Også arbejde <strong>til</strong> minoriteterAf Bettina U. Møller, <strong>Viden</strong>scentret for DøvblindblevneDet kan give god mening at sammenligne gruppen af flygtninge/indvandrere med gruppen afhandicappede – ikke mindst når vi taler om arbejde <strong>og</strong> beskæftigelse.Det vurderer Steen Erik Christensen, der er en af en række konsulenter i det fireårige projektEtnisk Jobteam med base i bydelen Vollsmose, Odense. Med en fortid som pædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> konsulentpå handicapområdet gennem 12 år har han haft begge grupper tæt inde på livet.I sit nuværende arbejde som etnisk konsulent bruger han ofte n<strong>og</strong>le af de samme metoder,som han brugte på handicapområdet – for i begge <strong>til</strong>fælde er der tale om minoritetsgrupper,<strong>og</strong> derfor er der en række fællestræk.”En tidlig morgen hørte jeg i radioen omtaleaf et projekt i Odense kommune, hvor manhavde haft stor succes med at få flygtninge/indvandrere i arbejde. Inden projektet ”EtniskJobteam” gik i gang, var kun hver tiendeflygtning/indvandrer i Odense i arbejde, menmed projektet var der for alvor kommet skredi tingene.”Da omtalen af projektet blev bragt i radioeni slutningen af marts måned var hver tredjeflygtning/indvandrer kommet i arbejde. Detflotte resultat fik mig <strong>til</strong> at tænke på, omerfaringerne fra Odense ikke <strong>og</strong>så kunnekomme mennesker med funktionsnedsættelse<strong>og</strong> de fagfolk, der arbejder på området,<strong>til</strong> gavn.Jeg kontakter Steen Erik Christensen, <strong>og</strong>han er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er n<strong>og</strong>etat hente her for fagfolk, som skal hjælpemennesker med handicap i deres søgenefter arbejde.Ligheder”Der er tale om to minoritetsgrupper, <strong>og</strong> derer i høj grad tale om mange af de sammeproblematikker i de to grupper. Begge grupperer i en eller anden grad marginaliseredei forhold <strong>til</strong> arbejdsmarkedet, men ofte <strong>og</strong>såi forhold <strong>til</strong> samfundet generelt. Der kan foreksempel være en spr<strong>og</strong>lig barriere, <strong>og</strong> dekan som minoriteter være ukendte med spillereglernei majoritetssamfundet, som i dette<strong>til</strong>fælde repræsenteres ved arbejdsmarkedet,”påpeger Steen Erik Christensen.”Jeg har i 12 år arbejdet med en andenminoritetsgruppe end jeg gør i dag, nemligmennesker med handicap. Mange af demetoder, som jeg bruger i mit arbejde i dag,bygger på de erfaringer, som jeg gjordemig på daværende tidspunkt. Jeg prøver atomsætte det, jeg erfarede omkring det atleve med et handicap, <strong>til</strong> den dagligdag, somjeg nu har med flygtninge <strong>og</strong> indvandrere,”fortæller Steen Erik Christensen.Når Steen Erik i forskellige sammenhængemøder n<strong>og</strong>le af sine tidligere kolleger frahandicapområdet, prøver han ofte at overbevisedem om, at der i høj grad er en tætsammenhæng mellem det arbejde, han lavermed flygtninge/indvandrere, som ofte ikkehar lært at lære <strong>og</strong> så det arbejde, de laver, iforbindelse med for eksempel specialundervisningaf mennesker med handicap.”Vi arbejder inden for den samme kontekst,”vurderer han. Ofte møder den opfattelse d<strong>og</strong>41
modstand, fordi fagfolk på handicapområdetikke mener, det er en relevant sammenligning,da han arbejder med flygtninge/indvandrere<strong>og</strong> ikke handicappede, som de gør.”Men det er jo heller ikke det, jeg siger,”understeger Steen Erik <strong>og</strong> vender <strong>til</strong>bage <strong>til</strong>formuleringen ”lært at lære”.Steen Erik Christensen mener, at såvel flygtninge/indvandreresom mennesker med handicapofte befinder sig i en situation, hvor deikke har lært at lære eller har erfaring medat lære ud fra gængse læringsprincipper.Derfor kan det være nødvendigt at inddragealternative indlæringsmetoder eller suppleredet gængse med alternative metoder – <strong>og</strong>dette er et felt, hvor faggrupperne på de toområder i høj grad kan få glæde af hinandensviden <strong>og</strong> erfaringer.Steen Erik Christensen påpeger samtidig, atsåvel flygtninge/indvandrere som handicappedeer mennesker, der ofte er omgæretmed en vis mystik <strong>og</strong> en række fordomme iden øvrige befolkning – hvilket ofte bunder iuvidenhed. Derfor er det endnu et fællestrækved arbejdet med de to minoritetsgrupper, aten stor oplysningsindsats er en helt grundlæggendedel af arbejdet. Fordomme er dermasser af, <strong>og</strong> dem kan man kun få gjort haspå med en målrettet indsats.Anerkendende pædag<strong>og</strong>ikEn af de helt centrale metoder for arbejdethos Etnisk Jobteam er den anerkendendepædag<strong>og</strong>ik, som konsulenterne bl.a. brugeri forbindelse med afklaringsarbejdet. Afklaringsarbejdeter nødvendigt for at klarlæggedet enkelte menneskes kompetencer. Konsulenterneyder i den forbindelse en megetstor indsats for at involvere sig <strong>og</strong> kommehelt <strong>til</strong> bunds.”Vi tager et andet udgangspunkt end dentidligere sagsbehandling, fordi den mangegange er endt i n<strong>og</strong>le bureaukratiske situationer,hvor der har været et stort skrivebordmellem sagsbehandleren <strong>og</strong> flygtningen ellerindvandreren. Det kan i værste fald betyde,at man slet ikke har set, hvad det er folkegentlig indeholder,” forklarer Steen Erik, derofte understreger, at han <strong>og</strong> hans kollegerer ansat <strong>til</strong> at være alt andet end ”skrankepaver”:”Vi skal ud <strong>og</strong> møde mennesker, derhvor de er. Vi har varme hænder,” som hansiger.Konsulenterne i Etnisk Jobteam arbejdermeget målrettet for gennem den anerkendendepædag<strong>og</strong>ik at få den reelle historiefrem.”Anerkendende pædag<strong>og</strong>ik er en defineretmetode, hvor man tager udgangspunkt i denvifte af kompetencer, som folk har frem forde kompetencer, som de ikke har.”Steen Erik har stor erfaring fra arbejdet medsomaliere, <strong>og</strong> han bruger somaliske kvindersom et eksempel på, hvordan den anerkendendepædag<strong>og</strong>ik kommer på banen.”Systemet har ofte taget udgangspunkt i, atsomaliske kvinder er store <strong>og</strong> overvægtige;har svært ved at lære spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> går medstore tørklæder – altså en hel række fordomme,der skubber det, som disse kvinder <strong>og</strong>såindeholder, helt i baggrunden. Men graverman dybere, så er der måske en kvinde, derhar gået på italiensk nonneskole i Somalia,så kan hun italiensk <strong>og</strong> har måske lærtlatin <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et swahili forudensomalisk – så står man jo med et helt andetudgangspunkt,” påpeger Steen Erik <strong>og</strong>understreger, at kvinderne i mange <strong>til</strong>fældehar erfaringer fra forskellige former for uddannelsereller funktioner med sig, som errelevante at få trukket frem.”De har måske en uddannelse, der svarer <strong>til</strong>vores gymnasium, eller de har måske drevetn<strong>og</strong>et handel. Jeg kender <strong>og</strong>så somaliske42
- Page 1: Videnscentret for DøvblindblevneD
- Page 4: TitelDøvblindblevne og beskæftige
- Page 7 and 8: ForordDet særlige fokus, som vi me
- Page 9 and 10: Hvordan situationen for døvblindbl
- Page 11 and 12: nævner, at vedkommende godt kan f
- Page 13 and 14: eller måske aldrig har været det,
- Page 15 and 16: lindhed, som har deltaget i den, i
- Page 17 and 18: Faktuelle oplysninger om de informa
- Page 19 and 20: Tanker om at arbejdeAf Lis Just, Vi
- Page 21 and 22: er, at funktionsnedsættelsen er ta
- Page 23 and 24: Vejen til et godt arbejdsliv - med
- Page 25 and 26: suk i telefonen, når man fortælle
- Page 27 and 28: Denne kortlægning beskæftigede si
- Page 32 and 33: problemområder og muligheder, der
- Page 34 and 35: man som virksomhed vil være social
- Page 36 and 37: der ikke kan yde så meget. Så er
- Page 38 and 39: DøvblindhedFor Gunhild Jeppesen va
- Page 40 and 41: man fulgte op efter en måned, efte
- Page 44 and 45: kvinder, der har været aktive i kr
- Page 46 and 47: De vilkår, som Etnisk Jobteam arbe
- Page 48 and 49: Forbud mod forskelsbehandling af pe
- Page 50 and 51: med handicap, der gerne vil have et
- Page 52 and 53: I forhold til det uddannelsesmæssi
- Page 54 and 55: strategi ”Handicap og job” i de
- Page 56 and 57: søgende med handicap om at udnytte
- Page 58 and 59: Samfundsfølelse og tilhørsforhold
- Page 60: Artikelsamlingen er en hjælp tilb