Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

side lægges der derfor stor vægt på, at handelspolitik og udviklingspolitik i højere grad koordineres
for at afskaffe nationale og internationale barrierer for de fattigste udviklingslandes udenrigshandel,
vækst og bekæmpelse af fattigdom samt fremme disse landes muligheder og evner
til at udnytte nye markedsadgange.
I den aktuelle WTO forhandlingsrunde (Doha-runden) støtter Danmark en videreudvikling af
WTO’s bestemmelser om ”Særlig og differentieret behandling” af udviklingslandene. I denne
henseende opnåede man under ministerkonferencen i Hongkong ultimo 2005 bl.a. enighed om,
at de industrialiserede lande skal yde kvote- og toldfri markedsadgang for mindst 97 pct. af
produkterne fra de mindst udviklede lande, uden at disse behøver påtage sig nye forpligtelser i
forbindelse med resultatet af Doha-runden. Dette er allerede implementeret af EU m.fl., og
Danmark arbejder for, at så mange lande som muligt gør noget tilsvarende. Danmark støtter
tillige WTO’s Aid for Trade initiativ, der sætter fokus på øget bistand til udviklingslandenes
udnyttelse af international handel.
Langsigtet holdbar økonomisk vækst skabes bedst af det private initiativ. Danmark har derfor
særligt fokus på at fremme markedsbaseret økonomisk vækst med fokus på beskæftigelse, hvilket
er afspejlet i den nye udviklingsstrategi, Afrikakommissionens anbefalinger og i relation til
opnåelsen af MDG-målene. Den bilaterale bistand, blandt andet erhvervssektorprogrammerne,
sigter på at forbedre betingelserne for erhvervslivet, herunder særligt i Afrika. På det multilaterale
område har Danmark endvidere støttet både Verdensbankens, FN’s og WTO’s aktiviteter
inden for handel og udvikling med henblik på at styrke de mindst udviklede landes kapacitet til
at drage nytte af øget markedsadgang under de regionale og internationale handelsaftaler.
e) Fødevareforsyningssikkerhed
Fødevareforsyningssikkerhed vil udgøre en central plads på dagsordenen for den 66. Generalforsamling
som følge af den seneste tids stigende og stærkt svingende fødevarepriser. FN’s fødevareprisindeks
nærmer sig rekordniveauet fra 2008, hvor fødevarekrisen raserede og bl.a. førte
til hungersnød og voldelige optøjer i mere end 40 lande. Hidtil er den nuværende situation
ikke behandlet som en ny fødevarekrise, men effekterne af de stigende priser kan allerede mærkes,
særligt i udviklingslandene.
Konsekvenserne af de stigende fødevarepriser er mange og komplekse, både på kort og på
langt sigt. Den seneste tids prisudvikling har allerede medført øget fødevareusikkerhed, sult,
fattigdom og bidraget til politisk ustabilitet. FN anslår, at stigende fødevaresikkerhed har tjent
som katalysator for den socio-økonomiske og politiske utilfredshed hos den store ungdomsgeneration
i Nordafrika. Antallet af kronisk fødevareusikre og sultne er i løbet af det seneste års
tid steget fra lidt over 900 millioner til atter at overstige 1 milliard mennesker, og fødevareimporterende
udviklingslande samt skrøbelige stater udviser stigende sårbarhed. Ifølge Verdensbankens
prognoser er 44 mio. mennesker siden sommeren 2010 blevet skubbet ud i ekstrem
fattigdom som følge af stigende fødevarepriser. Dette skyldes ikke en global fødevaremangel,
men derimod begrænsning i adgangen til fødevarer, fordi stadig flere mennesker ikke
har råd til at købe fødevarer til de højere priser. Dermed sættes opnåelsen af 2015-Målene under
fornyet pres, herunder særligt MDG1, der sigter mod at halvere fattigdom og sult i verden.
42