Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

fødevareprodukter – et tal, der i 1996 var steget til 20.000. Urfirmaet Seiko lanceredei 1996 5000 nye urmodeller. Den globale konkurrence stiller virksomhederneover for voldsomme forandringskrav. Et godt produkt”People takekan hurtigt kopieres. For at være med i konkurrencen må man konstantmobilisere virksomhedens kreative ressourcer. Virksomhedertechnology forgranted these konkurrerer som aldrig før på at udvikle og markedsføre nye produkter,nye modeller, nyt design og nye historier om deres produkter. Idays. What theydag er modeindustrien oppe på 7-8 kollektioner hvert år imod 2 forwant are warmganske få år siden.friendly products I IT-branchen udgør 90 procent af omsætningen produkter, der ikke– something to fandtes for 2 år siden. Man regner med, at en mobiltelefon vil haveen levetid på 9 måneder om 3 år 4) .seduce them”Og ikke nok med, at der kæmpes hårdt om at udvikle nye produkteri et stadig hurtigere tempo. Det er også blevet vanskeligereDesigneren Philippe Starclat trænge igennem til forbrugerne. Mediebilledet er nemlig ogsåramt af et kraftigt stigende udbud. Vi kan vælge mellem masser af mediekanaler.Forbrugernes opmærksomhed er blevet en knap ressource. Hvor man før snakkedeom markedsandele, snakker man i dag om opmærkshedsandele.Det enorme vareudbud, den konstante fornyelse af produkterne og det overkommunikeredemediesamfund betyder, at man skal være noget særligt for attrænge igennem på det globale marked. Det er ikke nok, at produkterne er billige.Ikke nok at være teknisk raffineret. At have et godt logistiksystem. Der skal mere til.En historie. Et særlig design. En følelse. En livsstil. Stadig flere virksomheder erkender,at de må forsøge at diffentiere sig på de kreative parametre for at klare sigi konkurrencen. Kreativiteten er for mange nøglen til at finde nye måder at kommunikeretil markedet. Nye måder at give produkterne værdi på. Nye måder atvære virksomhed på.Figur 2.1: Værdi i den nye økonomiProdukterLavRåvarer▲▲Service▲OplevelserPrisHøjKilde: ”The esperience economy”, Pine & Gilmore, 1999Og sidder man på Markuspladsen i Venedig koster den 100 kroner. Men så fårman også et symfoniorkester med i købet. Samme logik gælder charterferier,et hotelværelse, løbesko, uddannelse, bankforretninger, bogkøb og meget andet.Overalt. Det er først og fremmest associationerne til historien bag produktet,iscenesættelsen og følelsen, man betaler for.Når man køber en Nikesko, er det ikke bare en løbesko. Det er en livsstil, derhandler om handlekraft – just do it er sloganet – som er garneret med et aggressivtdesign og en allestedsnærværende markedsføring. Det er også derfor, at Citroënhar brugt enorme summer på at købe sig rettigheden til ordet "Picasso", da deskulle lancere deres seneste model. Derfor, at Steven Spielbergs filmselskab hedder"Dreamworks". Det er derfor, at B&O helst ikke vil sælge deres produkter i hvilkensom helst butik. Der skal se ud på en bestemt måde, det skal være en bestemtoplevelse at købe et B&O.Alt sammen er eksempler på, at virksomheder i stadig højere grad får brug forat mobilisere deres kulturelle og kreative kompetencer for at overleve i konkurrencen.RelevantKundens behovIrrelevant2.2 Oplevelser sælgerDen skarpe globale konkurrence er i gang med at sætte en ny dagsorden i denmoderne markedsøkonomi. En dagsorden, hvor det ikke længere kun er produkternesfysiske egenskaber, som skaber værdi. Eller den service, der følger med produkterne.Vi er på vej til en økonomi, hvor den største værdi bliver skabt gennemoplevelser. Og hvor stadig flere virksomheder genopfinder sig selv og begynder atkoncentrere sig om at appellere til vores følelsesliv, værdier og identitet. Ord somservicemanagement, kvalitetsstyring og knowledge management er mange stederved at blive suppleret med ord som design management, story telling og branding.I den nye oplevelsesøkonomi udgør værdien af det fysiske produkt altid denmindste del af prisen jf. figur 2.1. En håndfuld kaffebønner koster ca. 50 øre.Ristet og pakket koster kaffen 2 kroner. Som en kop kaffe på en café 20 kroner.2.3 Det frisatte individ”Det frisatte individ” er overskriften på den tredje store drivkraft, der gør feltet mellemkultur og erhverv vigtigere. Historikeren Søren Mørch fremhævede for nogleår siden guds død som en af den vestlige civilisations bedste kendetegn. Udsagneter nok provokerende, men siger dog noget om, at det moderne menneske er blevetfriere. Sociologer og antropologer taler om det frisatte individ, som en af samfundetsstørste kulturelle udfordringer. Med det frisatte individ mener de udviklingenaf en kultur, hvor det enkelte menneske er fri for fastsatte traditioner, værdinormerog autoriteter 5) . En kultur, der er opstået af den moderne verdens veluddannede ogoplyste individ. Hvor de værdinormer og autoriteter, der tidligere holdt sammen påsamfundet, er under forandring. Hvor der i modsætning til tidligere er få holdepunkterfor, hvordan livet skal leves. Men hvor det enkelte menneske er tvunget tilselv at finde sin identitet. Det frisatte individ er derfor også et søgende menneske.2223