man fulgte op efter en måned, efter tre måneder<strong>og</strong> efter et halvt år. De problemer, derså måtte være, kunne man fange i opstarten,inden arbejdsgiver <strong>og</strong> arbejdstager giver op,fordi det hele bliver for besværligt,” vurdererhun <strong>og</strong> understreger, at det scenario er i denideelle verden.Afslutningsvis påpeger hun vigtigheden af,at der er tale om motiverede borgere. Deto døvblindblevne, som hun hjalp på vej,var begge meget motiverede <strong>og</strong> menteselv, at de var en god arbejdskraft <strong>og</strong> engod menneskelig ressource på den rettearbejdsplads. Hun havde derfor på hver sinmåde to meget kompetente medspillere ihele forløbet op <strong>til</strong> ansættelserne <strong>og</strong> ikke tomodstræbende modspillere.”De ville simpelt hen vise, hvad de havdeat byde på, <strong>og</strong> de er faldet så utrolig godt <strong>til</strong>på deres respektive arbejdspladser, der harvist sig at være præcis så rummelige, somjeg havde fores<strong>til</strong>let mig det,” slutter GunhildJeppesen.De to kompetente medspillereEfter at have lavet interviewet med GunhildJeppesen, har vi været i kontakt med de toborgere med døvblindhed, som hun omtaler.De har fortalt lidt nærmere om, hvordanderes oplevelse af at skulle finde arbejdemed hjælp fra kommunale sagsbehandlerehar været.Som nævnt befandt de to borgere sig i vidtforskellige situationer, da Gunhild Jeppesenkom på banen. Den ene, der havde en håndværksmæssigbaggrund, stod uden arbejde<strong>og</strong> med flere år bag sig, hvor der ikke rigtigvar sket n<strong>og</strong>et i hans sag:”Først gik der halvandet år, før kommunengodkendte fleksydelsen, derefter gik deryderligere halvandet år med en jobkonsulent,der ikke formåede at udfylde sin s<strong>til</strong>ling.Da jeg så fik Gunhild Jeppesen som min nyesagsbehandler, gik der fem timer fra voresførste møde, <strong>og</strong> <strong>til</strong> hun havde skaffet mig etfleksjob,” fortæller han begejstret.Den anden borger, som altså var i beskæftigelse<strong>og</strong> arbejdede med regnskaber, kannikke genkendende <strong>til</strong>, at der kom skredi tingene, da Gunhild Jeppesen kom påbanen. Han var beskæftiget i en virksomhed,som blev solgt, <strong>og</strong> hvor de nye ejere ikke ønskedeat overtage de ansatte. Samtidig stodhan over for at skulle flytte <strong>til</strong> en anden by,hvor der viste sig ikke at være så stort behovfor mennesker med hans uddannelsesmæssigebaggrund.Han fortæller: ”Der gik derfor to år med kurser<strong>og</strong> mange uopfordrede ansøgninger <strong>og</strong>efterfølgende besøg. Jeg havde endda <strong>til</strong>budom løn<strong>til</strong>skud med mig, når jeg henvendtemig <strong>til</strong> arbejdsgiverne, men det gav ikkeumiddelbart pote.”På jobcentret blev han ofte mødt med bemærkningen:”Der er ikke n<strong>og</strong>et arbejde atfå,” <strong>og</strong> den kommunale sagsbehandler spurgteham, om ikke førtidspension var n<strong>og</strong>et.Det mismod, som han mødte i ”det offentligesystem”, som han kalder det, stødte hanaldrig rigtig på, når han henvendte sig <strong>til</strong>private virksomheder. De var meget merepositive <strong>og</strong> sagde, at hvis de manglede enmand, så ville de tænke på ham, fordi hanhavde vist initiativ ved at henvende sig <strong>til</strong>dem <strong>og</strong> lyst <strong>til</strong> at arbejde.Det var hos en privat virksomhed, at hanfandt beskæftigelse, <strong>og</strong> hvor der med tidenopstod problemer, som førte <strong>til</strong>, at ansættelsesforløbetblev afsluttet, da Gunhild Jeppesenvar <strong>til</strong>trådt som ny sagsbehandler.Trods det n<strong>og</strong>et forskellige udgangspunkt forde to borgere, er de begge enige om, at de39
som medarbejdere havde en masse at bydepå. De lægger begge vægt på faglighed <strong>og</strong>erfaring, <strong>og</strong> det har de hver især fået gennemuddannelse <strong>og</strong> fra tidligere ansættelser.Hvor det som nævnt tidligere kun t<strong>og</strong> GunhildJeppesen fem timer at finde beskæftigelse<strong>til</strong> den ene, så skulle hun bruge et døgnpå at finde beskæftigelse <strong>til</strong> den anden.I dag er de to omtalte personer fortsat ansatpå de arbejdspladser, som hun for et par årsiden fandt <strong>til</strong> dem, <strong>og</strong> de arbejder henholdsvis35 <strong>og</strong> 32 timer om ugen.40
- Page 1: Videnscentret for DøvblindblevneD
- Page 4: TitelDøvblindblevne og beskæftige
- Page 7 and 8: ForordDet særlige fokus, som vi me
- Page 9 and 10: Hvordan situationen for døvblindbl
- Page 11 and 12: nævner, at vedkommende godt kan f
- Page 13 and 14: eller måske aldrig har været det,
- Page 15 and 16: lindhed, som har deltaget i den, i
- Page 17 and 18: Faktuelle oplysninger om de informa
- Page 19 and 20: Tanker om at arbejdeAf Lis Just, Vi
- Page 21 and 22: er, at funktionsnedsættelsen er ta
- Page 23 and 24: Vejen til et godt arbejdsliv - med
- Page 25 and 26: suk i telefonen, når man fortælle
- Page 27 and 28: Denne kortlægning beskæftigede si
- Page 32 and 33: problemområder og muligheder, der
- Page 34 and 35: man som virksomhed vil være social
- Page 36 and 37: der ikke kan yde så meget. Så er
- Page 38 and 39: DøvblindhedFor Gunhild Jeppesen va
- Page 42 and 43: Også arbejde til minoriteterAf Bet
- Page 44 and 45: kvinder, der har været aktive i kr
- Page 46 and 47: De vilkår, som Etnisk Jobteam arbe
- Page 48 and 49: Forbud mod forskelsbehandling af pe
- Page 50 and 51: med handicap, der gerne vil have et
- Page 52 and 53: I forhold til det uddannelsesmæssi
- Page 54 and 55: strategi ”Handicap og job” i de
- Page 56 and 57: søgende med handicap om at udnytte
- Page 58 and 59: Samfundsfølelse og tilhørsforhold
- Page 60: Artikelsamlingen er en hjælp tilb
Change language