Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling 2013Louise Nielsen (LN290029) – VIA University College i Nr. Nissum – Bachelorprojekt 2012/137. Vurdering7.1. SprogsynMin hypotese lød på hvorvidt det metasprog man får fra en funktionel sprogundervisning kan motivereelever til at lære komma. Mette Vedsgaard erkender at der inden for SFL-tænkningen ofresmegen lidt plads til komma da det slet ikke er et mål at tilegne sig regler, men hellere at blive enbedre læser og skriver. Endvidere hævder hun at der ingen forbindelse er mellem udvikling af læsefærdighedog skrivefærdighed med grammatik (interview, 2013b), men forfatterne af Grammatik idansk har tidligere koblet disse begreber sammen i udtalelsen om at graden af hvor meget elevernelæser, har betydning for tilegnelsen af grammatik (Grosbøll & Wrang, 2009, s. 32).Tilgangen til læring af syntaks foregår på to forskellige måder gennem de to sprogsyn. I traditionelgrammatik vil man først lære ordklasser og derefter ledfunktionen, men i SFL er det omvendt. Ordklasserneer faktisk en omvej til at lære at kigge på sprog for børn, argumenterer Vedsgaard, fordidet er mere abstrakt end ledfunktion (interview, 2013b). Dette begrundes med at Det er meget let atlære børn helt ned til 1. klasse at i en sætning, der er nogle ord der betyder hvad der sker, der ernogle ord der betyder hvem der gør det, og nogle ord der betyder hvor og hvornår det sker (ibid.,2013). Denne metasproglige forståelse for leddene og deres funktion vurderer hun vil afløse aktivitetenmed at sætte kryds og bolle. En aktivitet som i forvejen er meningsløs i SFL-metoden da denikke formår at pege ind i teksterne.I forbindelse med sidstnævnte citat som indeholder en række relativsætninger, kan indskydes Vedsgaardskommentar til mit spørgsmål om hvorvidt det kan kaldes funktionelt at fravælge startkommaet:Det er meget svært at få børn, og nogle gange også lærerstuderende, til at se at en relativsætninger en del af en anden sætning, fordi man er så vant til at tænke i komma som store betydningsadskillendetegn, og det er det slet ikke (ibid., 2013b). Hun ser sig enig i at det må være etfunktionelt komma, for hun oplever at startkommaet ofte skaber misforståelser hos børn omkringhvad en sætning er, idet man deler led som betydningsmæssigt hænger sammen. Så på trods af atdet er et grammatisk komma, er det mere funktionelt i anvendelsen end startkommaet.Når vi altså taler om en funktionel tilgang, omgås det mest i litteratursamtaler og grammatik. Vedsgaardhar aldrig benyttet denne tilgang direkte i kommaundervisningen. Hun udelukker dog ikkemuligheden, for På samme måde som du kan sætte kryds og bolle og finde ud af hvornår der skalvære komma, kan du også finde processer og deltagere og finde ud af hvornår der skal være komma(ibid., 2013b). Men om denne metode er bedre, er der ingen der ved, mener hun.Side 29 af 48