FodnoterMusik Underbrancher DB 93-KoderUdgivelse af lydoptagelser 221400Reproduktion af lydoptagelser 223100Fremstilling af uindspillede medier 246500Fremstilling af musikinstrumenter 363000Engroshandel med grammofonpladersamt indspillede og uindspillede videobånd m.v. 514330Pladeforretninger 524530Forhandlere af musikinstrumenter 524540Kunsthandel Underbrancher DB 93-KoderKunsthandel og gallerivirksomhed 524835Film/Video Underbrancher DB 93-KoderReproduktion af videooptagelser 223200Fremstilling af fotografisk og kinematografisk udstyr i øvrigt 334090Udlejning af videobånd 814010Film- og videoproduktion 921100Film- og videoformidling 921200Biografer 921300Trykte medier Underbrancher DB 93-KoderUdgivelse af dagblade med eget trykkeri 221210Udgivelse af dagblade uden eget trykkeri 221220Udgivelse af ugeblade og magasiner med eget trykkeri 221310Udgivelse af ugeblade og magasiner uden eget trykkeri 221320Udgivelse af distrikts- og annonceblade med eget trykkeri 221330Udgivelse af distrikts- og annonceblade uden eget trykkeri 231340Avistrykkerier 222100Pressebureauer 924000Radio/tv Underbrancher DB 93-KoderFremstilling af radioer, fjernsyn m.v. 323010Fremstilling af antenner og antenneanlæg 323030Radio- og tv-forretninger 524520Radio- og tv-virksomhed 922000Arkitektur Underbrancher DB 93-KoderArkitektvirksomhed 742040Have- og landskabsarkitekter 742050Design Underbrancher DB 93-KoderIndretningsarkitekter 748410Formgivning og industrielt design 748420Legetøj/forlystelsesparkerrUnderbrancherDB 93-KoderFremstilling af legetøj og spil 365000Detailhandel med legetøj og spil 524850Forlystelsesparker 923300Anden forlystelsesvirksomhed i øvrigt 923400Botaniske og zoologiske haver 9253001 Sven Nilson, Kulturens Vägar, Skåne 1999.2 "Kulturens økonomiske betydning", Trine Bille Hansen, AKF, 1993, "Kunst økonomisk set",Michael Møller og Niels Chr. Nielsen, 1999.3 Ovenstående eksempler er egen bearbejdning på baggrund af "Funky Business", Ridderstråle & Nordström,2000, "Kultur og fritidsaktiviteter 1975-1998", Torben Fridberg, "Manageging careers",Institute of Employment Studies 2000, samt "Den Digitale Købmand", M. Lindholm, 1999.4 "Funky Business", Ridderstråle og Nordström, 1999.5 Se "Modernitetens konsekvenser", Anthony Giddens, 1999 , "Risikosamfundet", Ulrich Beck,1997.6 Beregning foretaget af Institut for Fremtidsforskning på baggrund af "Dansk historisk statistik",<strong>Danmarks</strong> Statistik.7 Marianne Hosdal: Vilje og vilkår. Identitet, læring og demokrati, Borgen, 2000.8 Hans Lassen, Samvittighed på dagsordenen, Aschehoug, 2000.9 "Culture, trade and globalisation", UNESCO, 2000.10 The Economist, "Technology and Entertainment", specialudgave september 1998.11 "Pop Culture is America biggest export", artikel fra National Center for Policy Studies.12 "The All Time Top 1000 Albums", Virgin 1999.13 The Economist "Culture Wars", 12. september 1998.14 The Economist "Culture Wars", 12. september 1998.15 Cultural Statistics, Finland 1999; Creative Industries; Mapping Document, Storbritanien1998;Culture, trade and globalisation UNESCO 200016 I den kulturpolitiske debat diskuteres ofte, hvilke afledte økonomiske effekter kunsten har. For eksempeldiskuteres, hvad en investeret krone i en teaterfestival giver i omsætning i andre brancher som hotel- ogrestaurationsbranchen. I denne redegørelse ses ikke på de afledte økonomiske effekter af kulturinvesteringer– men i stedet på den direkte betydning af de kulturelle erhverv.17 Tabel 1 viser, at teater og billedkunst tilsyneladende er små erhverv med omsætninger på henholdsvis 463og 225 mio. kr. Disse tal viser dog kun en del af de to erhvervs økonomi. Tallet for billedkunst omfatterudelukkende omsætningen ved salg billedkunst. Tallet for teatererhvervet er misvisende, da en rækketeatre, drevet af foreninger og fonde ikke er medregnet.18 I bilag 2 er der nærmere redegjort for det statistiske datamateriale19 Der foretages ikke yderligere internationale sammenligninger, da opgørelserne er for sporadiske og på etmeget generelt niveau.20 Erhvervsbeskæftigelsen 1998.21 Værditilvækst opgøres her som firmaets nettoomsætning fratrukket vareforbruget. Nettoomsætningenbetegner indtægter ved firmaets primære drift, salg af produkter og tjenesteydelser. Ved vareforbrugetforstås firmaets forbrug af råstoffer og hjælpestoffer, handelsvarer, underentrepriser m.v.22 Se bilag 3, som viser en profil af de ni erhvervsområder og de væsentligste udfordringer for disse erhverv.23 Beskrivelsen af det danske filmerhverv baserer sig på en mere omfattende analyse udarbejdet for<strong>Kulturministeriet</strong> og Erhvervsministeriet af Teknologisk Institut hen over sommeren 2000.24 De kulturelle erhverv, Teknologisk Institut.25 Ifølge Jannik Hastrup, Cirkelines producent.26 En erhvervsøkonomisk analyse af fire fokusområder i de kulturelle erhverv",Teknologisk Institut 2000.27 Det Danske Filminstitut.28 En gennemsnitsfilm er udtryk for gennemsnittet af alle danske film, som i perioden er støttet af entenfifty-fifty- eller konsulentordningen.29 "Tørre Tal", Det Danske Filminstitut.30 Beskrivelsen af den danske musikbranche baserer sig på rapporten ”En erhvervsøkonomisk analyse affire fokusområder i de kulturelle erhverv" udarbejdet af Teknologisk Institut i år 2000.31 "Att ta sig ton – om svensk musikexport 1974 – 1999", Kim Forss, ESO 2000.32 Musikeksport i 1998, Dansk Musik Informations Center, 1999.33 En erhvervsøkonomisk analyse af fire fokusområder i de kulturelle erhverv", Teknologisk Institut 2000.34 Kilde: International Federation of the Phonographic Industry.35 En erhvervsøkonomisk analyse af fire fokusområder i de kulturelle erhverv", Teknologisk Institut 2000.36 Mediawatch 18-02 2000.37 Børsen 21. september 2000.134135
38 Børsen 4. oktober 2000.39 Børsen Informatik 12. januar 1999.40 Kapitlet er baseret på en analyse af Teknologisk Institut.41 ibid (29-08-2000).42 En erhvervsøkonomisk analyse af fire fokusområder i de kulturelle erhverv", Teknologisk Institut 2000.43 Ibid.44 Den Kreative Alliance, Advice Analyse 2000.45 Regeringens Designredegørelse, Erhvervsministeriet, 1997.46 Se endvidere bilag 1 side 13247 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.48 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.49 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.50 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.51 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.52 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.53 Heri indgår ikke sportssponsering.54 Kilde: Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.55 Advice Analyse nævner en tredje, nemlig manglende kultur- og erhvervspolitiske rammebetingelser.Emnet behandler vi i kapitel 7.56 Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 2000.57 Udvikling af virksomhedens kulturelle kapital. Paper fra Galleri Dam.58 "Kulturens økonomiske betydning", Trine Bille Hansen, AKF, 1993, "Kunst økonomisk set",Michael Møller og Niels Chr. Nielsen, 1999.59 "World Investment Report 2000", UNTAD, oktober 2000.60 ”The Expat Study”, Oxford Research, 1998.61 Se blandt andet John Myerscough, "The Economic Importance of the Arts ind Britain",Policy Studies Institute, London 1988; Trine Bille Hansen, "Kulturens økonomiske betydning",AKF 1993 og Oxford Research, "The Expat Study", 1998.62 Wonderful Copenhagen, survey blandt udlændinge i København, 1996.63 De følgende data om turismens internationale vækst kommer fra World Travel & Tourism Council ogWorld Tourism Organisation og er hentet fra turismens dialoggruppes indspil af september 2000til regeringens Turistpolitiske Redegørelse.64 WTO-tal gengivet på Nova Scotia Cultural Networks hjemmeside (www.culture.ns.ca).65 Inspireret af "Kultur & Erhverv", Brinkmann Kommunikation A/S, 1997.NORDISK MILJØMÆRKNINGXTryksagX136137