DÃVblinDbleVne og beskÃ¦ftigelse - Social Viden til Gavn

More documents

Recommendations

Info

De vilkår, som Etnisk Jobteam arbejder under,gør, at det holistiske syn på mennesketer en tvingende nødvendighed. Hvis de såledessender en mand ud på arbejdsmarkedet,så er de nødt til også at have styr på, hvemder så tager hånd om hans daglige pligter ihjemmet, for eksempel at hente børnene.”Det er også anerkendende, at vi inddragerfamilieforholdene. At de ikke føler sig pressetud på arbejdsmarkedet, og så står demderhjemme med problemet,” siger han.Sociale kompetencerFor den gruppe af flygtninge/indvandrere,som Steen Erik arbejder med, er det ikkebare de faglige kompetencer, der skal arbejdesmed. At indgå på en dansk arbejdspladskræver også, at der sættes fokus på desociale kompetencer.”Hvis nu man har været nomade eller harboet i en flygtningelejr i mange år, så vedman ofte ikke helt, hvad man kan, og mankender da slet ikke til det, som vi kalderarbejdsmarkedskultur. Så det er noget, somvi simpelt hen må lære folk op i,” forklarerSteen Erik og fortsætter:”Det foregår på forskellig vis – vi har foreksempel nogle projekter, hvor vi prøverat give dem noget læring omkring de socialeaspekter af det at have et arbejde. Deprojekter er oftest rettet mod de mennesker,som er længst væk fra arbejdsmarkedet.”Der, hvor det ikke er nødvendigt at sætteind med målrettede projekter for at styrke desociale kompetencer, lægger Steen Erik oghans kolleger vægt på en arbejdsform, derer opsøgende, og som foregår i det offentligerum.”Dialog er vores vigtigste arbejdsredskab.De sociale kompetencer opstår og udvikles,når man inddrages i det aktive medborgerskab.Man skal få folk ud af ”gæsterollen”og lære dem at tage et ansvar i fællesskabet,”fortæller han og forklarer, at det aktivemedborgerskab er en stor del af det integrationsarbejde,som finder sted i Odensekommune.Det handler om at sikre lige muligheder ogstille krav – men samtidig også anerkendeden forskellighed, som de etniske minoriteteropfatter som værende af betydning for dem.At være medborger betyder, at man bådehar rettigheder og pligter – at være aktivmedborger indebærer derudover, at mandeltager i og tager ansvar for det samfund,som man er en del af.Flere flygtninge/indvandrere i arbejde i dagend for bare et par år siden. Den gruppe, derfortsat befinder sig uden for arbejdsmarkedet,har ofte meget svære problemer af såvelsocial som psykisk eller fysisk karakter.Der kan være forskellige former for misbrugmed ind over, som gør det vanskeligt fordem at fungere på en arbejdsplads – eller forden sags skyld i et projekt. En særlig tunggruppe er de traumatiserede, dem SteenErik karakteriserer som jokere.”Jeg kalder dem jokere, fordi det er noglemennesker, der kan have fungeret godt fortre år siden, men som så lige pludselig gårned med flaget. Det har omgivelserne sværtved at forstå og forholde sig til. Det er joogså nemmere at forstå et synligt handicapend et usynligt,” fastslår han.ToleranceSteen Erik oplever en meget stor tolerancefra flygtninge/indvandreres side i forhold tilde job, som de får tilbudt at komme ud i. Entolerance der stiger, jo bedre borgerne er uddannede,fordi de faktisk kan se, at arbejdegiver større frihed og bedre livskvalitet, idetman klarer sig selv.45
”Jeg kender mange med høje uddannelser,som kører taxa og arbejder i restaurationsbrancheneller gør rent,” fortæller Steen Erikog tænker tilbage på dengang, da beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen(V) foreslog, at alle de ledige akademikerekunne komme ud og dele gratisaviser rundt.”Det udløste et ramaskrig uden lige. Men tredage efter havde jeg fået 27 somaliske mændog to kvinder ansat i distributionsfirmaer. Defleste af dem havde uddannelsesbaggrundebag sig, der bestemt ikke passede til denform for arbejde. Men de sagde: ’Hold da op,det vil vi gerne!’ Efterfølgende fandt flere afdem ud af, at de selv kunne lave et distributionsfirma.De købte nogle varebiler og blev påden måde deres egne arbejdsgivere,” fortællerSteen Erik og peger på, at han blandtudsatte danske grupper – for eksempelblandt mennesker med et handicap – aldrighar mødt den samme mentalitet.”Jeg oplever meget mere forkælelse blandtdanskere – også blandt nogle handicappede,der føler sig for fine til noget – ellerde føler sig i hvert fald overkvalificerede,”konstaterer han.Vigtigt er det i den sammenhæng at understrege,konsulenterne naturligvis altid strækkersig til det yderste for at finde arbejde tilborgerne, der passer til deres uddannelsesniveau.Alt andet ville være respektløst oghelt urimeligt, afslutter Steen Erik.Læs mere om rammerne for projektet samtom anerkendende pædagogik herunder.RammerneDet fireårige projekt, Etnisk Jobteam, er finansieret afArbejdsmarkedsstyrelsen og startede op den 1/5 2007.Den 1/9 2007 var alle ansættelser på plads, og projektetfoldede sig for alvor ud. Etnisk Jobteam arbejder udfra en fireårig bevilling på 8. mio. kr. Hovedformålet er atøge erhvervsfrekvensen med fem pct. blandt flygtningeog indvandrere.Geografisk begrænser projektet sig til Odense Øst ogVollsmose-området, hvor Steen Erik og hanskolleger har deres base, og hvor der i forvejen er placeretet jobcenter.”Vilkårene for at lave det her projekt er egentlig megetenkle fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side; ikke nogetbureaukrati bag skriveborde. Det handler om ”en håndholdtindsats” og at gå ud og møde folk, der hvor de er,”fortæller Steen Erik og oplyser samtidig, at de ansattei projektet afspejler områdets etnicitet, og at de til sammenmestrer 11-12 sprog.Anerkendende pædagogikDen anerkendende pædagogik har egentlig sine rødderi småbørnsområdet, men har i dag også vundet indpaspå voksenområdet, for eksempel i forbindelse medledelse og organisation.Anerkendende pædagogik handler om at sætte mennesketi et positivt lys og udvikle de bedste sider. Påden måde kan man skabe muligheder for alle. Anerkendelsenaf det enkelte menneske og dets kompetencervises gennem følelser, kommunikation og handling.Fra et udviklings- og neuropsykologisk perspektiv er viafhængige af anerkendelse for at udvikle hjerner, derkan engageres, undres, lege, føle og fornemme.46
Page 1: Videnscentret for DøvblindblevneD
Page 4: TitelDøvblindblevne og beskæftige
Page 7 and 8: ForordDet særlige fokus, som vi me
Page 9 and 10: Hvordan situationen for døvblindbl
Page 11 and 12: nævner, at vedkommende godt kan f
Page 13 and 14: eller måske aldrig har været det,
Page 15 and 16: lindhed, som har deltaget i den, i
Page 17 and 18: Faktuelle oplysninger om de informa
Page 19 and 20: Tanker om at arbejdeAf Lis Just, Vi
Page 21 and 22: er, at funktionsnedsættelsen er ta
Page 23 and 24: Vejen til et godt arbejdsliv - med
Page 25 and 26: suk i telefonen, når man fortælle
Page 27 and 28: Denne kortlægning beskæftigede si
Page 32 and 33: problemområder og muligheder, der
Page 34 and 35: man som virksomhed vil være social
Page 36 and 37: der ikke kan yde så meget. Så er
Page 38 and 39: DøvblindhedFor Gunhild Jeppesen va
Page 40 and 41: man fulgte op efter en måned, efte
Page 42 and 43: Også arbejde til minoriteterAf Bet
Page 44 and 45: kvinder, der har været aktive i kr
Page 48 and 49: Forbud mod forskelsbehandling af pe
Page 50 and 51: med handicap, der gerne vil have et
Page 52 and 53: I forhold til det uddannelsesmæssi
Page 54 and 55: strategi ”Handicap og job” i de
Page 56 and 57: søgende med handicap om at udnytte
Page 58 and 59: Samfundsfølelse og tilhørsforhold
Page 60: Artikelsamlingen er en hjælp tilb

DÃVblinDbleVne og beskÃ¦ftigelse - Social Viden til Gavn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

DÃVblinDbleVne og beskÃ¦ftigelse - Social Viden til Gavn