flere døvblindblevne har et stort ønske ombeskæftigelse, men at de oplever, der ikkei de offentlige systemer er de fornødne ressourcer<strong>til</strong> at yde støtte.Vi ved <strong>og</strong>så, at det er de færreste døvblindblevne,som har ressourcer <strong>til</strong> selv at findebeskæftigelse, hvilket ikke mindst beror påde hindringer kommunikationsvanskelighedernemedfører. At integrere døvblindblevnepå arbejdsmarkedet kræver en målrettetindsats, <strong>og</strong> vi anskuer det som værende endel af en sammenhængende rehabiliteringsproces.Afklaring af ressourcerMennesker med et alvorligt syns- <strong>og</strong> høretabmøder i hverdagen adskillige udfordringer,som de bruger meget energi på at tackle:”Et menneske med erhvervet døvblindhedbruger måske 40 % af sin energi på atkompensere for synstabet <strong>og</strong> 40 % på atkompensere for høretabet. Så er der 20 %<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> ægtefælle, børn, fritidsaktiviteter<strong>og</strong>... et job.”(Citat fra en underviser på projekt ”Meningsfuldbeskæftigelse”)Når deltagerne i projekt ”Meningsfuld beskæftigelse”skal ud på arbejdsmarkedet,venter der dem derfor en stor udfordring. Forat ruste deltageren bedst muligt <strong>til</strong> opgaven<strong>og</strong> undgå at vedkommende bliver overbelastetpå ny, har vi haft fokus på, hvordanman prioriterer sine ressourcer bedst muligt.Hvordan sikrer jeg at der, foruden et arbejdsliv,er tid <strong>til</strong> et ”andet liv” – et familieliv,et fritidsliv etc.? Hvor mange timer om ugenmagter jeg at arbejde?For at kunne tage s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> disse spørgsmål– kunne påvirke sit liv, påvirke sit fremtidigearbejdsliv – må deltagerne fundere over,hvad det betyder både at se <strong>og</strong> høre dårligt,<strong>og</strong> de konsekvenser det har i alle livetsaspekter. Det forudsætter, at deltagerne fårstøtte <strong>til</strong> at få indsigt i deres egen situation.Undervisningen har været <strong>til</strong>rettelagt medhenblik på at give deltagerne viden om funktionstabet,viden om deres situation <strong>og</strong> videnom kompenserende hjælpeforanstaltninger.I afklaringen af de ovennævnte spørgsmålhar gruppen været en vigtig ressource.Erfaringsudvekslingen mellem deltagernehar været værdifuld <strong>og</strong> er absolut et vigtigtredskab i en rehabiliteringsproces.Indre barriererNæste skridt for deltagerne er en afklaringomkring jobønsker <strong>og</strong> faglige samt personligekompetencer. Hvad indebærer funktionstabeti forhold <strong>til</strong> at varetage forskelligejobfunktioner?Det handler om at være realistisk <strong>og</strong> erkendebegrænsninger. Men det handler<strong>og</strong>så om at fokusere på det, man er god <strong>til</strong><strong>og</strong> at få skabt en tro på, at ens arbejdskrafter betydningsfuld, <strong>og</strong> at man i kraft af sinepersonlige egenskaber kan bibringe værdier<strong>til</strong> en virksomhed.Det handler altså om at fjerne n<strong>og</strong>le af deindre barrierer, der kan være skabt hos denenkelte deltager. Som nævnt tidligere drejerdet sig om erkendelse <strong>og</strong> at være ærlig <strong>og</strong>åben om sin funktionsnedsættelse, <strong>og</strong> detdrejer sig om at kunne håndtere det over foren arbejdsgiver samt kolleger. Det handler<strong>og</strong>så om at turde tage n<strong>og</strong>le nye udfordringer,hvilket deltagerne allerede har vist, at demagter, ved deres deltagelse i projektet.Ydre barrierer <strong>og</strong> rummelighedMen hvad med de ydre barrierer, dvs. virksomhedernesholdning <strong>til</strong> at ansætte et menneskemed erhvervet døvblindhed? Ved denførste kontakt kan man n<strong>og</strong>le gange høre et23
suk i telefonen, når man fortæller arbejdsgiveren,at praktikpladsen, man søger, er<strong>til</strong>tænkt en person, som er døv <strong>og</strong> desudenhar et synstab.Når man efterfølgende informerer nærmereom, hvad funktionsnedsættelsen indebæreri praksis <strong>og</strong> sætter fokus på personenskompetencer frem for det kombineredesansetab, viser arbejdsgiveren sig ofte interessereti at høre nærmere. Især når manfortæller, at der hér er tale om et menneske,som virkelig er motiveret for at udføre etstykke arbejde, <strong>og</strong> for hvilken det handler omlivskvalitet.Herudover er det, som i enhver anden jobsøgning,vigtigt at lægge vægt på de personligekvaliteter, som vedkommende besidder.Og det er vigtigt at fortælle om de støtteordninger,som findes, fx at der er mulighed fortegnspr<strong>og</strong>stolk, således at både praktikant<strong>og</strong> arbejdsgiver kan føle sig tryg ved kommunikationen.Et andet spørgsmål, som er essentielt for arbejdsgiveren,er, om det er administrativt besværligt.I denne sammenhæng er svaret, atjeg som projektleder tager mig af de formelleting omkring kontakten med praktikantenshjemkommune i forbindelse med fx oprettelseaf forsikring under praktikopholdet. Erdet en økonomisk byrde? I første omganger praktikken ulønnet. Såfremt praktikkenudmunder i en fast ansættelse vil der væretale om et job med løn<strong>til</strong>skud.PraktikopholdFormålet med praktikken er at give deltagerneen mulighed for at være på en arbejdsplads<strong>og</strong> mulighed for at prøve deresfaglige <strong>og</strong> sociale færdigheder af. Det er minopgave som projektleder i samarbejde medden enkelte deltager at finde en egnet praktikpladstæt på deltagerens bolig.Det er vigtigt at finde den rette virksomhed <strong>til</strong>den rette deltager. I praksis foregår det ved,at jeg, når der er etableret kontakt med enarbejdsgiver, tager på et virksomhedsbesøgfor at få en nærmere vurdering af, om det<strong>og</strong>så er en velegnet arbejdsplads – harmonererde fysiske rammer <strong>og</strong> arbejdsopgavernemed deltagerens forudsætninger? Er det<strong>til</strong>fældet, <strong>og</strong> er arbejdsgiveren fortsat interesseret,vil der blive afviklet en ansættelsessamtale,hvor det først <strong>og</strong> fremmest handlerom at afstemme forventninger for senere atundgå u<strong>til</strong>sigtede konflikter.Eksempelvis er det vigtigt at fortælle, praktikantenkan være længere tid om at udføreen arbejdsopgave, således at arbejdsgiverenikke fejltolker det som manglende lyst <strong>til</strong> atudføre opgaven. Gennem praktikforløbet harsåvel deltager som arbejdsgiver mulighed forat kontakte projektlederen.I skrivende stund har tre af deltagerne væreti praktik <strong>og</strong> en fjerde er på vej. For to afdeltagerne har arbejdsopgaverne ikke levetop <strong>til</strong> deres forventninger, <strong>og</strong> en deltagerhar ønsket at stoppe efter kort tid. Jeg har idenne situation over for deltageren redegjortfor vigtigheden af at gennemføre forløbetalligevel, blandt andet for at deltageren kanopfylde sin del af aftalen med den pågældendearbejdsgiver.Deltagerne i projektet har udvekslet erfaringerom deres praktikoplevelser. En deltagerberetter, at det var dejligt igen at få skabtstruktur i hverdagen ved at have n<strong>og</strong>et at ståop <strong>til</strong>, mens en anden deltager fortæller omden gode fornemmelse det er at mærke, atman kan bruges, <strong>og</strong> at man udfører meningsfuldbeskæftigelse.24
- Page 1: Videnscentret for DøvblindblevneD
- Page 4: TitelDøvblindblevne og beskæftige
- Page 7 and 8: ForordDet særlige fokus, som vi me
- Page 9 and 10: Hvordan situationen for døvblindbl
- Page 11 and 12: nævner, at vedkommende godt kan f
- Page 13 and 14: eller måske aldrig har været det,
- Page 15 and 16: lindhed, som har deltaget i den, i
- Page 17 and 18: Faktuelle oplysninger om de informa
- Page 19 and 20: Tanker om at arbejdeAf Lis Just, Vi
- Page 21 and 22: er, at funktionsnedsættelsen er ta
- Page 23: Vejen til et godt arbejdsliv - med
- Page 27 and 28: Denne kortlægning beskæftigede si
- Page 32 and 33: problemområder og muligheder, der
- Page 34 and 35: man som virksomhed vil være social
- Page 36 and 37: der ikke kan yde så meget. Så er
- Page 38 and 39: DøvblindhedFor Gunhild Jeppesen va
- Page 40 and 41: man fulgte op efter en måned, efte
- Page 42 and 43: Også arbejde til minoriteterAf Bet
- Page 44 and 45: kvinder, der har været aktive i kr
- Page 46 and 47: De vilkår, som Etnisk Jobteam arbe
- Page 48 and 49: Forbud mod forskelsbehandling af pe
- Page 50 and 51: med handicap, der gerne vil have et
- Page 52 and 53: I forhold til det uddannelsesmæssi
- Page 54 and 55: strategi ”Handicap og job” i de
- Page 56 and 57: søgende med handicap om at udnytte
- Page 58 and 59: Samfundsfølelse og tilhørsforhold
- Page 60: Artikelsamlingen er en hjælp tilb