DØVblinDbleVne og beskæftigelse - Social Viden til Gavn

Selv betragter hun det i hvert fald som enstor fordel, at hun var en del af det lokalsamfund,som også de døvblindblevne borgerevar og derfor kendte til de forskellige virksomheder,som var i området.”Jeg fokuserede på de ressourcer, som deto borgere hver især havde og holdt det opimod de forskellige typer af virksomheder,som lå i lokalområdet. Og dernæst tænktejeg på, hvilke af disse virksomheder der såvar de mest rummelige,” forklarer GunhildJeppesen.Herefter kontaktede hun dem og satte indmed, hvad hun selv kalder et reelt stykkesalgsarbejde.”Jeg bad om møder med virksomhederne,og så satte jeg mig stille og roligt sammenmed dem hver især og beskrev, hvad dekunne forvente af de døvblindblevne borgere,hvilke kompetencer de havde og dernæstden store fornøjelse arbejdsgiverne kunne fåaf dem som medarbejdere.”BekymringerGunhild Jeppesen gik til møderne velvidende,at arbejdsgiverne formentlig villevære bekymrede for, hvad det ville betydefor deres økonomi – om der ville være noglesærlige byrder forbundet med at engagereet menneske med funktionsnedsættelse. Ogdet havde hun fuld forståelse for og gjordeogså meget ud af at vise den forståelse overfor arbejdsgiverne.”Arbejdsgiveren må ikke sidde tilbage meden følelse af, at vedkommende har påtagetsig en byrde hverken af økonomisk ellersocial karakter. Sker det, så har jeg ikkegjort mit salgsarbejde godt nok. Så jeg måttelægge meget energi i at forklare om deforskellige økonomiske støttemuligheder ogandre ordninger, der var til stede. Når så jegfornemmede, at de ikke længere bekymredesig om den side af sagen, så kunne vi sammenbegynde at forholde os til den nye medarbejder,og det som vedkommende havdeat byde på. Nu var de åbne for at se mulighedernesnarere end begrænsningerne.”På de to arbejdspladser, som hver ansatteen af de døvblindblevne, var der ikke andremedarbejdere med funktionsnedsættelse,og arbejdsgiverne var indledningsvis bekymredefor, om det hele nu kunne lade sig gøre.Derfor var det vigtigt for Gunhild Jeppesenhele tiden at understrege, at hvis det blevfor meget, så kunne de stoppe ordningen tilenhver tid. Det gjorde arbejdsgiverne tryggeved aftalen.FleksjobBegge de døvblindblevne borgere, somGunhild Jeppesen skaffede i arbejde, blevog er fortsat ansat i fleksjob. Det betyder, atarbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtageret løntilskud fra kommunen på mellem ½og 2/3 af lønnen afhængig af graden af dennedsatte arbejdsevne hos medarbejderen.Fastsættelsen af antallet af arbejdstimerskete i dialog mellem Gunhild Jeppesen ogden døvblindblevne borger samt arbejdsgiveren.Vigtigt, for at ansættelsen skal bliveen succes, er, at et realistisk timetal fastsættesi forhold til borgerens ressourcer ogformåen samt arbejdsgiverens forventninger.Når en borger er sendt ud i fleksjob, er deropfølgningsmøde efter et halvt år. GunhildJeppesen vurderer, det kunne være nyttigtfor alle parter, hvis opfølgningen kom tidligerei ansættelsesforløbet.”Jeg synes faktisk, at det er for længe atvente et halvt år, som det står formuleret iloven. Et halvt år er meget lang tid, hvis derer opstået problemer. Det optimale for folkmed en funktionsnedsættelse ville være, at38