Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Kapitel 1Kultur og erhvervnærmer sig hinandenKulturliv og erhvervsliv bliver ofte opfattet som to helt forskellige verdener. Den eneverden – den kulturelle – beskæftiger sig med fri kunstnerisk udfoldelse, æstetik ogrefleksion. Den anden med markedsandele, strategi og produktudvikling. I kulturlivetsverden forbeholder man sig ret til at provokere, eksperimentere, overskrideog sætte grænser. Mens man i erhvervslivets verden gør en dyd ud af at leverepræcis det, som forbrugere forventer og ønsker. To verdener og to værdisæt, somikke altid passer lige godt sammen.På trods af store modsætninger ser vi daglig stadig flere eksempler på, at deto verdener er i fuld gang med at nærme sig hinanden.For det første er kultursektoren i sig selv blevet et erhverv af stor betydning.Faktisk udgør underholdning og kultur nu USA’s største eksport-sektor. For detandet er nogle af kunstens og kulturens egenskaber såsom iderigdom, kreativitetog historier på vej til at blive en af det 21. århundredes vigtigste konkurrenceparametre.Det ser vi tydelige eksempler på, når de historier, virksomhedernefortæller om deres produkter – de såkaldte brands– bliver mere værd end produkterne selv. Vi ser også flere og flereeksempler på, at kulturlivet og erhvervslivet arbejder sammeni fællesskab. Som når B&O skaber et storylab, når Novo NordiskTor Nørretranders samarbejder med teatergruppen Da Capo om ledelsesudvikling,eller når Zentropa Film går sammen med IT-firmaet Oracle om atudvikle en ny tv-kanal på Internettet. For det tredje er kultur blevet et stadigt vigtigereredskab i den regionale konkurrence om at tiltrække mennesker, turister oginvesteringer. Stadig flere storbyer og regioner bruger bevidst kulturen til at skabeet kreativt og levende miljø, der kan give regionen en stærkere international profil.Kultur er med andre ord blevet en af de faktorer, som kan adskille virksomheder,regioner og lande i den globale konkurrence. Denne redegørelse viser imidlertid også,at der er tale om en udvikling, som blot står ved sin begyndelse. Der er endnumeget at diskutere og forstå.Det er baggrunden for, at Erhvervsministeriet og Kulturministeriet er gåetsammen om at udarbejde denne redegørelse. I takt med, at kulturlivet og erhvervslivetnærmer sig hinanden, er der opstået et behov for i højere grad at koordinerekultur- og erhvervspolitikken. Der er behov for langt bedre forståelse af dynamikkenmellem kultur og erhverv. Og endelig er der behov for at skabe en fælles vision,der kan være med til at udløse de store samfundsmæssige potentialer, som ettættere samspil mellem kulturlivet og erhvervslivet rummer.“Om 100 år vilkultur og erhvervslivvære fusioneret”1.1 Hvad er kultur?I 1993 udtalte daværende kulturminister Jytte Hilden i et af sine første interview,at kultur også er mågestel og morgenbajere. Udsagnet udløste en voldsom debati medierne om meningen med begrebet kultur og kulturpolitik. Det var ikke førstegang, kulturbegrebet har været til diskussion.Faktisk har kulturbegrebet været til debat blandt videnskabsfolk, politikere ogkunstnere i århundreder. Så sent som i 1960’erne kunne man opregne 164 forskelligedefinitioner af ordet kultur. Og i 90’erne føjede en svensk forsker ordetkultur til listen af ”evigt omstridte begreber” på linie med ordene demokrati,retfærdighed og såmænd også ordet kunst 1) . De fleste kender diskussionen om,hvad forskellen på kunst og kultur egentlig er. Hvad er massekultur, og hvad erfinkultur? Er Walt Disneys tegnefilm kunst eller kultur? Findes der noget, der ergod eller dårlig kultur? Og hvem skal bestemme, hvad der er god og dårlig kunstog kultur?Denne redegørelse giver ikke håndfaste svar på disse spørgsmål, men tagerudgangspunkt i tre almindelige betydninger af ordet kultur:• Kultur som værdier og normer, hvor kultur bruges til at beskrive bestemteværdier og normer, eksempelvis virksomhedskultur eller ungdomskultur.Og som også kan bruges til at beskrive hele samfund. Fx dansk kultur.• Kultur som en sektor, hvor kultur bruges til at beskrive den sektor i samfundet,der producerer kunst og kultur, eksempelvis film, musik, teater og arkitektur.• Kultur som kunst, hvor der ligger en kvalitetsvurdering af, hvad der er kunst ogikke er kunst. Eksempelvis er ikke alle film udtryk for filmkunst, og ikke allebilleder udtryk for billedkunst.Denne redegørelse handler om kultursektoren. Det er de institutioner, virksomheder,organisationer og enkeltpersoner, der producerer, formidler eller bevarer kunst ogkultur. Det skyldes, at redegørelsen fokuserer på det konkrete samspil mellemerhvervsliv og kultur. Og ikke så meget det mere abstrakte samspil mellem samfundetskultur og erhvervsudvikling.Kultursektoren indeholder både den smalle kunst og den brede kultur. Derligger således ingen kvalitetsvurdering af forskellen mellem fin- og massekultur tilgrund for denne redegørelse. Ingen vurdering af, at én type kultur er bedre ellerfinere end en anden. I figur 1.1 er angivet en beskrivelse af kultursektoren, somden er anvendt i denne redegørelse.1415