Instruktionen for den danske delegation ved FN's 66

tre søjler: 1) den enkelte stats ansvar for at beskytte sine borgere, 2) behovet for international
assistance og kapacitetsopbygning og 3) det internationale samfunds forpligtelse til rettidigt og
beslutsomt svar. Rapporten gør det således klart, at R2P ikke kan reduceres til humanitær intervention
og understreger, at implementering af R2P i høj grad handler om forebyggelse. Det
internationale samfund skal bidrage til opbygning af staters kapacitet til at håndtere konflikter
og overgreb mod befolkningen og støtte internationale indsatser, der forebygger konflikter og
beskytter civile mod overgreb. Samtidig slår rapporten fast, at det internationale samfund har en
forpligtelse til – gennem Sikkerhedsrådet – at reagere med tvangsforanstaltninger i situationer,
hvor de to første søjler ikke viser sig tilstrækkelige. I den forbindelse opfordrede Generalsekretæren
også de permanente medlemmer af Rådet til at være tilbageholdende med anvendelsen af
veto-instrumentet.
Begrebet R2P har fået fornyet styrke ved FN’s Sikkerhedsråds seneste resolutioner i forbindelse
med de voldsomme begivenheder i Libyen og Elfenbenskysten. I de to resolutioner vedrørende
Libyen henvises der direkte til de libyske myndigheders ansvar for at beskytte den libyske befolkning,
og resolutionerne viser viljen til at bringe et bredt spektrum af R2P-instrumenter i
anvendelse: Humanitær bistand, beskyttelse af civile, diplomati, våbenembargo, sanktioner og
henvisning til Den Internationale Straffedomstol.
Som led i bestræbelserne på at forankre konceptet var udenrigsministeren i september 2010 i
marginen af den 65. generalforsamlings ministeruge sammen med sin ghanesiske kollega vært
for et ministermøde om R2P med fokus på, hvordan man nationalt bliver bedre til at koordinere
R2P-indsatser, bl.a. ved udpegelse af nationale focal points for R2P. Som en udløber af dette
initiativ var Danmark sammen med Ghana og Costa Rica i maj 2011 vært for det første møde
for disse nationale focal points.
Danmark vil fortsat arbejde for, at princippet om R2P forankres i FN’s normative grundlag og
daglige arbejde. Det er vigtigt at arbejde for at få G77 landenes opbakning til R2P konceptet.
Eventuelle forsøg på at udvande princippets klarhed og gennemslagskraft bør imødegås. Det
bør ske ved, at der på tværs af de regionale grupper fastholdes opbakning til princippets forsatte
udvikling og anvendelse både som en overordnet målsætning og som et praktisk værktøj på
tværs af FN’s institutioner.
e) Den Internationale Straffedomstol
Danmark bør fortsat sammen med EU og ligesindede lande arbejde aktivt for at skabe den bredest
mulige tilslutning til Domstolen fra alle dele af det internationale samfund samt arbejde
aktivt for at sikre Domstolens integritet og kompetence. Danmark lægger stor vægt på, at der
etableres det nødvendige praktiske samarbejde mellem FN og Domstolen i forbindelse med
Domstolens gennemførelse af konkrete sager. Danmark bør arbejde for, at Generalforsamlingen
bekræfter FN's opbakning til Straffedomstolen med henblik på virkeliggørelse af disse mål.
Domstolen er fortsat engageret i sager vedrørende Sudan, Uganda, DR Congo og Centralafrikanske
Republik. I 2011 indledte anklageren to nye sager mod henholdsvis Libyen og Elfenbenskysten
(se relevante afsnit under internationale kriser ovenfor).
34