkende faktorer, der vil vanskeliggøre
betingelserne for fødevareproduktionen, bidrage til øget konkurrence om knappe ressourcer
og forstærke fødevareusikkerheden for verdens mest sårbare grupper.
Danmark støtter fuldt ud initiativer, der søger at samordne og koordinere indsatser til afhjælpning
af fødevarekrisen på internationalt plan og ser her en naturlig rolle for FN-systemet og
Verdensbanken som initiativtager. Danmark mener, at det internationale system har de nødvendige
redskaber til at håndtere den aktuelle fødevaresituation. Fokus må derfor i første række
rettes mod at gøre disse redskaber mere effektive gennem reformer, fokusering og en klar international
arbejdsdeling.
f) Den økonomiske krise
I 2009 oplevede verden det foreløbige økonomiske lavpunkt i kølvandet på finanskrisen. Globalt
set var den samlede vækst i 2009 således negativ, idet den globale produktion faldt med 0,6
pct.. Perspektiverne for 2011-12 er ifølge IMF og OECD, at den globale vækst bliver positiv
med en samlet vækst på 4,2-4,3 pct. i 2011, og i 2012 en lidt højere vækstrate på 4,5-4,6 pct.
Udviklingen forventes imidlertid at variere betydeligt fra region til region, idet den økonomiske
vækst forventes at finde sted langsommere i de udviklede lande end i de nye vækstlande og udviklingslande.
Den største vækst i 2011-12 forventes i de asiatiske vækstlande med Kina i spidsen
med en årlig vækst på 9,6 pct. i 2011 og 9,5 pct. i 2012, mens EU samlet set forventes at
opleve vækstrater på hhv. 2,0 og 1,7 pct. i samme periode. Men også i udviklingslandene, herunder
de mindst udviklede lande syd for Sahara, forventes positive vækstrater. F.eks. forventes i
landene syd for Sahara vækstrater på hhv. 5,5 pct. og 5,9 pct. i 2011 og 2012.
Selv om der er betydelige forskelle på, hvorledes den økonomiske krise ramte udviklingslandene,
og selv om krisen har sat udviklingslandene tilbage økonomisk og udviklingsmæssigt i forhold
til MDG’erne, har udviklingslandene været relativt bedre til at modstå denne krise end tidligere
kriser pga. forbedrede makroøkonomiske politikker og fremskridt med hensyn til strukturelle
reformer.
FN kan spille en central rolle, ikke mindst i forhold til lavindkomstlandene/de mindst udviklede
lande (LDC-landene). FN har en nøglerolle med hensyn til at øge det globale fokus på
LDC’ernes finansieringsbehov i lyset af den økonomiske krise. Som det eneste forum, der kan
garantere, at udviklingslandenes stemmer bliver hørt, bør FN have særlig fokus på at fremme
de fattigste udviklingslandes behov. Et centralt mål er at sikre flere, hurtigere og mere fleksible
ressourcer til udviklingslande gennem eksisterende instrumenter og fleksible mekanismer baseret
på de individuelle landes behov for at yde social beskyttelse til de fattigste og mest sårbare
befolkningsgrupper, samtidig med at det langsigtede mål om at fremme en bæredygtig udvikling
43