Hvad mener danske døvblindblevne selv?Af Bettina U. Møller <strong>og</strong> Ole E. Mortensen, <strong>Viden</strong>scentret for DøvblindblevneDanske døvblindblevne er generelt <strong>til</strong>fredse med deres situation, når det drejer sig om arbejde.Sådan et billede tegner sig i hvert fald ud fra de besvarelser, vi har fået på et spørgeskema,som <strong>Viden</strong>scentret for Døvblindblevne henover foråret 2008 sendte ud <strong>til</strong> 119 danskeremed erhvervet døvblindhed (både tegnspr<strong>og</strong>sbrugere <strong>og</strong> talebrugere) i den arbejdsdygtigealder. Og det er umiddelbart måske et lidt overraskende svar.Spørgeskemaerne blev sendt ud med hjælpfra døvblindekonsulenterne <strong>og</strong> Foreningenaf Danske DøvBlinde <strong>til</strong> alle de døvblindepersoner mellem 18 <strong>og</strong> 67, som de var ikontakt med. Af de 66 personer, som valgteat udfylde skemaerne <strong>og</strong> returnere dem <strong>til</strong> os(en svarprocent på 55 %), er 24 personer ien eller anden form for lønnet beskæftigelse,mens 42 personer er uden for arbejdsmarkedet.Det er på baggrund af disse 66 besvarelser,at vi i det nedenstående præsenterer n<strong>og</strong>leaf de mest relevante resultater <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le afde nye spørgsmål, som besvarelserne samtidigrejser.Arbejde fylder i dag så meget i mange menneskersliv i forhold <strong>til</strong> at skabe sig en identitet<strong>og</strong> være del af et fællesskab, at det ern<strong>og</strong>et af det første, de nævner, når de indgåri sociale sammenhænge. Og hvis ikke denævner det indledningsvist, bliver de formentligmødt med spørgsmålet ”Hvad laverdu så?”, inden alt for mange ord er blevetudvekslet.Så arbejdet betyder meget, men gør det nu<strong>og</strong>så det, når man – som målgruppen forvores spørgeskemaundersøgelse – har enfunktionsnedsættelse som i varierende gradgør det vanskeligt at kommunikere, at modtageinformation <strong>og</strong> at færdes, <strong>og</strong> som følgeheraf kan gøre det vanskeligt at indgå i forskelligearbejdssituationer?”Arbejde” er i denne undersøgelse defineretsom alle former for lønnet beskæftigelseuanset lønnens størrelse <strong>og</strong> antallet af timer.Omdrejningspunktet for vores spørgeskemaundersøgelsehar været informanternesegne holdninger <strong>til</strong> enten at have et arbejdeeller ikke at have et.Ud over at forsøge at få et overblik over danskedøvblindblevnes holdninger <strong>til</strong> arbejdehar vi brugt de oplysninger, der er kommetfrem, som afsæt for de dybdeinterview, derligger <strong>til</strong> grund for artiklen ”Tanker om arbejde”andetsteds i dette hæfte.INFORMANTERNE I ARBEJDELad os først se på de 24 personer, som angiverat være i arbejde. Det er 10 kvinder <strong>og</strong>14 mænd med en gennemsnitsalder på 42år (fra 23 <strong>til</strong> 61 år), <strong>og</strong> de arbejder gennemsnitligtomkring 26 timer om måneden (fra 9timer om ugen <strong>til</strong> fuld tid).29 % anfører folkeskole/døveskole somhøjeste uddannelsesniveau.Overvejende <strong>til</strong>fredshedSelvom mange døvblinde i andre sammenhængefremhæver, at det er meget krævendeat have et arbejde, angiver alle informanternei denne gruppe, at de er glade for, atde er i arbejde. To af de 24 informanternævner d<strong>og</strong>, at de bruger rigtig mange ressourcer<strong>og</strong> megen energi på deres arbejde– begge arbejder på fuld tid – <strong>og</strong> en tredje9
nævner, at vedkommende godt kan føle sigisoleret fra det sociale liv på arbejdspladsen.Det påvirker arbejdsglæden negativt.10 af de 24 angiver, at de forud for det arbejde,som de har nu, tidligere har været nødt<strong>til</strong> at opgive et arbejde på grund af deresfunktionsnedsættelse. Det ville være interessantat vide mere om, hvad det var i forhold<strong>til</strong> deres funktionsnedsættelse, som lå <strong>til</strong>grund for, at de måtte opgive det tidligerearbejde. Var det kommunikationsproblemer?Mangel på hjælpemidler eller <strong>til</strong>pasning afarbejdsplads? U<strong>til</strong>fredshed fra ledelsen medarbejdsindsatsen? Eller manglende <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lelsei arbejdet?At de alligevel er i beskæftigelse i dag vidnerom, at disse personer er meget interesseredei at forblive på arbejdsmarkedet, <strong>og</strong> at detkan lade sig gøre at finde ny beskæftigelse,selvom funktionsnedsættelsen har gjort detumuligt at bestride tidligere arbejdsopgaver.Kun halvdelen har relevant uddannelseOverordnet tegner der sig som sagt et billedeaf, at de informanter, der er i arbejde,er godt <strong>til</strong>fredse med det – <strong>og</strong>så selvom kunhalvdelen (12) anfører, at den uddannelse,som de på et tidspunkt har taget, er relevantfor det arbejde, som de laver i dag. 11anfører således, at deres uddannelse ingen(6) eller kun lidt (5) relevans har for deresnuværende arbejde. En informant besvarerikke spørgsmålet. Her kunne det væreinteressant at undersøge nærmere, om det erpga. deres funktionsnedsættelse, at de ikkehar et arbejde, som passer bedre <strong>til</strong> deres uddannelse,eller om det er et helt bevidst valg.De resterende informanter fremhæver ikken<strong>og</strong>en negative sider ved deres arbejde.På baggrund af bl.a. Det Nordiske Projekthavde vi nok umiddelbart fores<strong>til</strong>let os, at deri denne gruppe ville være flere, som gav udtrykfor at arbejdet var en belastning snarereend en gevinst. Men det er ikke <strong>til</strong>fældet, <strong>og</strong>man kan så spekulere over, hvorfor disseinformanters holdning <strong>til</strong> at have et arbejdeer så positive.Er det fordi, at denne gruppes funktionsnedsættelsermåske trods alt endnu ikke såer udtalt, at de tapper så meget energi afinformanterne, at det bliver en stor belastningat være i arbejde? Er det fordi, at depå deres arbejdspladser bliver mødt med enånd <strong>og</strong> de hjælpemidler, der gør det muligtfor dem at fungere optimalt? Eller er forklaringen,at man generelt kun arbejder sålænge, som arbejdet føles <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende <strong>og</strong>meningsfyldt, <strong>og</strong> hurtigt siger stop, når detikke længere er <strong>til</strong>fældet?Ikke pga. pengeneDet er i hvert fald generelt set ikke på grundaf pengene, at disse personer er på arbejdsmarkedet.Kun fem af de 24 informanterfremhæver de økonomiske fordele, der erved at være i arbejde. Heraf arbejder tre påfuld tid, mens de to øvrige arbejder henholdsvis24 timer <strong>og</strong> 22 ½ timer om ugen.Sidstnævnte er en 43-årig kvinde, som arbejdermed regnskaber i et fleksjob. Hunkommenterer, at hun pga. sit arbejde i højeregrad kan være med <strong>til</strong> at give sine børn enopvækst, der <strong>og</strong>så indbefatter sommerferie o.lign. Hendes arbejde har desuden betydet, atde ikke har været nødt <strong>til</strong> at sælge deres husfor at få økonomien <strong>til</strong> at hænge sammen.<strong>Social</strong>t samvær <strong>og</strong> identitetNår informanterne skal forklare den positiveside af at have et arbejde, dukker begrebersom livskvalitet, struktur på dagligdagen <strong>og</strong>det sociale samvær op gang på gang.En af informanterne – en 61årig kvinde medcirka 25 timers lønnet arbejde om ugen i enhandicaporganisation – skriver, at arbejdet10
- Page 1: Videnscentret for DøvblindblevneD
- Page 4: TitelDøvblindblevne og beskæftige
- Page 7 and 8: ForordDet særlige fokus, som vi me
- Page 9: Hvordan situationen for døvblindbl
- Page 13 and 14: eller måske aldrig har været det,
- Page 15 and 16: lindhed, som har deltaget i den, i
- Page 17 and 18: Faktuelle oplysninger om de informa
- Page 19 and 20: Tanker om at arbejdeAf Lis Just, Vi
- Page 21 and 22: er, at funktionsnedsættelsen er ta
- Page 23 and 24: Vejen til et godt arbejdsliv - med
- Page 25 and 26: suk i telefonen, når man fortælle
- Page 27 and 28: Denne kortlægning beskæftigede si
- Page 32 and 33: problemområder og muligheder, der
- Page 34 and 35: man som virksomhed vil være social
- Page 36 and 37: der ikke kan yde så meget. Så er
- Page 38 and 39: DøvblindhedFor Gunhild Jeppesen va
- Page 40 and 41: man fulgte op efter en måned, efte
- Page 42 and 43: Også arbejde til minoriteterAf Bet
- Page 44 and 45: kvinder, der har været aktive i kr
- Page 46 and 47: De vilkår, som Etnisk Jobteam arbe
- Page 48 and 49: Forbud mod forskelsbehandling af pe
- Page 50 and 51: med handicap, der gerne vil have et
- Page 52 and 53: I forhold til det uddannelsesmæssi
- Page 54 and 55: strategi ”Handicap og job” i de
- Page 56 and 57: søgende med handicap om at udnytte
- Page 58 and 59: Samfundsfølelse og tilhørsforhold
- Page 60:
Artikelsamlingen er en hjælp tilb