Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Kapitel 3De kulturelle erhverv i DanmarkSom vist i foregående kapitel er kultur internationalt et kommercielt vækstområde.Betegnelsen de kulturelle erhverv er relativt ny i dansk sammenhæng. Der findeshverken i Danmark eller internationalt nogen fast definition på, hvilke erhvervbegrebet omfatter.Første skridt i dette kapitel er derfor at definere begrebet ”de kulturelle erhverv”.Næste skridt er at beskrive de kulturelle erhvervs omfang, vækst og fremtidigeudviklingsmuligheder.Definition af de kulturelle erhverv Erhvervsøkonomisk analyseaf de kulturelle erhvervDanmark er ikke det eneste land, somhar rettet fokus mod de kulturelle Teknologisk Institut, Erhvervsanalyser,erhverv. I Storbritannien har regeringen har i perioden april-oktober 2000 foretageten erhvervsøkonomisk analysesat fokus på, hvad de kalder "creativeindustries". I Finland tales om de kulturelleindustrier – et begreb, som orgaturelleerhverv. Det drejer sig om film,af fire fokusområder indenfor de kulnisationenUnesco også anvender. musik, indholdsproduktion til de nyerePå trods af den stigende internationaleinteresse for kultur som en Undersøgelsen kan læses påmedier og kulturelle iværksættere.erhvervssektor i vækst findes der i dag www.kum.dk eller www.em.dkingen fast definition på, hvad erhvervetomfatter.I England omfatter definition en meget bred kreds af virksomheder, der alle leveraf kreativitet på den ene eller anden måde – fra arkitekter til reklamefirmaer.Andre lande som Finland har en lidt snævrere definition. Men på trods af disseforskellige opfattelser af, hvad der udgør de kulturelle erhverv, er der dog en rækkefælles træk ved de forskellige definitioner 15) .• Tæt på kultursektoren – samtlige undersøgelser fokuserer på virksomheder,der producerer, køber og sælger varer og tjenesteydelser inden for områdersom udspringer af – eller har tætte relationer til – kunst og kultursektoren.• Hele den kulturelle værdikæde er med – de internationale definitioner ser bredtpå hele værdikæden og ser både på erhverv med en egentlig kulturel produktionog på deres service- og støtteerhverv.• Fokus på helt eller delvist private virksomheder – endelig er det et fælles træk,at de kulturelle erhverv afgrænses til helt eller delvist private virksomheder – denoffentlige kultursektor indgår ikke i de forskellige definitioner.Figur 3.1: Brancher medtaget i den statistiske opgørelse af de kulturelle erhvervErhvervsområderMusikTeaterTeater- og koncertvirk.Drift af teater ogkoncertsaleBøger Bogforlag Bogtrykkerier, bogbinderierBilledkunstFilm/videoTrykte medierRadio/tvArkitektur/designLegetøj/forlystelsesparkerPrimær producent Støtteerhverv ServiceerhvervMusik- og pladeproducenterFilm- og videoproducenterUdgivelser af aviser,blade og magasinerPressebureauerRadio- og tv-producenterArkitektvirksomhed,designvirksomhed,kunsthåndværkForlystelsesparker, fremstillingaf legetøj og spilFremstilling af musikinstrumenterm.v.Distribution film/videoFremstilling af biografudstyrTrykkerierFremstilling af radio- og tvogantenneudstyrPladeforretningerog forhandlere afmusikinstrumenterBog- og papirhandlere,bogantikvariaterGallerier og kunsthandlereBiografer og videoforretningerRadio- og tv-forretningerDetailhandel med legetøj,spil, herunder computerogvideospilDe kulturelle erhverv defineres i denne redegørelse efter lignende grundprincipper.Erhvervet afgrænses som virksomheder inden for eller med tilknytning til områdernemusik, teater, bogproduktion, billedkunst, film og video, trykte medier, radio og tv,arkitektur, design og legetøj/forlystelsesparker. Som det fremgår, er sportsområdetikke medtaget i denne redegørelse. Af figur 3.1 fremgår de brancher, som er medtageti definitionen.De ni erhvervsområder udgør tilsammen de kulturelle erhverv, og hver for sigudgør de et sammenhængende system af producenter, støtte- og serviceerhverv.Vil man forstå bogområdet, er det ikke nok at se på forfatterne. Man må se påhele værdikæden fra forfatteren over forlag, bogtrykker og boghandler 16) . Ligesomdet ikke er nok at se på filminstruktøren, når man vil beskrive filmerhvervet.Manuskriptforfatteren, produktionsselskabet, filmstudierne, biograferne og distributionsselskaberneer også med til at give filmen værdi. Virksomhederne indenfor de enkelte erhvervsområder er bundet sammen af deres indbyrdes handel ogstærke gensidige påvirkning. Det gælder samtidig, at de enkelte erhvervsområderi kraft af deres stærke sammenhæng ofte også deler en række fælles erhvervsmæssigerammevilkår, bl.a. sat af erhvervs- og kulturpolitiske initiativer.3435