Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen
Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen
Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lærerprofession.dk – <strong>et</strong> site om lærerpraksis <strong>og</strong> professionsudvikling 2013Louise Nielsen (LN290029) – VIA University College i Nr. Nissum – Bachelorprojekt 2012/133.5. Beskrivelse af to elever fra begge klasser(Bilag 1).3.6. Interview med ansvarlig for SFL-udviklingsprojektTil enhver undervisning har d<strong>et</strong> bagvedliggende spr<strong>og</strong>syn <strong>og</strong> d<strong>et</strong>s m<strong>et</strong>ode indflydelse på læreprocessen<strong>og</strong> dens virkning. D<strong>et</strong> lykkedes mig at få <strong>et</strong> interview med lektor <strong>og</strong> ansvarlig for <strong>et</strong> flerårigtudviklingsprojekt om SFL i samarbejde med Sølystskolen i Silkeborg, M<strong>et</strong>te Vedsgaard (bilag 5).Til spørgsmål<strong>et</strong> om hvordan en funktionel grammatikundervisning, eksempelvis i komma, villegennemføres, fremhæver hun (interview, 2013b) den store <strong>og</strong> brede forskel der er på de to tilgange,<strong>og</strong> at komma er <strong>et</strong> grammatisk fænomen som ikke uden videre lader sig indlejre i en funktionelspr<strong>og</strong>tilgang: N<strong>et</strong>op fordi komma<strong>et</strong> bygger på regler <strong>og</strong> har <strong>et</strong> strukturelt afsæt. Helt modsat er d<strong>et</strong>inden for funktionel tænkning hvor man søger at gøre børnene til dygtigere læsere. I sted<strong>et</strong> for atgive eleverne en tekst hvor de skal finde deltagere, omstændigheder <strong>og</strong> processer, vil SFL stillefølgende opgave: ”Her er en tekst hvor processerne er meg<strong>et</strong> billedskabende. Find de processer derb<strong>et</strong>yder at n<strong>og</strong>en bevæger sig, <strong>og</strong> se på hvordan de skaber b<strong>et</strong>ydning i teksten.” (interview, 2013b).3.7. Interview med CFU-konsulentFor at få n<strong>og</strong><strong>et</strong> konkr<strong>et</strong> omkring funktionelle grammatiktilgange <strong>og</strong> materialer til en undervisning isyntaks, samtalte jeg telefonisk med en konsulent fra CFU herom (bilag 6).Disse to interviews uddybes nærmere i vurderingsafsnitt<strong>et</strong>.4. Teori4.1. Teor<strong>et</strong>isk præsentationI forståelsen for d<strong>et</strong> bagvedliggende for elevernes motivation for læring anvender jeg følgende teor<strong>et</strong>ikere:Ivar Bråten, Albert Bandura <strong>og</strong> Basil Bernstein. Bråten <strong>og</strong> Bernstein har d<strong>et</strong> tilfælles at desamtidig tager højde for den spr<strong>og</strong>lige dimension. Jeg har kun udvalgt enkelte teorier <strong>og</strong> begreberfra deres horisont som jeg mener har b<strong>et</strong>ydning for opgavens problemstilling. Rent syntaksanalytiskbygger jeg på Jørgensen & Pedersen (2008, kap. 7), Borregaard (2008b) <strong>og</strong> Johansson & Ring(2012). Disse mener jeg dækker spr<strong>og</strong>synene hæderligt.4.2. Skolespr<strong>og</strong>, hverdagsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> m<strong>et</strong>aspr<strong>og</strong>Side 12 af 48
Change language