KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Theodor Geiger:AU’s første sociologiprofessor2009Artikel: Sociologiens verdenThor Hvidbak (fra Maria Alm)20021626@ps.au.dkI specialesumpen kan man være heldig at gøre både interessante og velbevarede opdagelser.Således faldt overtegnede på institutbiblioteket kort før jul over en originaludgaveaf Hans Kelsens Allgemeine Staatslehre fra 1925, som har tilhørt den tyskejurist og sociolog Theodor Geiger (1891-1952).Bogen indeholder Geigers personlige margennoter,skiftevist på tysk og sirligt græsk.Noterne er interessante, fordi Geiger opponererstærkt imod de principielle komponenteri Kelsens retspositivistiske program,en mere rendyrket udgave af teoriretningenend eksempelvis vores hjemlige Alf Ross.Herhjemme er Kelsen sammenmed Hermann Heller i dag nokmest kendte som Carl Schmittshovedmodstandere i Weimartiden.Geiger fik i 1919 en doktorgradi jura, men hans interesser gikprimært i sociologisk retning:mobilitet, uddannelsens betydning,ideologi, massernes sociologi,retssociologi, funktioneldifferentiering og idéen om densociale orden som normativtkonstitueret. Han pionerededen statistiske analyse af lagdelingog var blandt de førstetil systematisk at teoretisere begrebet socialstratifikation. Geiger kombinerede et strengtformalsociologisk program med kvalitativeempiriske undersøgelser. Hans arbejde bærerpræg af den grundighed og belæsthed,man fortsat forbinder med tysk akademika. I1932 offentliggjorde han Die soziale Schichtungdes deutschen Volkes – Tysklands førsterepræsentative statistiske analyse. I Webersfodspor og før både Luhmann og Lyotardformulerede Geiger idéen om det modernesamfund som polycentrisk. For nogen et bekymrendetab af enhed.Sociologien som videnskabeligt programEfter nazisternes magtovertagelse flygtedeGeiger i 1933 til Danmark og endte i Århus,hvor han i 1938 fik Skandinaviens første (ogÅrhus’ sidste egentlige) professorati sociologi. Da tyskerne i1940 nåede Århus, måtte hanigen flygte, først til Odense ogdernæst til Sverige. Efter krigensafslutning vendte Geigertilbage til sin lærestol ved AU.Han spillede en vigtig rolle forsociologiens etablering og varderudover med til at stifte deninternationale sociologsammenslutningsamt forløberenfor Acta Sociologica. Geigerstidlige død fik skæbnesvangrekonsekvenser for fagets status iDanmark.Geiger var stærkt kritisk over for spekulativtænkning uden empirisk forankring, menomvendt heller ikke tilhænger af ren empirisme(naivistisk positivisme). Der var entydelig kantiansk arv i hans syntetiske tilgangtil forskningen. Han var også en stærkfortaler for idéen om en enhedsvidenskab,uden essentielle forskelle mellem fagene. Forat etablere sig som en nomotetisk disciplinmåtte sociologien først overkomme de spekulativeog normative tilgange, som prægede25