Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Som beskrevet i forrige afsnit tyder meget på, at talentmassen og idérigdommener til stede for at udvikle dansk film til en interessant vækstsektor. De senereårs satsning på gode uddannelser har været med til at skabe en ny generation afinstruktører, manuskriptforfattere, skuespillere, animatorer og producenter, somgiver filmerhvervet et solidt grundlag for at udvikle sig.Men et godt internationalt omdømme, stor talentmasse og iderigdom er ikketilstrækkeligt til at skabe erhvervsmæssig succes for den danske filmbranche.Mindst lige så vigtigt er det, at der eksisterer gode finansielle rammer for detdanske filmerhverv. Den erhvervsøkonomiske analyse af filmerhvervet, som erudarbejdet af Teknologisk Institut, peger på, at netop adgangen til kapital udgøren meget kritisk faktor for store dele af det danske filmerhverv. Analysen fremhæverisær, at det er vanskeligt at tiltrække private investorer 26) .Finansiering af film er en ganske kompliceret proces. Det kræver, at manmestrer en mosaik af finansieringskilder, hvis sammensætning er lige så mangeartetsom den film, der skal produceres, jf. tekstboksen.Typisk finansieringsmosaik for danske spillefilmDet er ganske kompliceret at finansiere en filmproduktion. For den typiske danskefilm er Det Danske Filminstitut den vigtigste finansieringskilde. Gennemsnitligyder instituttet 45 pct. af det samlede budget. De sidste 55 pct. vil oftest væresammensat af en vifte af forskellige kilder, såsom producentens egeninvestering,salg af tv-rettigheder og forsalg af filmen til forskellige markeder.Når filmfinansiering er særlig kompliceret, skyldes det bl.a., at der er behov foren væsentlig mellemfinansiering. Sælger man fx en film til en tysk distributør,får man typisk en garanti på at modtage salgssummen, når filmen er færdig.Men producenten har brug for pengene med det samme for at producere filmenog går derfor til et finansieringsinstitut for at opnå lånefinansiering. Disse institutterkræver til gengæld en forsikring – en såkaldt completion bond – der dækkerderes risiko for, at filmen ikke bliver færdig til tiden eller slet ikke bliver til noget.Det er dog sjældent, at viften af støtte, mellemfinansiering og egen investeringslår helt til. Og det er typisk den sidste del af finansieringen – den såkaldtetopfinansiering – der er vanskelig og dyr at skaffe.Kilde:Teknologisk Institut samt ProducentforeningenI Danmark er erhvervet som beskrevet i forrige afsnit dybt afhængigt afoffentlig støtte fra især Filminstituttet.Men i takt med, at ambitionsniveauet og budgetterne vokser i filmerhvervet,bliver det vigtigere at finde alternative finansieringskilder til den traditionelle film-støtte. Der er naturligvis grænser for, hvor mange filmprojekter i 100 mio. kronersklassender er råd til at finansiere ud af den offentlige filmstøtte. Dertil kommer,at der i forbindelse med den poltiske aftale for filmstøtten i 1999 blev lagt enhandlingsplan, der kun kan opfyldes, såfremt den private finansiering af danskfilm øges betragteligt.Det stiller krav om en ny investordynamik i den danske filmbranche. En udfordring,som ikke kun handler at tiltrække nye midler til dansk film, men også omat professionalisere hele investeringsmiljøet omkring det danske filmerhverv.Det skyldes, at der i dag er meget lidt tradition for privat finansiering af danskfilm, og at den forretningskultur, der præger filmbranchen, på mange måder passerdårligt til den kultur, der præger det eksisterende finansmarked.For det første er det særlig vanskeligt at forudse en films indtjeningsevne. Filmhar en næsten uforudsigelig efterspørgeselskurve, hvilket gør den enkelte film tilen yderst risikobetonet investering. Således viser tal fra Filminstituttet, at kun 13ud af 63 støttede film, der blev produceret i perioden 1992-97, havde en positivforrentning 27) . Her minder filmerhvervet på mange måder om andre højvækstbranchersåsom IT og bioteknologi, hvor kun ét ud af ti projekter giver overskud.Men den risikofyldte profil er særlig problematisk for dansk film, fordi der ikke ertradition for at sprede risikoen ved investeringer i danske film, sådan som man serdet i andre erhverv. Hvert filmprojekt finansieres for sig. I stedet for at investere ien portefølje af film.For det andet kræver investering i film ofte en meget tålmodig investor. Selven succesrig film giver sjældent overskud på det rene salg af billetter. Ofte kommerindtjeningen først, når filmen bliver solgt på video, bliver sendt i tv, blivergenindspillet, eller når filmens navn og koncept bruges i forbindelse med computerspilog merchandise. Fem års gennemsnit (1992-1997) viser, at en gennemsnitsfilm28) henter 44 pct. af de danske nettoindtægter fra biograf, 25 pct. fra videoog 31 pct. fra tv 29) . Dertil kommer, at den måde, film finansieres på, betyder, atder står mange i kø for at få de første indtægter af filmen, herunder finansieringsinstitutterneog dem, der har købt distributionsrettigehederne til filmen. Det kansåledes vare ganske lang tid, før egenkapitalen i en film betaler sig hjem.For det tredje er det langtfra alle typer af danske filmproduktioner, som haren chance for at blive kommercielle succeser. Især er det svært at tjene penge påproduktioner, der primært er rettet mod det danske marked. Det danske sprog eret ganske lille sprogområde med et begrænset markedspotentiale. Det er såledesprimært produktioner rettet mod det internationale marked, som egner sig til attiltrække privat kapital. Disse produktioner stiller til gengæld store krav til filmerhvervetsevne til markedsføring og til at opbygge internationale netværk.For det fjerde er der mangel på kompetent rådgivning af private investorer, derønsker at investere i dansk film. Filmfinansiering er i dag så kompliceret, at detkræver dybt specialiseret viden og kompetence at vurdere en film som et investe-5051