Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

Kapitel 6Nye arenaer for kreativt samspilDette kapitel vil give et bud på, hvordan samspillet mellem kulturliv og virksomhederkan udvikle sig. Men først stilles skarpt på de barrierer, der i dag virker bremsendefor udviklingen.Man kan spørge sig, hvilke kulturpolitiske og erhvervspolitiske gevinster der erved at øge samspillet mellem kultur og erhverv. Det er positivt, hvis der tilflyderkulturen flere penge fra mæcener. Det er positivt, hvis der udvikles flere sponsoraftalerefter formlen: penge for eksponering. Men den virkelige udfordring er detsamspil mellem virksomheder og kulturliv, hvor der er en høj grad af udveksling afviden og kompetence. Både fra kultursektor til erhvervsliv og omvendt.Figur 6.1: Fra Filantropi til synergiHøjGrad af udveksling afviden og kompetenceLavVirks.▲Virks.▲Kultur▲Tid▲Kultur1980'erne 90'erne 2000▲Virks.KulturNye arenaerSponsoraterMæcenerDel 1 beskrev fem drivkræfter, der gør samspillet mellem virksomheder og kulturlivmere relevant. Del 2 viste, at kultur også er erhverv. De to dele viser samlet,at der er behov for at tænke samspillet mellem kulturliv og virksomheder i nyebaner.6.2. Barrierer for et tættere samspilDen væsentligste årsag til, at det kun er få store og udviklingsorienterede virksomheder,der har fået øjnene op for det kreative sampil med kulturen, skal findes imanglende erfaringer og mangel på viden om hinanden. Som det ses i det følgende,synes der i dag at være mange barrierer, der virker som en bremse på kontakternemellem kulturliv og virksomheder. 54)I dele af kunstverdenen er der et klart ønske om, at erhvervslivet og kulturenskal fungere hver for sig. Det er et synspunkt, som hos nogle har grobund i opfattelsenaf, at kunst og kommercialisme grundlæggende er uforenelige størrelser.Hos andre spores en mere ideologisk modstand mod ”et grundlæggende udemokratiskerhvervsliv, som blot er ude på at ekspropriere samfundets åndsliv”. Blandtnogle af kunstens og kulturlivets folk er der således en god portion skepsis moddet, som allerede kaldes ”samspilsoptimismen”. Og selvom de langtfra udgørflertallet i undersøgelsens interviewmateriale, er de dog ikke ene om at mene,at kulturen og erhvervslivet i dag står ret langt fra hinanden.Det er en udbredt opfattelse, at manglen på samarbejdstradition har medførten udtalt mangel på samarbejdskompetence på begge sider. Hertil kommer etunderskud af såvel fælles sprog, interesse, tillid som viden mellem parterne.Og på den anden side er erhvervslivets indsigt i kulturlivet ofte lige så begrænset.Følgende figur viser en oversigt over de eksisterende barrierer.Figur 6.2: Barrierer for samspilKilde: Kulturministeriet og Erhvervsministeriet på baggrund af Den Kreative Alliance,Advice Analyse, 2000ErhvervslivManglende tradition for samspilKulturlivI figur 6.1. illustreres denne udvikling med tre typer af samspil. Den første er denvelkendte, hvor mæcener donerer penge til kunst og kultur. Det er den klart ældstekontaktform, og her er det virksomheder, der tilfører kulturen kapital. Denanden kontaktform er mest udbredt. Både virksomheders og kulturens interessertilgodeses gennem sponsorater. Typisk penge for eksponering. Den tredje kontaktformindeholder den højeste grad af udveksling af viden og kompetence, og er ifigur 6.1 placeret i figurens øverste højre hjørne. Det er her, de nye fremadrettedearenaer for samspillet udvikles.Manglende samarbejdskompetence:- Mangel på professionalisme- Manglende fælles sprog- Manglende videnManglende samspilsstrukturer:- Ingen markedsplads- Ingen kompetenceudviklingKilde: Den Kreative Alliance, Advice Analyse, 20008687