Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Manglen på kompetenceudvikling har sit udspring i uddannelsessystemet i beggeender af den kreative alliance. Når det gælder erhvervslivet, findes der stort setingen fag og kurser, som orienterer sig mod forståelsen af de kunstneriske og kreativekompetencer, som – hvis analysen i de foregående kapitler holder stik – kanblive centrale for erhvervslivets udvikling i årene fremover. På de kunstneriskeuddannelser er den faglige tilnærmelse til erhvervslivets domæne tilsvarende begrænset.Med få undtagelser er der mest tale om korte overbygningskurser, somskal ruste de studerende til en erhvervskarriere som selvstændige.6.3. De nye arenaerSom det er fremgået af det foregående, mangler de to parter fælles sprog,fælles erfaringer, viden og professionalisme i deres tilgang til at indgå aftaler.Det virker ikke sandsynligt, at markedet af sig selv vil kunne komme over barriererne.Når erhvervsfolk giver udtryk for, at de ikke ved, hvor de skal henvendesig for at få kontakt til kunstnere eller kulturfolk. Når mange kunstnere og kulturfolkoverser, at de indgår på et marked, hvor det at sætte et prisskilt eller et navnpå sine aktiviteter er en nødvendighed, tyder meget på, at det er nødvendigt atanvise nye veje.Der er to meget forskellige veje at gå. Den ene handler om at skabe mulighederfor, at de to sektorer rent praktisk kan finde hinanden. At der på begge sider udvikleskompencer om, hvordan sponsoraftaler og kreative partnerskaber aftales ogindgås. At der skabes et fælles sprog, hvor begge parter trygt taler med hinanden.Kort sagt forhold, der almindeligvis kendetegner en markedsplads.Den anden handler om at skabe eksperimentelt og forskningsbaseret videnom samspillets fordele og eventuelle ulemper. Mere viden om fordele vil skabeincitamenter til, at erhverv og kultur søger hinandens selskab.De to gennemgås kort i det følgende:Udvikling af en markedspladsDet har vist sig at være en afgørende barriere, at kultur og erhverv mangleret fælles sprog, og at de to parter kan have svært ved at finde hinanden.Et mere udviklet marked for kontakter mellem kulturliv og virksomhederkræver• Mødesteder for kultur og virksomheder• Større samarbejdskompetencer.Der findes i dag kun sporadiske mødesteder for virksomheder og kultur.I andre lande har virksomheder og kulturliv etableret klubber og netværk.I Sverige formidler foreningen Kultur og Næringsliv kontakter mellem parterne,og der ydes bistand til at indgå aftaler om sponsorater og andet.I Storbritannien støtter regeringen organisationen A&B, der driver støtteprogrammeri forbindelse med private virksomheders kultursponsering. Organisationen opfattersig i øvrigt som en privat organisation, som lever i kraft af betydelige bidragfra private virksomheders medlemskab. A&B blev startet i 1976 af en gruppeerhvervsledere.Som omtalt i starten af dette kapitel er det ikke sandsynligt, at markedet af sigselv udvikler kontakter mellem virksomheder og kulturliv. Imidlertid er netværk,mødesteder eller kontaktbørser en måde at tilføre markedspladsen mere liv. Det erafgørende for sådanne initiativer, at de på længere sigt formår at klare sig selv.Det er i det foregående hævdet, at manglende samarbejdskompetence er enafgørende barriere for samspillet. Manglende samarbejdskompetence har sit udspringi det meget lille marked, hvor det kan være svært at få ”on the job training”,men uddannelserne i begge ender af den kreative alliance spiller naturligvis ogsåen rolle. Både på de kunstneriske uddannelser og på de merkantile uddannelserer der i dag meget lidt fokus på potentialet i samspillet mellem virksomheder ogkultur. Studerende fra de kunstneriske uddannelser – med indblik i merkantile fag,som handler om markedsføring/markedskommunikation, design og produktudvikling,organisationspsykologi og arbejdslivstrivsel – og eksempelvis handelshøjskolestuderende– med føling med fortælleteknikker, kreative udviklings- og designprocesser,brug af filmmedier, teaterteknikker mv. – kunne på længere sigt tilføre denkreative alliance de nødvendige samarbejdskompetencer.Det væsentlige er her, at der blandt lærerkræfterne er en betydelig praktiskog teoretisk kompetence.Mere forskning – flere eksperimenterDet er vist i del 2, at kultursektoren har potentiale til at virke som lokomotiv forudviklingen af nye informationsteknologiske medier. Kapitel seks viste, at op mod11 procent af virksomhederne anvendte kultur som kilde til organisationsforandring.Der findes i dag sporadiske eksempler på studier og laboratorier, der undersøger• Kulturens rolle som lokomotiv for ny teknologi og nye produkter• Kulturens rolle som forandringsagent i organisationer m.v.Mere viden om kulturens rolle som forandringsagent kan tilvejebringes gennemeksperimenter og forskning. Hvilke dynamiske effekter indeholder kunst og kultur.Advice Analyse identificerer fem dynamiske effekter som ”klarsyn, aflæring stemningaf sindet, improvisation og nye samtalefelter” 56) . Et andet studium, startet afGalleri Christian Dam, går ud på at beskrive virksomhedens kulturelle kapital.Projektet vil i samarbejde med virksomheder måle de positive effekter for virksomhedenaf en aktiv brug af kunst 57) . Fælles for sådanne studier og forskningsprojekterer deres inddragelse af forskellige fag, fra sociologi til psykologi og kunsthistorie,kombineret med eksperimenter og empiri.9091