A Figurer og tabeller til Kapitel 3 - dirac - Roskilde Universitet

4.3 Model 59og()z 2G t,SOPS (z) = − exp −2(7.67 ± 0.07Å) 2(4.24)For at korrigere for asymmetrien er det altså nødvendigt at benytte 7fitteparametre og ikke kun 4 som i det symmetriske tilfælde (ligning4.18), hvilket introducerer en større usikkerhed på bestemmelsen af parameteren.Dette problem omgås her ved at benytte samme asymmetrisom fundet for SOPS. Gaussfunktionerne til den asymmetriske relativeelektronfordeling (ligning 4.21) sættes tilogG inderside (z) =ρ 0A√2πσ2hexp(− (z + z h) 22σ 2 hG yderside (z) =1.02ρ 0A√ exp(− (z − 0.875z h) 2 )2π0.433σ2h2 · 0.433σh2), (4.25)(4.26)G t (z) = ρ )0√ exp(− z22πσ2t2σt2 , (4.27)hvor faktoren der er ganget på G yderside er fundet som∫Gyderside,SOPS (z)dz∫Ginderside,SOPS (z)dz = 2.78 · 2.11√ 2π1.18 · 4.87 √ = 1.02, (4.28)2πpå z h som 19.6/22.4 = 0.875 og på σ h som 2.11/4.87 = 0.433.Formfaktoren findes ved at bruge ligning 4.17. Som det fremgår affigur 4.11, giver den asymmetriske korrektion en bedre beskrivelse afspektret ved 0.25 Å < q < 0.35 Å. Dette er i overensstemmelse medhvad der findes i [12].Tykkelsen af et monolag findes i lighed med den symmetriske modelsom afstanden mellem hovedgruppe-Gausfunktionerne,z monolag = z h + 0.875z h2= 0.938z h . (4.29)4.3.3 Normering af den relative elektrontæthedFra SAXS målingerne er skaleringen af anden aksen ikke kendt, og manmå derfor bestemme sig for en måde at normere spektret;˜ρ(z) = 1 N ρ sand(z), (4.30)hvor N er normeringsfaktoren. Brzustowicz & Brunger [12] vælger atskalere således at ρ(z = 0) = −1, men ved tilsætning af alkohol forventesdet, at tætheden i midtplanet falder (som det ses i MD-simuleringernekapitel 3) og derfor er denne normering ikke at fortrække.