man som virksomhed vil være social ansvarlig,”understreger han <strong>og</strong> fortsætter:”Vi kræver faktisk af vores medarbejdere, atde skal være rummelige <strong>og</strong> acceptere de fejleller forsinkelser, der måtte ske, som følgeaf en kollega med en funktionsnedsættelse.For det er sådan, vi vil være. Og vi mener,at det simpelt hen er en forudsætning for atdrive virksomhed i samfundet, at man harden rummelighed.”StolthedAt BRF Kredit har valgt at have en social<strong>og</strong> rummelig profil er en populær beslutningblandt de ansatte i virksomheden.Lars Hilberg er ikke i tvivl om, at det givermedarbejderne en enorm stolthedsfølelse.Det er blandt andet kommet <strong>til</strong> udtrykved ansættelsen af en gruppe udviklingshæmmede,som i dag står for al rengøring.Oprindeligt blev de udviklingshæmmederengøringsfolk ansat i et projektforløb,som i dag er ophørt, men de ti udviklingshæmmedeer der stadig.”Da projektperioden var ovre, <strong>til</strong>bød vi demat fortsætte. Så vi fandt ud af, hvor megetsådan n<strong>og</strong>et rengøring skulle koste i forbindelsemed udlicitering, <strong>og</strong> så s<strong>til</strong>lede vi depenge <strong>til</strong> rådighed for rengøringsteamet,”fortæller Lars Hilberg.Folkene bag rengøringsteamet har efterfølgendeansat n<strong>og</strong>le rengøringsassistenter <strong>og</strong>et par jobcoaches <strong>til</strong> at bistå de udviklingshæmmedei deres arbejde.”Det er en meget, meget stor succes, at dehar overtaget den opgave. Medarbejderne ermeget stolte over det synlige samfundsansvar,som vi tager,” vurderer personaledirektørenpå baggrund af <strong>til</strong>bagemeldinger framedarbejderne <strong>og</strong> egne observationer.Selv har han oplevet, at rengøringsfolkeneer kommet ind på hans kontor for at gørerent, selvom det røde lys har været tændtuden for hans dør, fordi han holder møde<strong>og</strong> egentlig ikke vil forstyrres. ”Men deter n<strong>og</strong>et, som vi tager med, hvad angårrengøringsfolkene, så har de ikke altid forståelsefor, hvad det er der foregår på voreskontorer,” siger Lars Hilberg stadig stolt.Det socialeUdover at sikre at de ansatte, der har enfunktionsnedsættelse, er fagligt klædt på <strong>til</strong>at bestride deres jobfunktioner, er der <strong>og</strong>såen social side ved det at gå på arbejde. Enside flere af de døvblindblevne, som harbesvaret vores spørgeskema, der omtalesandetsteds i artikelsamlingen, peger på somen meget vigtig del af det at have et arbejde.Ifølge personaledirektøren i BRF Kreditforegår der ikke n<strong>og</strong>et struktureret omkringdet sociale på arbejdspladsen i forhold <strong>til</strong> atbringe de forskellige medarbejdere sammen.Det skal ske af frivillighedens vej, ellers kommerdet <strong>til</strong> at virke kunstigt, vurderer han.Selv gør han d<strong>og</strong> meget ud af at placere sigstrategisk, hvis der er mulighed for det, nårhan selv spiser frokost. På den måde prøverhan at signalere, at medarbejdere, der skillersig ud på grund af en funktionsnedsættelseeller anden etnisk baggrund, <strong>og</strong>så er en delaf virksomheden.”Den integration, der primært finder sted, eri den daglige arbejdsfunktion, hvor man fåren sludder på en eller anden måde. Men ipauserne kan vi ikke påføre n<strong>og</strong>en andresselskab. Det er n<strong>og</strong>et, som de selv måopsøge, <strong>og</strong> det gælder begge parter. Bådedem der har en funktionsnedsættelse, <strong>og</strong>dem der ikke har.”I forbindelse med julefrokoster afholdes deren separat fest for de udviklingshæmmede33
engøringsfolk, hvor de får mulighed for atfeste ud fra de interesser, de har. Og ifølgeLars Hilberg er det måske værd at overvejesom en mulighed, hvis man på en arbejdspladshar en gruppe medarbejdere medsamme funktionsnedsættelse.Hvis der er tale om en gruppe døve, vil deved sådan et arrangement kunne kommunikerefrit på tegnspr<strong>og</strong> uden at føle sigbegrænset på n<strong>og</strong>en måde. Samtidig vil deøvrige ansatte heller ikke føle sig begrænsetaf ikke at kunne tegnspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> på den mådefår alle måske en bedre fest.”Måske er det i virkeligheden vigtigere atsatse på det faglige fællesskab på en arbejdsplads,<strong>og</strong> så lade det sociale blomstre derudaf,hvis der er grobund for det,” vurdererLars Hilberg.OpfølgningEn egentlig opfølgning på medarbejderemed funktionsnedsættelse finder kun sted,hvis de er ansat på særlige vilkår. Alle øvrigeansatte, med eller uden funktionsnedsættelse,afholdes der almindelige medarbejderudviklingssamtalermed.”Der er jo tale om ganske almindeligemedarbejdere, som udfører deres arbejdsopgaverpå almindelig vis,” siger LarsHilberg <strong>og</strong> påpeger, at der naturligvis kanvære særligt fokus på en medarbejder meden funktionsnedsættelse, hvis vedkommendehar brug for hjælpemidler. Så derer en særlig hensynstagen i forbindelsemed hvilke arbejdsredskaber, de skal haves<strong>til</strong>let <strong>til</strong> rådighed for at kunne udføre deresarbejdsopgaver.Hjælpemidlerne har BRF Kredit hid<strong>til</strong> selvbetalt for, men Lars Hilberg lægger ikke skjulpå, at hvis de stod lige nu <strong>og</strong> her <strong>og</strong> skulleansætte et menneske med funktionsnedsættelse,så ville de bede kommunen om hjælpmed den side af sagen.”Jeg kan fores<strong>til</strong>le mig, at netop investeringeni hjælpemidler <strong>og</strong> lignende kan være enbarriere for mange arbejdsgivere. De kanikke lige overskue, hvor store summer, deter, de skal investere for at få en medarbejdermed en funktionsnedsættelse i gang påarbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at kommunenviser sig som en fleksibel samarbejdspartner,”understreger han.Han fortæller, at BRF Kredit i dag har en medarbejderansat i fleksjob, som Lyngby-Taarbækkommune i sin tid brugte 100.000 kr. påat få uddannet indenfor IT. Vedkommendehar i dag været tre år i virksomheden.Selvom der ikke er n<strong>og</strong>en skemalagt opfølgningpå medarbejderne – medmindre deer ansat på en ordning, der kræver det – sågør det sig gældende for håndteringen afal personale i BRF Kredit, at der sker enløbende justering af arbejdsopgaver i forhold<strong>til</strong> erhvervsevne. På den måde kan medarbejdernealtid regne med en ekstra chance,hvis de støder på problemer i forbindelsemed deres arbejdsopgaver.”Vi udvikler, før vi afvikler,” understregerLars Hilberg <strong>og</strong> uddyber, at hvis arbejdsopgaverneikke længere svarer <strong>til</strong> en personsformåen, så bliver de justeret. Det kræver enkonstant opmærksomhed på ”huller” blandtmedarbejderne i personaleafdelingen.Information mod tvivlenLars Hilberg lægger ikke skjul på, at der <strong>til</strong>tider er tvivl at spore blandt medarbejderneom, hvorvidt det nu er en god idé at få enkollega med en funktionsnedsættelse. Derforer det meget vigtigt, at man fra start af sætterind med en målrettet informationsindsats.”Vi er nødt <strong>til</strong> at informere bredt om foreksempel, hvad det er for en medarbejder.Og det kan da godt give sådan lidt murren ikr<strong>og</strong>ene, hvis der er tale om et menneske,34
- Page 1: Videnscentret for DøvblindblevneD
- Page 4: TitelDøvblindblevne og beskæftige
- Page 7 and 8: ForordDet særlige fokus, som vi me
- Page 9 and 10: Hvordan situationen for døvblindbl
- Page 11 and 12: nævner, at vedkommende godt kan f
- Page 13 and 14: eller måske aldrig har været det,
- Page 15 and 16: lindhed, som har deltaget i den, i
- Page 17 and 18: Faktuelle oplysninger om de informa
- Page 19 and 20: Tanker om at arbejdeAf Lis Just, Vi
- Page 21 and 22: er, at funktionsnedsættelsen er ta
- Page 23 and 24: Vejen til et godt arbejdsliv - med
- Page 25 and 26: suk i telefonen, når man fortælle
- Page 27 and 28: Denne kortlægning beskæftigede si
- Page 32 and 33: problemområder og muligheder, der
- Page 36 and 37: der ikke kan yde så meget. Så er
- Page 38 and 39: DøvblindhedFor Gunhild Jeppesen va
- Page 40 and 41: man fulgte op efter en måned, efte
- Page 42 and 43: Også arbejde til minoriteterAf Bet
- Page 44 and 45: kvinder, der har været aktive i kr
- Page 46 and 47: De vilkår, som Etnisk Jobteam arbe
- Page 48 and 49: Forbud mod forskelsbehandling af pe
- Page 50 and 51: med handicap, der gerne vil have et
- Page 52 and 53: I forhold til det uddannelsesmæssi
- Page 54 and 55: strategi ”Handicap og job” i de
- Page 56 and 57: søgende med handicap om at udnytte
- Page 58 and 59: Samfundsfølelse og tilhørsforhold
- Page 60: Artikelsamlingen er en hjælp tilb