KandestøberenUd<strong>for</strong>dringsstafettenI årets første udgave af ud<strong>for</strong>dringsstafetten stiller Thomas Pedersen spørgsmål tilLars Johannsen. Thomas spørger ind til, hvor skadelig korruption egentlig er, og omnogen kulturer kan beskrives som mere korrupte end andre.Kære Lars,Kære ThomasThailand har været lammet i store protesterog Bulgarien har fået indefrosset EU-midler,<strong>for</strong>di landet ikke har gjort nok ved korruptionen.Jeg ved der er vokset en litteraturfrem om korruption i de sidste 10 år, men erder nogen pejlemærker i litteraturen om hvorskadelig korruption egentligt er, og er nogenmere korrupte af kultur end andre?Med venlig hilsenThomas PedersenTak <strong>for</strong> spørgsmålet. Det er helt rigtigtat studiet af korruption har været et politologiskvækstområde i de sidste 10 år.Det ser jeg umiddelbart tre årsager til.For det første at internationale donorerhar sat korruption på dagsordenen somet udviklingsproblem. For det andet har<strong>for</strong>skningen i demokrati og demokratisering’opdaget’ problemet, og endelig er derkommet flere data til rådighed, eksempelvisTransparency Internationals målinger.Selvom debatten er af nyere dato, er derallerede nogle pejlemærker.Der skal i udgangspunktet skelnes mellemflere <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> korruption. Her er denmest anvendte skelnen mellem grand ogpetty korruption, hvor den første når dehøjeste politisk og økonomiske niveaueri et samfund, mens petty korruption kanoversættes med dag-til-dag korruption,som er den man møder, når politiet op-vs.Ud<strong>for</strong>drerenDen ud<strong>for</strong>drede4
2009kræver ekstra ’færdselsbøder’, underviserenvil have betaling <strong>for</strong> en karaktereller sagsbehandleren skal have en kuvert<strong>for</strong> at sørge <strong>for</strong>, at sagen falder ud til ens<strong>for</strong>del. Andre skel kunne være i <strong>for</strong>holdtil hvor i policy processen korruptionenfindes. Retter den sig eksempelvis mod<strong>for</strong>muleringen og vedtagelsen af love,eller ligger den i udøvelsen af skøn inden<strong>for</strong> lovens rammer? Enkelte <strong>for</strong>skere skelnerder<strong>for</strong> i deres arbejde mellem politiskog administrativ korruption. Desværre giverde målinger, som Transparency Internationalgennemfører, ikke mulighed <strong>for</strong> at<strong>for</strong>etage sådanne sondringer, og generelthar feltet stadig en stor måle- og metodediskussion<strong>for</strong>an sig.Hvordan man skelner mellem <strong>for</strong>skellige<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> korruption er ikke ligegyldigt.Det bestemmer nemlig rammerne <strong>for</strong>,hvilke årsager og konsekvenserman får øje på.Der er ved at danne sig etovervejende konsensusom at korruption ødelæggerden økonomiske udviklingog underminererdemokratiet. Kvantitativestudier og ’data-mining’viser at langsigtet økonomiskvækst mindskes.Samtidig vender petty korruptionen’den tunge endenedad’, dvs. beskatter defattige i relativt større omfang.Det er netop sådanne omkostninger,der ofte er indgangsvinklen <strong>for</strong> eksempelvisbistandsdonorer.Det synes også klart, at korruption står imodsætning til demokrati både som ideog styre<strong>for</strong>m. Når politiske beslutningerkan ændres både ex ante og ex post vedeksempelvis bestikkelse, er demokratietreelt sat ud af kraft. Samtidig viser opinionsundersøgelseren stærk sammenhængmellem korruption og mistillid til regeringog det politiske system. Spørgsmål omDer er ved at dannesig et overvejende“konsensus om at korruptionødelæggerden økonomiske udviklingog underminererdemokratiet.demokratisk konsolidering ligger der<strong>for</strong>snublende nær, og det er jo en kendt saghvordan den omsiggribende korruptionhar medvirket til at destabilisere netopThailand i de sidste år. At der her, som alleandre steder, er andre aktører, der søgerat udnytte den generelle mistillid til egen<strong>for</strong>del, er en helt anden historie. Bekæmpelseaf korruption og løftet om ’at renseud’, står jo ofte blandt de grunde vi hørerom, når der sker politiske omvæltningereller militæret griber magten.Men al korruption behøver ikke væreskadelig til alle tider. Taknemmelighedspenge,eksempelvis en lille lukket kuverttil lægen som tak <strong>for</strong> hjælpen, kan væremed til at fastholde en, om end begrænset,service. Sat på spidsen kan det ivisse tilfælde siges, at der kun er en offentligservice <strong>for</strong>di korruptionen udgøren art brugerbetaling.Det har så naturligvisnogle <strong>for</strong>delingsmæssigekonsekvenser, ligesomdet kun er korruptionsåfremt lægen betingereller bestemmer omfangetaf sin ellers gratisservice ud fra overvejelserom, hvem der kanog vil betale. Et eksempeli den boldgade er dennuværende lettiske præsident,Valdis Zatlers, derhar indrømmet at modtagetaknemmelighedspenge i sit virkesom kirurg ved det ortopædiske hospital iRiga. En senere undersøgelse udført af detlettiske Anti-Korruptions Agentur (KNAB)blandt 400 af Zatlers tidligere patienterfandt ikke bevis <strong>for</strong>, at Zatlers havdekrævet penge <strong>for</strong> operationerne, men hanhavde glemt at opgive pengene til skattevæsenet.Problemet med den ’lille korruption’ er, atselvom den på kort sigt i særlige tilfældekan fastholde en vis offentlige service, sås5