Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Redegørelsen fokuserer på tre områder, hvor der er behov for at tænke kultur ogerhverv tættere sammen de kommende år:Kultur som fremtidensvæksterhvervFigur 1.2: Redegørelsens tre vinklerKultur og erhvervi en ny kreativ allianceKultur somregional dynamo• Kultur som et kommercielt væksterhverv – kultur er i sig selv et interessantvæksterhverv, der skaber arbejdspladser, eksport og innovation. Det skyldes ikkemindst en enorm global efterspørgsel efter underholdning og produkter, derkan bidrage til den enkeltes livsstil og identitet. I Danmark er der imidlertid ikketradition for at betragte kultursektoren som et kommercielt erhverv på lige fodmed eksempelvis medicinalindustrien. Men denne holdning kan vise sig at væreen alvorlig hindring for at udvikle fremtidens velstand i Danmark. Derfor er derbehov for at betragte kultursektoren med erhvervsøkonomiske briller.• Kultur som dynamo i den regionale udvikling – den globale konkurrence har skabtet intenst kapløb mellem regioner og storbyer om at tiltrække virksomheder,dygtige medarbejdere og turister. I de senere år har kultur udviklet sig til et afde erhvervsvilkår, som regioner for alvor satser på i konkurrencen. Også i Danmarker der behov for at tænke strategisk omkring kulturens rolle i den regionalekonkurrence.• Kultur som kilde til innovation og kreativitet i erhvervslivet – virksomheder konkurrereri stigende grad på bløde værdier som kreativitet, livsstil og design.Et tættere samspil mellem virksomheder og kulturliv kan være med til at tilføredanske virksomheder ny dynamik.1.4 Grænser for samspilFormålet med at lave en kultur- og erhvervspolitisk redegørelse er bl.a. at skabeen ny kultur- og erhvervspolitisk strategi, der kan være med til at udløse Danmarkskreative potentialer. Målet er som nævnt ovenfor at understøtte erhvervslivetslangsigtede udviklingsevne. Og at give kulturlivet nye udviklingsmuligheder.En sådan nytænkning af de to områder risikerer let at blive overfortolket ellermisforstået. Betyder tænkningen bag redegørelsen, at kunstens værdi nu skal gøresop i vækst og penge? Skal kunsten nu være til fals for kommercielle interesser?Faktisk er historien fyldt med eksempler på, hvordan det giver problemer, nåråndslivet og pengemagten blandes sammen. Lige fra historien om den østrigskekejser, som mente, at Mozarts musik "havde for mange toner". Til den modernetids globale medieverden, hvor kommercielle interesser i stigende grad sætter sitpræg på både sports- og kulturbegivenheder.Netop i en tid, hvor kulturelle og kommercielle interesser blandes sammen– uanset om vi vil det eller ej – er det væsentligt at være ekstra opmærksom på deto verdeners forskellige roller og bidrag til samfundsudviklingen. En af kunstensstørste værdier er, at den netop ikke er kommerciel. At den bevæger sig helt udenfor markedets logik. Det er vigtigt at fastholde værdien af en kunst, der kritisererog provokerer det eksisterende samfund.Det skal understreges, at redegørelsen på ingen måde har til formål at indskrænkeden kunstneriske frihed eller at kommercialisere kunstens frie rum.Det er ikke et formål at ændre på kulturpolitikkens bevillingssystem ved at fjernestøtteordninger eller at erstatte offentlig støtte med privat sponsering.Ej heller er redegørelsen et signal om, at erhvervspolitikken nu kun handlerom kreativitet og bløde værdier.Formålet er alene at understøtte det samspil mellem kultur og erhvervsliv, somgiver begge parter fordele. At bygge bro mellem det kulturelle og det kommercielleuden at ødelægge nogle af verdnerne. At sætte skub i den erhvervs- og kulturudvikling,som allerede er i fuld gang.1819