Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Nogle kulturfolk anfører, at de får adgang til et nyt og større publikum– dels i form af eksponeringen over for erhvervslivets ledere og medarbejdere,dels i form af kontakten til erhvervslivets internationale netværkNogle kulturfolk anfører, at de fåroplevelsen af at gøre en forskel – atvære med til at ændre verden til detFigur 5.2: Kulturens udbytteaf den kreative alliancebedre ved at give folk oplevelser, ”derrykker”. Det er kort sagt mulighedenNyt input Nyt outputfor, at kunsten kan blive reintegreret iNyt vindueNye kompetencerhverdagen.til publikumNogle kulturfolk får nye professionelleværdier, hvor de lærer ”at kapita-Nyt lærredPenge- ny scenelisere deres talent”, som det udtrykkesaf en af kulturlivets ledere.Nye professionelleværdierForandringsmission(”Gøre forskel”)Nogle kulturfolk anfører, at flere i Advice Analyse A/S 2000samspillets frontlinie mener, kulturlivetkan lære meget om ledelse fra privatevirksomheder – og det behøver paradoksaltnok ikke at have noget at gøremed penge.Nogle kulturfolk er fascineret afat se virksomheden som lærred– erhvervslivet som medium.Endelig ser nogle kulturfolk størrefrihed til handlerum til eksperimenter ogudvikling gennem øget finansiering viaerhvervslivet. Enten ved at lave nyskabendekunst med nye partnere eller vedat lave brødproduktion, som kan finansiereandre ikkekommercielle aktiviteter.Samtidig giver det mulighed for uafhængighedaf offentlige instanser. 51)Denne gennemgang er naturligvisikke udtømmende. Den viser, at derblandt kulturens folk er en gryendeerkendelse af, at kontakter til erhvervslivetkan være værdifulde.Case: Hotel Pro Forma: Kunstens hoteli ØrestadI Hotel Pro Formas Ørestadsprojekt finder man en kulturinstitution,som i høj grad efterstræber de dynamiskeeffekter, der kan være i samspillet mellem kulturog erhverv. Visionen er en ”institution”, der befindersig i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og erhvervsliv– fremtidens kulturinstitution, der ikke alene viludfordre de traditionelle kulturhuse og teatre, menogså tilbyde et nyt og anderledes miljø for erhvervslivetskonferencer og møder. Kunsten går her foransom forandringsagent i forhold til både det etableredekultur- og erhvervsliv. På spørgsmålet, om det kan værehæmmende for det kunstneriske indhold at værebundet så tæt til erhvervslivet, svarer kunstnerisk lederKirsten Delholm:”Jeg har jo altid arbejdet inden for rammer. Så fri fuglønsker jeg heller ikke at være, jeg fungerer bedst vedat arbejde under nogle betingelser og så udfordredisse betingelser. Frihed skaber ikke god kunst.5.3. Dagens samspil: Den kreative alliance står foran sin begyndelseDet foregående indeholder en række eksempler på det kreative samspilmellem kulturliv og virksomheder.Imidlertid udgør de kreative samarbejder i dag en mindre del af kontakternemellem kulturliv og virksomheder.De få virksomheder, der bevidst søger den kreative alliance, hører til blandtDanmarks største og mest udviklingsorienterede virksomheder. De søger det udviklendeog integrerede partnerskab med kunst- og kulturfolk for at styrke de indreudviklings- og læringsprocesser. De ser for eksempel kunstens og kulturlivetskompetencer som en mulighed, når det gælder om at styrke og udvikle virksomhedensidentitet, innovation og kommunikation.Erhvervslivet som helhed synes derimod at have et noget mere distanceretforhold til kunst- og kulturlivet. Her arbejdes i bedste fald med kunst og kultursom udsmykning eller som led i markedsføringen (typisk kultursponsering).I det store billede må relationerne mellem kultur- og erhvervslivet derfor sigesat være begrænsede. 52)Denne konklusion understøttes af kortlægningen af kultursponseringens 53)omfang i Danmark. Undersøgelsen, som omfatter svar fra Danmarks 300 størstevirksomheder og 200 af de mest betydningsfulde kulturinstitutioner, viser:• At danske virksomheders centrale investeringer i kultursponsering sandsynligvisudgjorde 190-230 mio. kr i 1999 (fondsbidrag ikke medregnet).• At sponsorbidragenes størrelse generelt afspejler størrelsen af institutionernesøvrige driftsmidler (i snit 15 procent, lidt mere for de små, lidt mindre for destore), men også at de 9 største institutioner modtager 58 procent af samtligesponsormidler.• At flertallet af kulturinstitutioner fortsat arbejder inden for et traditionelt paradigme,hvor institutionerne først og fremmest ønsker penge. Til gengæld virkerdet, som om virksomhederne er i udvikling: I dag vejer socialt ansvar og omsorgtungere end tidligere, om end virksomhederne stadig gerne – og det er det primære– vil have synlighed ud af deres sponsering.Det ses af figur 5.3., at op mod to ud af tre aftaler indgået mellem kultur ogerhverv har karakter af rene sponsoraftaler.Kilde: Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 20008283