Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Kapitel 4Tæt på fire fokusområderi de kulturelle erhvervEn af de mest centrale problemstillinger er spørgsmålet om, hvordan rettighedertil udnyttelsen af de digitale produkter beskyttes. Udviklingen inden for film- ogmusikindustrien illustrerer dilemmaet. På den ene side åbner Internettet og deninformationsteknologiske udvikling muligheder for effektiv distribution af underholdningvia nettet og udvikling af helt nye produkter. På den anden side gør denteknologiske udvikling det stadigt vanskeligere for kunstnerne og selskaberne atbeskytte deres produkter mod ulovlig kopiering og dermed sikre indtægtsgrundlaget.De kulturelle erhverv står dermed over for en række markante udfordringer,der stiller store krav til erhvervenes evne til at omstille og forny sig i takt medudviklingen. Kravet til de kulturelle erhverv er, at de til stadighed genopfinder sigselv – deres produkter, deres processer og deres organisation – for at kunne overleve.Figur 3.4: De kulturelle erhverv under forandringGlobal konkurrenceGlobalt vækstmarkedGlobal koncentrationDigitlisering/IKT▲ ▲ ▲ ▲Kulturelle erhverv▲ ▲ ▲ ▲Nye forretningsmodellerNye samarbejdspartnereNye kunderNye produkterI forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen er der sat fokus på fire områderinden for de kulturelle erhverv. Det drejer sig om de to centrale erhvervsområderfilm og musik, det nye vækstområde kaldet indholdsproduktion til de nye medier,samt udviklingen af iværksættere inden for de kulturelle erhverv.4.1 FilmerhvervetFilmerhvervet omfatter delbrancherne23)Danske film er kendt verden over. • Film- og videoproduktionFra Dreyer (1889-1968), der i dag har • Film- og videoformidlingkultstatus – ikke mindst blandt europæiskefilmelskere – over Gabriel Axels • Fremstilling af fotografisk og• Reproduktion af lydoptagelserfilmatisering af Blixens "Babetteskinematografisk udstyrgæstebud" og Bille Augusts filmatiseringaf Martin Andersen Nexøs • Biografer• Udlejning af videobånd"Pelle Erobrren" til Lars von Trier.Det danske filmerhverv omfatter meget andet end spillefilm. Også dansketegnefilm, danske kortfilm og danske tv-produktioner får stor opmærksomhed iNorden, på det øvrige europæiske marked og ligeledes ofte internationalt, ligesomdanske filmmagere, teknikere, animatorer m.v. er internationalt anerkendtfor deres ekspertise. Danmark har også en levende produktion af reklamefilm.Som gennemgangen af filmerhvervet vil vise, er udviklingen af dansk og europæiskfilm meget tæt forbundet med den støtte, som findes på såvel nationalt someuropæisk plan. Uden støtte ville den europæiske filmindustri ikke have nået sitnuværende niveau.Det danske filmerhverv i tal.Filmerhvervet har 3.566 fuldtidsbeskæftigede og en samlet omsætning på4.932 mio. kr. Godt en fjerdedel af omsætningen kommer fra eksport.Erhvervet fylderunder en halv procent afdet samlede erhvervsliv.Som et øjebliksbillede(1998) fremstår det danskefilmerhverv dermedikke særlig betydningsfuldti forhold til denTabel 4.1: Nøgletal forfilmerhvervet 1998VirksomhederFuldtids beskæftigedeOmsætning (mio. kr.)Eksport (mio. kr.)Filmerhvervet1.3003.5664.9321.179Andel i forhold tilalle kulturelle erhverv9 %6 %6 %7 %samlede økonomi i Danmark.Derimod er det, der gør filmerhvervet erhvervsøkonomisk interessant, de vækstrater,som filmerhvervet udviser for perioden 1992-1998. Vækstrater, som liggerover gennemsnittet for de kreativ erhvervs udvikling og langt over væksten i densamlede danske økonomi.4445