Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

virksomheder, som beskæftiger sig med forskellige ydelser relateret til musikområdet.Det gælder fx et private lydstudier, musikvideoproducenter, tekstforfattere,komponister og en mængde små pladeselskaber. I musikbranchens egen oversigt"Dansk musik årbog" indgår flere tusinde virksomheder, musikere, solister m.v.,som alle har tilknytning til musikerhvervet.Globalt stammer musikerhvervets primære omsætning fra salg af cd’er, der erdet helt dominerende medie, svarende til ca. 2/3 af pladeselskabernes samlede omsætning34) . Herefter følger indtægter fra royalty til pladeselskaberne og musikerne,efterfulgt af indtægter gennem optræden på udenlandske koncerter, tv-shows etc.Der har i Danmark været en del debat om betydningen af de store selskabersdominans på det danske marked. På den ene side fremhæves, at de store koncernerer medvirkende til, at danske solister får en chance for at blive markedsførtgennem de globale selskabers mange datterselskaber rundt om i verden. Derigennemfår de adgang til personer med lokalkendskab til de enkelte landes markederog markedsføringskanaler. På den anden side kritiseres de store selskaber for atsatse for ensidigt på den brede populærmusik og de relativt sikre navne frem forat udvikle nye talenter. Endvidere fremføres det, at de er mere interesserede i atsælge moderselskabets allerede etablerede navne end udvikle nye.Uanset, om man er del af et globalt pladeselskab eller er et rent dansk selskab,bliver det stadig vanskeligere at tjene penge på danske og især dansksprogedeudgivelser. Omkostningerne ved at trænge igennem til forbrugerne og konkurrencefra udenlandske kunstnere står ikke mål med det lille hjemmemarked for danskesolister og dansksprogede udgivelser. Det skyldes bl.a., at kravene til markedsføringstiger. Et markedsføringsbudget på 1 mio. kr. pr. udgivelse er ikke ualmindeligt,og på de store markeder som USA og England er tallet langt større. Medkonstante oplagstal og stigende markedsføringsudgifter betyder det, at de økonomiskerammer for at udgive cd'er forringes, og pladeselskabernes indtjening erunder pres. En konsekvens heraf er, at det kun er de færreste danske musikudgivelser,der giver overskud. Og at pladeselskaberne i stigende grad er tvunget tilat satse på engelsksproget musik og kun udgive veletablerede navne på dansk.En anden tendens, der præger markedet, og som indirekte har betydningfor udgivelsen af dansk musik, er den stigende internationalisering af det danskemusikforbrug. Danske forbrugere køber således i langt højere grad end tidligeremusik af udenlandske kunstnere. Salget af udenlandske musikudgivelser er meden markedsandel på 60 pct. således væsentligt højere end salg af danske musikudgivelser.Årsagen er blandt andet, at forbrugerne på det danske såvel som pådet globale marked ikke i så stor udstrækning som tidligere har specifikke præferencerfor kunstnere fra eget land. En udvikling, som rummer store muligheder fordanske musikere, der, så længe der synges på engelsk, har muligheder for at nådet enorme globale musikmarked. Aqua og Michael Learns to Rock er tydeligeeksempler på den udvikling.Hvad angår omsætningen på koncertområdet i Danmark, så vurderes det, atden samlede omsætning er på 300-400 mio. kr., hvilket er en relativ begrænsetandel af de 5,3 mia., der anslås som den samlede omsætning i hele musikerhvervet35) . En vigtig del af koncertområdet er de festivaler, som hvert år afholdesinden for stort set alle musikgenrer i Danmark. Festivalerne udgør omkring halvdelenaf den samlede omsætning på koncertområdet. De forskellige festivaler drivesi hovedsagen ikke af traditionelle erhvervsvirksomheder, men af forskellige almennyttigeforeninger eller fonde. Til trods for, at festivalerne ikke er drevet på kommerciellevilkår, udgør festivalerne et centralt forretningsgrundlag for såvel musikeresom bookingbureauer.Med virkning fra januar 2000 giver det offentlige støtte til 14 regionale rytmiskespillesteder, fordelt over hele landet. Formålet med støtten er at højne kvalitetenog udviklingen af den professionelle levende rytmiske musik til gavn forudøvende musikere og publikum. Det er Statens Musikråd, der administrerer støtten,og det kan ud over de 14 spillesteder også støtte andre spillesteders livemusikgennem den såkaldte honorarstøtte. Der er i 2000 afsat 30 mio. kr. til den levenderytmiske musik.Den offentlige støtte til musik udgør i alt 723 mio. kr. i 2000, hvoraf staten stårfor 298 mio. kr., amterne giver 54 mio. kr. og kommunerne 371 mio. kr. Midlernegår hovedsagelig til undervisning, herunder musikskolernes, og til støtte af livemusik,med symfoniorkestrene som de største modtagere af støtte. Konklusionener på den baggrund, at når der ses bort fra offentligt engagement i spillestederne,uddannelserne, symfoniorkestrene og breddeindsatsen, har det danske musikerhvervudviklet sig uden markante offentlige støtteordninger. Succes’erne er skabtaf musikere, komponister, tekstforfattere, pladeselskaber, indspilningsstudier ogalle de andre virksomheder inden for erhvervet.Udfordringer for musikerhvervetPå mange måder befinder musikerhvervet sig i en turbulent periode. Dansk musikindustrihar i slutningen af 90’erne skabt en række spektakulære erhvervsmæssigesucceser, men samlet set er erhvervet præget af et spinkelt indtjeningsgrundlag.På trods heraf peger analysen fra Teknologisk Institut på, at ”Aqua”- effekten harslået bredt igennem og har skabt grobund for en ny optimisme og nye internationaleambitioner. De åbenlyse internationale hits er med til at øge tilliden til dedanske musikeres evner og troen på, at de danske pladeselskaber kan levere hitstil det globale marked. Den optimisme skal udnyttes. Men musikerhvervet stårogså over for en række alvorlige udfordringer, som kan være med til at hæmmevækstambitionerne.Mens det øvrige erhvervsliv har overlevet internationaliseringen af markedetved i stigende omfang at orientere sig mod eksportmarkederne, er store dele afmusikerhvervet vedblevet med at producere musik, der primært er rettet mod det5657