Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

flygtningestrøm ind i Tyrkiet. Antallet af demonstrationer vokser i antal og omfang, men der
har endnu ikke fundet større antiregeringsdemonstrationer eller voldelige sammenstød sted i
det centrale Damaskus eller i Syriens andenstørste by, Aleppo. Præsident Assad har to gange
annonceret amnesti for politiske fanger, som tilsyneladende har medført løsladelsen af et større
antal fanger. I en tale den 20. juni annoncerede Assad omfattende reformer i form af blandt
andet udskrivelse af valg og ændring af forfatningen. Siden har en række oppositionsmøder
fundet sted, og regimet indledte den 10. juli en lovet national dialog. Oppositionen ønsker dog
ikke at deltage i denne, da en række krav ikke er opfyldt, herunder stop for al vold og løsladelse
af politiske fanger.
Danmarks politik i forhold til Syrien er baseret på en tostrenget strategi, hvor der lægges et stort
pres på regimet, samtidig med at man søger en kritisk dialog. Ved at lægge et bredt funderet
internationalt pres på Syrien ønsker Danmark at arbejde i retning af en fredelig transition. Konkret
agerer Danmark især i EU- og FN-regi samt gennem dialog med regionale aktører, herunder
særligt Tyrkiet. I FN-regi har Danmark været medforslagsstiller til en resolution i Menneskerettighedsrådet
(april), der fordømmer menneskerettighedskrænkelserne i Syrien og etablerer
en opfølgningsmekanisme under FN’s menneskerettighedskommissær, der skal overvåge menneskerettighedssituationen
i Syrien og rapportere tilbage til Rådet. IAEA (International Atomic
Energy Agency) vedtog i juni en resolution, hvori det slås fast, at Syrien med sit forsøg på at
bygge en udeklareret atomreaktor har overtrådt sine IAEA-forpligtelser. Danmark støtter, at
der vedtages en Syrien-resolution i FN’s Sikkerhedsråd, men dette mødes med modstand af bl.a.
Rusland og Kina. I EU-regi støttede Danmark aktivt vedtagelsen af en sanktionspakke bestående
af: 1) våbenembargo, 2) forbud mod tilvejebringelse af udstyr til intern repression, 3) indrejseforbud
og 4) indefrysningsbestemmelser – de to sidste målrettet udvalgte personer. EUsanktionerne
er senest blev udvidet i august og rammer også præsident Assad.
Yemen
Der blev i januar 2011 gennemført omfattende demonstrationer i de større byer. En løs alliance
mellem den politiske opposition, ungdomsbevægelsen og separatistbevægelsen krævede politiske
og økonomiske reformer samt præsident Salehs afgang. Gulf Cooperation Council (GCC),
anført af Saudi Arabien, fremlagde den 5. april 2011 sit initiativ vedr. en fredelig og ordnet
magtoverdragelse, men det blev forkastet af Saleh. Præsident Saleh blev den 3. juni 2011 udsat
for et attentat og blev dagen efter overført til hospitalsbehandling i Riyadh. Landets ledelse er
iht. forfatningen overgået til vicepræsident Hadi, der betragtes som en svag, men mulig overgangsfigur.
Der foregår nu en politisk magtkamp, men de tidligere kamphandlinger blev den 5.
juni 2011 afløst af en saudiarabisk forhandlet våbenhvile. Der er dog stadig demonstrationer, og
militante islamister, herunder Al Qaeda, gennemfører angreb mod byer i de sydlige provinser,
hvor regimet flere steder har mistet kontrollen.
Danmark og EU støtter op om mæglingsaftalen formidlet af GCC med sigte på afholdelse af
frie og demokratiske valg. Flere af de dansk støttede aktiviteter i Yemen under Partnerskab for
Dialog og Reform har midlertidigt måtte indstilles som følge af situationen i landet.
Bahrain
Medio februar gik demonstranter på gaden i hovedstaden, Manama, med Perlepladsen som det
foretrukne centrum for tusindvis af demonstranter. Efter at have vekslet skiftevis mellem en
13