Solidaritet #12, august 2017

More documents

Recommendations

Info

Teori tættere på profitklemmeteorien, fordi den antager en politologisk vinkel, hvor den neoliberale politik og dens ideologi om, at kapitalistklassen skal have overdrevent store indkomster, fremprovokerer ubalancer i økonomien. Som hos Glyn & Sutcliffe er det altså i sidste ende et spørgsmål om klassekamp og politik mere end økonomiens indbyggede love. Destruktion af kapital De to mest centrale skoler er dog fortsat teorien om profitratens tendens til fald, og underkonsumptionsteorien med rødder i Luxemburgs tilgang. Blandt de mest prominente fortalere for profitratens tendens til fald er den amerikanske økonom Andrew Kliman. Han forsøger på original vis at opdatere teorien ved at tydeliggøre en række væsentlige betingelser for profitratens tendens til fald. Modsat Grossman påpeger Kliman, at profitratens tendens til fald ikke er en lineær og fremadskridende tendens. Derimod er der en dialektisk forbindelse mellem profitrate og destruktion af kapital. Destruktionen kan antage flere former. Det kan være materiel destruktion på grund af fx krig, men det kan også være destruktion i form af økonomiske kriser, der billiggør kapitalapparat, arbejdskraft m.m. Dermed kan kapitalisten erhverve sig disse produktionsfaktorer billigt og dermed sikre sig en høj profit. Modsat vil man under en højkonjunktur, hvor der er stor efterspørgsel efter produktionsfaktorerne, typisk have faldende profitrate. Endelig er der også den destruktion, som sker, når produkter bliver værdiløse på grund af innovation, fx når it med et slag bliver utidssvarende og dermed mister stor værdi. Sådanne former for destruktion af kapital kan derfor for en periode genoprette profitraten. Men ser man over en meget lang periode på fx 80 år, så mener Kliman indiskutabelt, at profitraten er faldende. Kreditsystemets rolle Modsat denne skole står den engelske geograf og antropolog David 32 | <strong>Solidaritet</strong> Harvey, der efter krisen er blevet en marxistisk superstjerne. I en række meget læseværdige bøger opdaterer Harvey arven fra Grundrids og Rosa Luxemburg. Harveys analyser tager sit afsæt i kapitalens cirkulationsproces. For at kapitalisten skal kunne erhverve sig merværdi, er det nødvendigt med en udbytning i form af faldende lønninger til arbejderklassen. Dette kommer dog til at blive problematisk, når varernes værdi skal realiseres som profitter på markedet. Det kræver netop en efterspørgsel, og hvis købekraften er blevet udsultet, så vil man hurtigt overakkumulere varer og tjenester, som ikke kan afsættes. »Profitratens tendens til fald kan ses som et centralt redskab til at analysere den konkrete kapitalisme« Ifølge Harvey har kapitalismen dog evnet at forskyde denne indbyggede skranke til et nyt niveau, nemlig gennem kreditsystemet, hvor man gennem optagelse af gæld kan opretholde efterspørgslen og dermed realiseringen af profit. Problemet er dog, at kreditsystemet blot udskyder problemet, men ingenlunde fjerner det. I stedet ophobes massive gældsposter, som på et tidspunkt skal indløses, og hvis ikke der er dækning i monetær form eller i form af andre aktiver, vil man få en massiv krise. Dette har således ikke noget at gøre med den generelle lov om profitratens tendens til fald, men er bundet til forholdet mellem produktionssfæren og konsumptionssfæren. Hvorfor kom krisen i 2008? De forskellige tilgange er helt tydelige, når de to positioner skal forklare den økonomiske krise i 2008. For Kliman er det afgørende, at profitraten er historisk faldende, og kun kriser kan periodevis genoprette De tilbagevendende kriser under kapitalismen fører til faldende lønninger, lavere levestandard og højere arbejdsløshed - ikke mindst blandt de unge. Foto: CC den. I 1970’erne kom der en økonomisk krise på grund af faldende profitrate. Dette skyldtes, helt klassisk, at der i disse år blev investeret massivt i kapitalapparatet, uden at beskæftigelsen fulgte med, altså steg kapitalens organiske sammensætning voldsomt. Dette udløser en profitabilitetskrise, som er blevet søgt løst gennem en stadigt mere lempelig pengepolitik, der har sikret billig likviditet til de profitramte virksomheder. Derudover spiller den store itudvikling også en stor rolle. Udviklingen af it foregår fra 1980’erne i et tempo, hvor der hele tiden kommer nye teknologier. Derfor destrueres store it-værdier løbende, de »depre-
Teori cieres« og afskrives. Hvis ikke der havde været denne depreciation af it i årtierne op til krisen i 2008, ville man, ifølge Kliman, have haft et langt mere dramatisk fald i profitraten. David Harveys analyse lægger snittet et helt andet sted. Harvey tager således udgangspunkt i de faldende reallønninger i de store angelsaksiske økonomier siden neoliberalismens indtog i starten af 1980´erne. Dette øger kapitalisternes profitter, men skaber samtidig en lav efterspørgsel. For at løse denne problematik har man i stor stil gældsfinansieret forbruget i især USA, hvor man gennem kreditter på boligmarkedet har muliggjort, at folk med dårlig økonomi kunne optage lån til boliger, de egentlig ikke har haft råd til. Den lempeligere kreditgivning har sat gang i en stor efterspørgsel efter boliger, hvilket har betydet et veritabelt bolig-boom. Dette har ydermere resulteret i voldsomt stigende huspriser, der ligeledes har muliggjort mere belåning. Højkonjunkturen i starten af 2000’erne har således været gældsfinansieret. I de finansielle markeder har man gennem sindrige manøvrer forsøgt at fjerne risikoen ved disse subprime-lån ved at omplacere lånene sammen med bedre lån, når disse skulle finansieres på finansmarkederne. Dette har dog ikke elimineret risiciene, men blot spredt dem rundt i hele den globale økonomi. Dertil kommer, at finanssektoren også har spekuleret voldsomt i de afledte finansielle papirer, som hele lånemarkedet afstedkom, fx forsikringer mod tab. Omfanget af finanskrisen skyldes således den enorme spekulative ophobning af værdi, der er sket i kreditsystemet, og den underliggende forklaring ligger i de faldende lønninger. Hvad betyder det? Selvom det kan virke som en abstrakt diskussion, er det afgørende for et revolutionært socialistisk parti at have en klar teori om og analyse af kapitalismens gentagne kriser. Hvis ikke en sådan forståelse udvikles, vil partiet ikke kunne forberede sig på den situation, hvor kapitalismens periodiske vækst slår om i krise. Profitratens tendens til fald kan ses som et centralt redskab til at analysere den konkrete kapitalisme. Men der er behov for at diskutere teorien i lyset af den senere udvikling af kapitalismen, hvor elementer i teorier fra Luxemburg-traditionen kan bidrage til at en forståelse af de konkrete krisetendenser. Det er afgørende for at kunne identificere brudflader og politiske åbninger, hvor tilliden til kapitalismen som system bliver udfordret. En sådan situation vil gøre det muligt at organisere modstanden mod den krisepolitik, som den herskende klasses politiske repræsentanter vil gennemføre for at genoprette profit-vilkårene for kapitalisterne, og dermed fremme opbakningen til et socialistisk projekt. En analyse af kapitalismens krisetendenser må samtidig se på, hvad der skal til for at skabe en ny kapitalistisk vækstperiode, og dermed belyse de latente klassemodsætninger og -kampe, dette vil medføre. Uanset hvilken forklaring af kapitalismens kriser et socialistisk parti udvikler sin politik på grundlag af, er det centralt at inddrage den centrale uligevægt i systemet, som fremstilles i teorien om profitratens tendens til fald. ■ <strong>Solidaritet</strong> | 33
Page 1 and 2: Uafhængigt socialistisk magasin Nr
Page 3 and 4: Leder Venstrefløjen skal i offensi
Page 5 and 6: Kooperativer Mondragón (»dragebje
Page 7 and 8: Kooperativer »Uafhængighed og soc
Page 9 and 10: Holland
Page 11 and 12: Holland 2012. Dets styrtdyk til nu
Page 13 and 14: Venstrefløjsmedier R.I.P. MODKRAFT
Page 15 and 16: Venstrefløjsmedier Enhedslisten fr
Page 17 and 18: Klima Af Finn Kjeller Københavns L
Page 19 and 20: Klima EU. De, der får størst udby
Page 21 and 22: Feminisme minisme internt i den ven
Page 23 and 24: Feminisme en strejke for at opnå l
Page 25 and 26: Sundhed i sundhedssektoren! cent om
Page 27 and 28: Skal patienter gennem dyre operatio
Page 29 and 30: Teori igen og igen og... Kapitalism
Page 31: Teori Økonomiske kriser er et jæv
Page 35 and 36: Litteratur Prækarisering af arbejd
Page 37 and 38: Lyrik Fra Pariserkommune til Parise
Page 39: Lyrik Så gløderne ulmer Det Poeti

Solidaritet #12, august 2017

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?