Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

hvervet vises ved den lodrette sorte bjælke, er de kulturelle erhverv større endbåde medico-sundhed og turisme på både omsætning og antal ansatte, samt påstørrelse med møbler/beklædning.På trods af forsøget på at udvælge et relativt bredt sæt af erhverv som værendedel af de kulturelle erhverv, er det alligevel vanskeligt at måle den økonomiske ogbeskæftigelsesmæssige betydning af de kulturelle erhverv.Tallene ovenfor skal derfor kun opfattes som en indikator for de kulturelle erhvervsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning 17) . Det skyldes flere forhold:• For det første omfatter opgørelsen alene virksomheder, som har deres hovedaktivitetinden for de udvalgte delbrancher. Det betyder fx, at supermarkederssalg af bøger, cd'er og legetøj ikke er medtaget.• For det andet indgår der ikke oplysninger om aktiviteter drevet i foreninger, fondeog selvejende institutioner 18) , hvilket bl.a. udelukker en række aktiviteter i gråzonenmellem offentlig og privat virksomhed. Det sidste har specielt betydning indenfor teater, musik, litteratur og radio og tv. Fx indgår hverken DR eller TV2 iovenstående tal.• For det tredje er værdikæderne inden for flere af kulturområderne udfuldstændigtbelyst. Som det ses i figur 3.1. er det ikke muligt at belyse teaterområdets,arkitektur og designs service- og støtteerhverv samt billedkunstområdets primærproducenterog støtteerhverv. En opgørelse af disse kræver, at det statistiskemateriale suppleres med detaljerede oplysninger fra en række svært identificerbarevirksomheder. En sådan analyseopgørelse ligger uden for denne redegørelsesrækkevidde.• For det fjerde indgår de kulturelle erhverv i et samspil med det øvrige danskeerhvervsliv og giver anledning til omsætning hos en række underleverandører,der ikke er medtaget blandt støtte- og serviceerhvervene. Det kan fx væreinden for rengøring, transport o.l. Dele af de kulturelle erhverv spiller desudenen central rolle for hele turismeområdet, hvor Tivoli er et markant eksempel påen virksomhed med betydning for såvel de kulturelle erhverv som det københavnsketuristerhverv.Det er næsten umuligt at sammenligne størrelsen på kulturerhvervet i Danmarkmed andre lande, fordi kun få lande har foretaget egentlige statistiske opgørelserover de kulturelle erhverv. Og fordi definitionen af erhvervene er meget forskellig ide forskellige lande. Storbritannien, Finland og den tyske delstat Nordrhein-Westfalenhar dog lavet opgørelser af kulturerhvervene, der kan minde om den danske.Deres opgørelser viser, at kulturerhvervets andel af den finske og britiske økonomiligner den danske andel. Både det finske og det britiske kulturerhvervs beskæftigelseudgør 5 procent af den totale beskæftigelse. I Nordrhein-Westfalen ligneromsætningens andel af den samlede økonomi den danske med en andel på 4procent. Der er således indikationer på, at det samlede kulturelle erhverv iDanmark har et omfang tæt på det internationale niveau 19) .De kulturelle erhverv – sammensatte erhvervDe kulturelle erhverv er sammensat af en broget skare af virksomheder gåendefra en række af de største og mest kendte virksomheder til en bred underskov afsmå virksomheder med få eller ingen ansatte.I bogbranchen har Gyldendal siden 1770 produceret bøger, og bogproduktionhører til blandt de ældste af de kulturelle erhverv. I dag ser vi i hele bogbranchenen tendens til koncentration, hvor færre virksomheder står for produktionen.Der er i dag 25 procent færre bogtrykkere og offsettrykkere end for seks år siden,mens den samlede omsætning stort set ikke er faldet. Samme tendens til koncentrationgør sig gældende blandt boghandlere, hvor kæderne GAD, Busck og Bogog idé i dag har 76 pct. af detailomsætningen. Branchen har for nylig afskaffetboghandlernes særlige eneret til salg af bøger, og fremover ventes en yderligeredebat om bogmarkedets fastprissystem.Nordisk Film, der i dag er en del af Egmontkoncernen, har i knap 100 år produceretfilm. Filmsektoren består af en blanding af få store selskaber som Egmontog Metronome og en række små produktionsvirksomheder, som primært beskæftigersig med reklame- og tv-produktioner.Musikerhvervet består hovedsagelig af koncertmarkedet og cd-markedet.Markedet for indspillet musik er domineret af internationale selskaber som SonyMusic, EMI-Medley, Virgin og Universal Music. På liveområdet har Danmark enrække spillesteder, koncertsale og koncertarrangører med Roskilde Festivalen ogCopenhagen Jazzfestival som de internationalt bedst kendte.Trykte medier er et af de største og mest dominerende kulturelle erhverv iDanmark med virksomheder som Berlingske Officin, Morgenavisen Jyllands-Posten,Politikens Hus, Allers, Egmont Magasiner og Ritzaus Bureau. Specielt dagbladenehar de seneste år oplevet et fald i salget, hvorimod efterspørgslen efter ugebladeog magasiner har været svagt stigende.Inden for radio og tv hører de to public servicestationer, DR og TV 2, til blandtde store spillere på den nationale scene, selvom de ikke indgår i den statistiskeopgørelse. De to stationers kanaler tiltrækker op mod to tredjedele af alle seere.TV3 og TvDanmarks andel af seerne ligger omkring 15 procent. På markedet forradio og tv har de mindre producenter oplevet markante vækstrater, hvilket forstærkesaf en tendens hos public service-stationerne til at lægge produktionerud i byen.På teaterområdet dominerer de offentlige virksomheder med Det KongeligeTeater og landsdelsscenerne som de største. De indgår dog ikke i denne redegørelsesstatistiske og økonomiske opgørelser. Den offentlige støtte gives til egentlige professionelleteaterproduktioner. Det private marked er bredere med shows, kabareter,revyer og stand-up. De største private teatre er Privatteatret, og Det Ny Teater,der lige har sat en 100 mio. kroner stor produktion af The Phantom of the Opera påplakaten. Landets 17 største kongres- og kulturhuse med eksempelvis Musikhuset,3839
90 %70 %50 %30 %10 %-10 %Aalborg Kongrescenter og Musikhuset i Vejle er markante scener for det privatemarked for teater og sceneunderholdning.Billedkunstområdet tegnes af både offentlige og private aktører. Billedkunstnereer en erhvervsgruppe, der i vid udstrækning befinder sig på grænselandet mellemat være selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere og stipendiemodtagere. Gallerier,udstillingssteder og kunstmuseer indgår alle i billedkunstens værdikæde,selv om det ikke er muligt at beskrive dem alle statistisk. Således indgår de offentligemuseer ikke i denne redegørelses økonomiske opgørelser.Markedet for legetøj og forlystelsesparker regnes i denne opgørelse med til dekulturelle erhverv med så forskellige virksomheder som Lego, Tivoli, de zoologiskehaver og Bon Bon land. Forlystelsesparkerne er en del af markedet for oplevelser,fritid og underholdning og har også tætte relationer til udviklingen af turisterhvervet.Endelig udgør design- og arkitekterhvervet en del af de kulturelle erhverv.Begge erhverv har tætte relationer til hhv. danske industrivirksomheder og dendanske byggesektor. Specielt designområdet har op gennem 90’erne været inde ien kraftig vækstperiode.I bilag 1 findes en kortfattet profil af erhvervsområderne inden for de kulturelleerhverv.De kulturelle erhverv – en sektor i vækstKulturerhvervet adskiller sig ikke meget fra det øvrige erhvervsliv, når det kommertil erhvervets overordnede struktur. Kulturerhvervet har lige så mange små virksom-Figur 3.3: Vækst i udvalgte danske erhvervssektorerProcentvis vækst i omsætning 92-98 Procentvis vækst i Eksport 92-98 Procentvis vækst i værditilvækst 92-9867655046423127 2629 28303117221812109 99-6-1 -1 -2FødevarerMøbler/beklædningBygge/BoligIT/KommunikationTransportEnergi/MiljøMedico/SundhedKulturFødevarerMøbler/beklædningBygge/BoligIT/KommunikationTransportEnergi/MiljøMedico/SundhedKulturFødevarerMøbler/beklædningBygge/BoligIT/KommunikationTransportEnergi/MiljøMedico/SundhedKulturheder som gennemsnittet af erhvervslivet. Og arbejdsstyrkens uddannelsesniveauog sammensætning ligger også tæt på gennemsnittet 20) .Det, som adskiller de kulturelle erhverv, er den vækst, som dele af sektorenoplever i disse år. Dele af de kulturelle erhverv ligger blandt de hurtigst voksendeerhverv i Danmark. Særkørsler fra Danmarks Statistik viser således, at omsætningeni perioden 1992-98 voksede med 29 procent mod en samlet vækst på 15procent i den resterende del af den private sektor.Figur 3.3 viser kulturerhvervets omsætning i sammenligning med en rækkeandre erhvervsområder. Til forskel fra store erhvervsområder som fødevarer ogbygge/bolig har de kulturelle erhverv oplevet en konstant og pæn vækst fra 1992til 1998. En vækst, som ligger i nærheden af de vækstrater, som kendetegnervækstområderne medico/sundhed og IT/kommunikation. Dertil skal lægges, at dekulturelle erhverv rent volumenmæssigt er 12 procent større end medico/sundhed.De kulturelle erhvervs pæne omsætningsstigning fra 1992-98 skal også ses ilyset af, at værditilvæksten i samme periode vokser hurtigere end de fleste andreerhvervsområder 21) . Væksten er relativt jævnt fordelt hen over de kulturelleerhvervs underbrancher med en tendens til, at bøger og trykte medier vokser lidthurtigere end de andre brancher.Et andet punkt, der adskiller de kulturelle erhverv, er eksporten.De kulturelle erhverv har en mindreeksportandel end gennemsnittet afdanske erhvervsområder. I 1998Tabel 3.2: Kulturerhvervenes eksporti pct. af omsætningenudgjorde de kulturelle erhvervs eksportandelErhvervssektorerPct.21 pct. af omsætningen mod et Legetøj/forlystelsesparker 69gennemsnit inden for hele den private Radio/tv 27sektor på 24 pct. Til sammenligning har Trykte medier 26Medico/ sundhed en eksportandel på Film/video 2448 pct. Gennemsnittet på de 21 pct. Design 14dækker over væsentlige variationer Musik 10mellem de enkelte underbrancher Bøger 8inden for de kulturelle erhverv, med Billedkunst 6størst eksport-andel inden for fritid/ Arkitektur 3forlystelsesparker. Det skyldes ikke Teater 1mindst Lego.Eksporten fra de kulturelle erhverv Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiker til gengæld i markant vækst. Somdet ses af figur 3.3, er de kulturelle erhvervs eksport vokset med over 30 procenti perioden 1992 til 1998.4041
Page 2 and 3: IndholdForord 5Sammenfatning 6Danma
Page 4 and 5: SammenfatningDenne kultur- og erhve
Page 6 and 7: Redegørelsen viser, at store dele
Page 8 and 9: Kapitel 1Kultur og erhvervnærmer s
Page 10 and 11: Redegørelsen fokuserer på tre omr
Page 12 and 13: fødevareprodukter - et tal, der i
Page 14 and 15: 200150100500er aviserne fyldt med a
Page 16 and 17: 30En forudsætning for, at samfunde
Page 18 and 19: Kapitel 3De kulturelle erhverv i Da
Page 22 and 23: De kulturelle erhverv - udfordringe
Page 24 and 25: 100 %80 %60 %40 %20 %0 %Der er natu
Page 26 and 27: Som beskrevet i forrige afsnit tyde
Page 28 and 29: omsætning i de kommende år, mens
Page 30 and 31: danske marked. På top 100 for 1999
Page 32 and 33: Produktionen af hardware og softwar
Page 34 and 35: steres der i disse år kolossale mi
Page 36 and 37: Tabel 4.5: Erhvervserfaring siden 1
Page 38 and 39: Del 3Den kreative alliance7475
Page 40 and 41: Det betyder, at kunstens og kulturl
Page 42 and 43: Nogle kulturfolk anfører, at de f
Page 44 and 45: Kapitel 6Nye arenaer for kreativt s
Page 46 and 47: Manglen på kompetenceudvikling har
Page 48: Del 4Kreative regioner9495
Page 55 and 56: Del 5Idekatalog108109
Page 57 and 58: Indsatsområde 1. Bedre adgang til
Page 59 and 60: • Bedre samspil mellem kunstneris
Page 61 and 62: Indsatsområde 4. Velfungerende mar
Page 63 and 64: Bilag 1Syv portrætter af de kultur
Page 65 and 66: BøgerTeater og sceneunderholdningB
Page 67 and 68: Design og arkitekturBilag 2.Beskriv
Page 69: 38 Børsen 4. oktober 2000.39 Børs

Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?