Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

(2000) Hansen et al (2007), Inspirationshæfte – skole/hjem-samarbejde (2002), Klargørelse af
opgave- og ansvarsfordeling mellem skole, forældre og det omgivende samfund (2003),
Mølgaard (1997), Nielsen et al (2005), Nielsen (2001) og Sørensen (2007).
Til gengæld kan man konstatere, at megen af den resterende litteratur (se litteraturfortegnelse,
kap. 15), som specifikt beskæftiger sig med det interkulturelle skole-hjem samarbejde,
grundlæggende tager afsæt i ovennævnte litteraturs pædagogiske værdier og normer, hvilket
jeg argumenterer videre for senere i dette kapitel.
I forhold til litteraturudvalget skal det også nævnes, at der fortrinsvis er trukket på dansk
litteratur, hvor udenlandsk litteratur kun er repræsenteret ved Bakker og Denessen (2007),
Bruner (2006) og Teacher’s handbook – Involving bilingual parents in their child’s learning
(2005). Jeg har dog orienteret mig på diverse udenlandske (især engelsksprogede)
hjemmesider, der præsenterer viden og praksis om interkulturelt skole-hjem samarbejde. Disse
har dog oftest vist sig at handle primært om helt nyankomne indvandrerfamilier – i visse
tilfælde analfabetiske forældre, hvilket synes svært at overføre til en dansk skolevirkelighed i
Roskilde. Hertil har mange engelsksprogede hjemmesider behandlet forældreinddragelse som
frivilligt arbejde, der kan være med til at styrke det aktive fællesskab i lokalsamfundet, der
omgiver skolen. – Dette er en vinkel, der umiddelbart taler sig ind i den danske folkeskoles
værdigrundlag, men som i praksis ikke synes så nærliggende alligevel. Idet den danske
velfærdsstat i princippet garanterer en vis standard i folkeskolen, er der ikke på samme måde
som i fx det amerikanske samfund brug for eller interesse fra forældrene for frivilligt arbejde i
forhold til skolen.
I mange andre tilfælde har den udenlandske litteratur, jeg har formået at orientere mig i, været
meget lig den danske, hvorfor jeg har vurderet det overflødigt at inddrage den i projektforløbet.
Det vidensfelt, der bliver fremlagt her, kan således langt fra siges at være udtømmende, men
det kan forhåbentlig være med at til at placere udviklingsprojektet i en kontekst af viden og
praksis om interkulturelt skole-hjem samarbejde og måske danne afsæt for at vise, hvorledes
dette projekt bidrager med nye perspektiver i udviklingen af det interkulturelle skole-hjem
samarbejde og/eller har omsat tidligere anbefalinger i praksis i en dansk skolekontekst.
3.1 Værdier og normer i det generelle skole-hjem
samarbejde
Det juridiske grundlag for overhovedet at iværksætte et udviklingsprojekt med fokus på skolehjem
samarbejde finder man allerede i folkeskolens formålsparagraf:
”Kapitel 1 - Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til
deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling.
§ 2.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.”
(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25528#K1, d. 21.04.08)
16