Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

BilledkunstLegetøj/forlystelsesparkerBrancher, som erhvervet omfatterNøgletal1996Brancher, som erhvervet omfatterNøgletal1998 Vækst 92-98Skabende kunstnere Antal 1500 billedkunstnere og 306 gallerierFormidlere og serviceerhverv Omsætning 200 - 225 mio. kr.( hovedsagelig gallerier) Eksport 108 mio. kr. (1996-tal)Eksempler på virksomhederStruktur og tendens inden for erhvervsområdetKommentarer til nøgletalDet er ikke muligt at belyse billedkunst som erhvervsområdevia kørsler fra Danmarks Statistik. Oplysningerne stammerfra Billedkunstens økonomiske rum, AKF, 1998, der er denmest omfattende kortlægning af markedet for billedkunsti Danmark. Omsætningen er udelukkende førstegangssalgaf værker af nulevende danske kunstnere. På baggrund afdata fra Danmarks Statistik skønner samme undersøgelseeksporten til at være ca. 108 mio. kr. i 1996. Årsagen tilden relativt store eksport er, at det også omfatter kunstaf udenlandske kunstnere samt videresalg. Salg af ældrekunst antages at udgøre en større andel af eksporten.Billedkunstnere er en erhvervsgruppe, der i vid udstrækning befinder sig på grænsen mellem at væreselvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere og stipendiemodtagere. En undersøgelse af beskæftigelsesforholdfor dimittender fra Kunstakademiet viser at, næsten en fjerdedel af dimittenterne er selvstændigterhvervsdrivende, en tredjedel er lønmodtagere og godt 20 procent er arbejdsløse/på kontanthjælp.Langt de fleste kombinerer indtægtskilderne – således har 82 procent af lønmodtagerne selvstændigkunstervirksomhed ved siden af, mens 61 procent af de selvstændige supplerer med et lønmodtagerjob.Undersøgelsen viser endvidere, at størstedelen af kunstnerne er utilfredse med deres indkomstart, somenten økonomisk eller tidsmæssigt vurderes at hæmme den kunstneriske aktivitet. Endelig skal dettilføjes, at billedkunstnere er en af de kunstnergrupper, der skønnes at have lavest indkomst. Det er etgenerelt skøn baseret på Kulturministeriets undersøgelse fra 1997, at en billedkunstner gennemsnitligthar en indkomst på godt 100.000 kr. brutto om året.Der er tre væsentlige determinanter for billedkunstens udvikling som erhverv:• Offentlig efterspørgsel og kulturpolitik. Da offentlige indkøb og udsmykningsopgaver udgør en betydeligdel af omsætningen for billedkunst, bliver den offentlige sektor en direkte determinant for udviklingenaf markedet. Stimuleringen af omsætningen af billedkunst står derfor centralt i regeringens udspil til enlov om billedkunst.• Virksomheders efterspørgsel og afskrivningsregler. Den private efterspørgsel efter billedkunst kommerfra kunstforeninger, private fonde, virksomheder, udlandet og i mindre omfang privatpersoner. Salg tilvirksomheder udgør en betydelig - men dog ukendt - del af den private efterspørgsel. Størrelsen af detprivate marked vurderes derfor af billedkunsterhvervet at være meget påvirket af gældende regler forskattemæssige fradrag og afskrivninger i forbindelse med køb af kunst. Ændring af teglerne indgår ogsåi regeringens udspil om billedkunst. Der er nu fremsat et forslag om afskrivningen af udsmykninger.• Rammer for formidling. Endelig påvirker infrastruktur og evt. incitamenter i forbindelse med udstillingog formidling markedet for billedkunst. En væsentlig aktør i forbindelse med international formidlinger Center for Dansk Billedkunst.Fremstilling af legetøj og spil Fuldtidsansatte 6.615 19 %Detailhandel m. legetøj, mv. Omsætning 6.470 11 %Forlystelsesparker (inkl. Idrætsanlæg) Eksport 4.449 35 %Værditilvækst 3.276 8 %Antal firmaer 855 9 %Eksempler på virksomhederKommentarer til nøgletalParken Sport og entertainment (FCK) Sektoren er ganske svær at isolere, idet en del virksomhederkun har en del af deres aktiviteter på området. fxLEGOTivolihar Dansk Supermarked og FDB et betydeligt salg af legetøj,men de optræder ikke i ovenstående statistik. TalleneLegolandTop Toymå derfor betragtes som minimumstal. Hvad angår eksporten,trækkes den af en relativ lille gruppe af virksomhederbestående af omkring 12pct. af den samlede virksomhedsbestand.Struktur og tendens inden for erhvervsområdetUnder overfladen er sektoren præget af markant dynamik og udvikling. På forlystelsesområdet er Tivoliog Legoland de mest markante virksomheder. De 12 største private forlystelsesparker, som tilsammendækker langt den største del af omsætningen i de danske forlystelsesparker, har en samlet omsætningpå ca. 1,5 mia. kr. og årligt ca. 10 mio. besøgende. Dertil kan man lægge den afledte betydning, forlystelsesparkernespiller for andre erhverv såsom hoteller, transportører og restauranter. Markedet erpræget af en tiltagende polarisering mellem de store forlystelsesparker, som får en stadigt stigende del afmarkedet på bekostning af de mindre. Hovedparten af forlystelsesparkerne har både danske og udenlandsketurister som kunder. F. eks. anslår Tivoli at i højsæsonen udgør udlændinge ca. 35 % af gæsterne.Fritidsområdet har således meget klare relationer til hele turismeområdet.Udviklingen på fritids- og forlystelsesområdet er drevet af udviklingen i befolkningens forbrugsmønstre,som igen er påvirket af de bedre transport- og kommunikationsmuligheder og stigende økonomisk velstandfor de fleste. Markedet er vanskeligt at gøre op. I USA anslås det, at forbruget på fritidsaktiviteter(sport, rejser og underholdning) udgør ca. 10 pct. af BNP.Som et relativt nyt fænomen er der op gennem 90’erne opstået en ny grænseflade mellem de kommercielleidrætsklubber og fritids- og forlystelsesområdet. FC København er det tydeligste eksempel på,hvordan sportens verden og underholdningsindustrien er ved at glide sammen.LEGO har som en af Danmarks største virksomheder en række aktiviteter inden for såvel legetøjsproduktion,som forlystelsesparker og børnetøjsproduktion. Som legetøjsproducent indtager LEGO en helt eneståendeplacering som Danmarks suverænt største. Den øvrige del af branchen er præget af en række mindreproducenter. Hvad angår handel med legetøj, er markedet i Danmark delt mellem FDB og Dansk Supermarked,som anslået har 40 pct. af markedet, Top Toy, som ejer Fætter BR og Toys"R"Us i Skandinavienhar ca. 50 pct. mens den resterende del er fordelt på et antal mindre kæder og enkeltstående forretninger.Detailhandelsområdet er præget af koncentration og brancheglidning, hvor dele af specialbutikkernesstilling er truet af de store dagligvarehuses stigende salg af mærkevare på fritids-, sports- og legetøjsområdet.Dertil kommer, at det stadigvæk er et åbent spørgsmål, hvilke konsekvenser udbredelsen afe-handel vil få detailhandlen.130131