Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen
Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen
Grammatik- og kommaundervisning i et ... - Folkeskolen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Lærerprofession.dk – <strong>et</strong> site om lærerpraksis <strong>og</strong> professionsudvikling 2013Louise Nielsen (LN290029) – VIA University College i Nr. Nissum – Bachelorprojekt 2012/13tilegne sig grammatik, nærmere b<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> kommatering. Denne hypotese vil jeg i opgaven be- ellerafkræfte ved hjælp af følgende problemformulering:Hvordan kan jeg i <strong>et</strong> motivationsteor<strong>et</strong>isk perspektiv forstå mellemtrinselevers motivation for atlære kommatering, <strong>og</strong> hvilke konsekvenser får denne forståelse for mine didaktiske overvejelservedr. arbejd<strong>et</strong> med d<strong>et</strong> syntaktiske niveau i spr<strong>og</strong>undervisningen?1.2. BegrebsafklaringBegreb<strong>et</strong> ’motivation’ er centralt i nærværende opgave. Motivation er en følelse som kan inddeles ito perspektiver; indre <strong>og</strong> ydre (Imsen, 2006, s. 331). Kend<strong>et</strong>egnende for hvad der ligger til grund forden indre motivation er drivkraft, interesse <strong>og</strong> lyst mens faktorer der karakteriserer den ydre <strong>og</strong> pådenne måde forstærker denne motivation er karaktergivning, ros <strong>og</strong> belønning eller fremadr<strong>et</strong>tedemål som job eller uddannelse (Anmarkrud & Bråten, s. 27). Begge typer influerer på hinanden <strong>og</strong> erbestemmende for hvad der styrer elevens motivation. Trækkene fra den ydre motivation med adfærdsmodifikationer at finde i behavioristiske teorier mens den indre om trangen til at lære <strong>og</strong> findemening har rødder i de k<strong>og</strong>nitive <strong>og</strong> humanistiske teorier (Imsen, 2006, s. 331).’D<strong>et</strong> syntaktiske niveau i spr<strong>og</strong>undervisningen’ inkluderer spektr<strong>et</strong> fra d<strong>et</strong> overordnede grammatiskearbejde med skriftspr<strong>og</strong><strong>et</strong> hvor vi bevæger os ind på mikroniveau<strong>et</strong> med særlig vægt på sætningsopbygningen(Jørgensen & Pedersen, 2005, s. 143). Ved syntaks forstås her hvordan sætningerneer opbygg<strong>et</strong> i systemer, <strong>og</strong> hvordan spr<strong>og</strong><strong>et</strong> bruges i funktion. Som en del af den syntaktiskeforståelse medtænkes <strong>og</strong>så arbejd<strong>et</strong> med interpunktionstegn, heriblandt komma.Inden jeg orienterer om m<strong>et</strong>oden, vil jeg kort skitsere <strong>et</strong> omrids af opgavens elementære dele, heriblandthvad eleverne skal kunne jf. Fælles Mål, en introduktion til spr<strong>og</strong>syn, genrepædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong>komma<strong>et</strong>s historie, for at danne grundlag for de m<strong>et</strong>odiske overvejelser.1.3. Trinmål i relation til grammatik- <strong>og</strong> <strong>kommaundervisning</strong>Forfatterne Grosbøll & Wrang kategoriserer grammatikundervisning i to punkter: grammatiske færdigheder<strong>og</strong> grammatisk kundskab (2009, s. 19). Færdigheder er at kunne sætte kommaer, tale <strong>og</strong>skrive korrekt i forhold til kongruens <strong>og</strong> adverbialer, mens kundskaber er evnen til at bruge spr<strong>og</strong><strong>et</strong>i funktion <strong>og</strong> have syntaksforståelse. Trinmålene fra faghæft<strong>et</strong> som har relevans for nærværendeopgave, tillader jeg mig at inddele i disse to begreber (målene er efter 6. klass<strong>et</strong>rin):Side 4 af 48
Change language