DØVblinDbleVne og beskæftigelse - Social Viden til Gavn

suk i telefonen, når man fortæller arbejdsgiveren,at praktikpladsen, man søger, ertiltænkt en person, som er døv og desudenhar et synstab.Når man efterfølgende informerer nærmereom, hvad funktionsnedsættelsen indebæreri praksis og sætter fokus på personenskompetencer frem for det kombineredesansetab, viser arbejdsgiveren sig ofte interessereti at høre nærmere. Især når manfortæller, at der hér er tale om et menneske,som virkelig er motiveret for at udføre etstykke arbejde, og for hvilken det handler omlivskvalitet.Herudover er det, som i enhver anden jobsøgning,vigtigt at lægge vægt på de personligekvaliteter, som vedkommende besidder.Og det er vigtigt at fortælle om de støtteordninger,som findes, fx at der er mulighed fortegnsprogstolk, således at både praktikantog arbejdsgiver kan føle sig tryg ved kommunikationen.Et andet spørgsmål, som er essentielt for arbejdsgiveren,er, om det er administrativt besværligt.I denne sammenhæng er svaret, atjeg som projektleder tager mig af de formelleting omkring kontakten med praktikantenshjemkommune i forbindelse med fx oprettelseaf forsikring under praktikopholdet. Erdet en økonomisk byrde? I første omganger praktikken ulønnet. Såfremt praktikkenudmunder i en fast ansættelse vil der væretale om et job med løntilskud.PraktikopholdFormålet med praktikken er at give deltagerneen mulighed for at være på en arbejdspladsog mulighed for at prøve deresfaglige og sociale færdigheder af. Det er minopgave som projektleder i samarbejde medden enkelte deltager at finde en egnet praktikpladstæt på deltagerens bolig.Det er vigtigt at finde den rette virksomhed tilden rette deltager. I praksis foregår det ved,at jeg, når der er etableret kontakt med enarbejdsgiver, tager på et virksomhedsbesøgfor at få en nærmere vurdering af, om detogså er en velegnet arbejdsplads – harmonererde fysiske rammer og arbejdsopgavernemed deltagerens forudsætninger? Er dettilfældet, og er arbejdsgiveren fortsat interesseret,vil der blive afviklet en ansættelsessamtale,hvor det først og fremmest handlerom at afstemme forventninger for senere atundgå utilsigtede konflikter.Eksempelvis er det vigtigt at fortælle, praktikantenkan være længere tid om at udføreen arbejdsopgave, således at arbejdsgiverenikke fejltolker det som manglende lyst til atudføre opgaven. Gennem praktikforløbet harsåvel deltager som arbejdsgiver mulighed forat kontakte projektlederen.I skrivende stund har tre af deltagerne væreti praktik og en fjerde er på vej. For to afdeltagerne har arbejdsopgaverne ikke levetop til deres forventninger, og en deltagerhar ønsket at stoppe efter kort tid. Jeg har idenne situation over for deltageren redegjortfor vigtigheden af at gennemføre forløbetalligevel, blandt andet for at deltageren kanopfylde sin del af aftalen med den pågældendearbejdsgiver.Deltagerne i projektet har udvekslet erfaringerom deres praktikoplevelser. En deltagerberetter, at det var dejligt igen at få skabtstruktur i hverdagen ved at have noget at ståop til, mens en anden deltager fortæller omden gode fornemmelse det er at mærke, atman kan bruges, og at man udfører meningsfuldbeskæftigelse.24