Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

galesiske FN-ambassadør udnævnt som forhandlingsleder for udarbejdelsen af sluterklæringen
for topmødet. I slutdokumentet fra mødet anerkendtes det, at der har været nogle fremskridt
frem mod opfyldelsen af målene i 2015.
Samtidig henvises der til, at der fortsat vil være vanskeligheder med at nå 2015-målene, særligt
på områderne for fattigdomsbekæmpelse samt børne- og mødredødelighed. I FN’s seneste statusrapport
for 2011 henvises der til, at det med afsæt i den handlingsplan, der blev vedtaget på
Højniveaumødet i 2010, er muligt at nå målene inden 2015. Dog vurderes det, at der stadig er
problemer hvad angår kvinder og pigers muligheder, at sikre bæredygtig udvikling og at beskytte
de svageste befolkningsgrupper mod kumulerede kriser i form af væbnede konflikter, naturkatastrofer
og udsving i priser på fødevarer og energi.
Fra dansk side lægger man vægt på, at der er særlig fokus på skrøbelige stater og på Afrika, da
man her er længst fra at opnå målene. Endelig er det vigtigt, at EU-landene og andre donorlande
lever op til deres forpligtelser, herunder at EU i 2015 samlet når målsætningen om at sikre, at
udviklingsbistanden er på 0,7 pct. af BNI.
b) Udviklingsfinansiering
Selvom der i perioden 1990 til 2005 var gode fremskridt i opnåelsen af 2015-målene, har den
internationale finanskrise imidlertid haft en negativ indvirkning på udviklingsbistandens nominelle
niveau. Særligt Afrika syd for Sahara synes på nuværende tidspunkt at få svært ved at nå
de satte mål, medmindre indsatsen intensiveres betragteligt og der afsættes flere økonomiske
ressourcer.
G77-landene tillægger de traditionelle vestlige donorers manglende efterlevelse af tidligere afgivne
bistandsløfter betydelig vægt.
Fra Danmarks og EU’s side anerkendes vigtigheden af at indfri bistandsløfterne, idet man dog
også betoner behovet for kapacitetsopbygning og mobilisering af nationale ressourcer i udviklingslandene
selv. Under forhandlingerne om en sluterklæring til MDG-topmødet blev målsætningen
om at forpligte de udviklede lande på 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand fremhævet.
Danmark er ét ud af blot fire EU-lande, der opfylder denne målsætning (de andre lande er Sverige,
Luxembourg og Nederlandene). EU har desuden tilsluttet sig at yde mellem 0,15 og 0,20
pct. af BNI til de mindst udviklede lande (Least Developed Countries – LDC), hvilket blev bekræftet
i handlingsplanen fra LDC-mødet, der blev afholdt i Istanbul i maj 2011. Danmark opfylder
også denne målsætning. Fastholdelse af donorlandene, herunder fra EU, på deres bistandsforpligtelser
er en dansk mærkesag, og vil være det under det danske EU formandskab i
første halvår af 2012. EU har forpligtet sig til at nå en samlet bistand på 0,7 pct. i 2015. EU’s
samlede bistand i 2010 nåede historiske højder med EUR 53,8 mia. eller 57 procent af den samlede
globale bistand. EU er således fortsat verdens største donor til internationalt udviklingssamarbejde.
Den samlede bistand udgjorde dog 0,43 pct. af EU-landenes BNI, og man nåede
derfor ikke EU’s eget mål for 2010 på 0,56 procent af BNI. EU genbekræftede på Rådsmødet i
juni 2011 og efterfølgende på Det Europæiske Råds møde samme måned bistandsløftet om at
nå 0,7 pct. af BNI i 2015.
39