Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

Citatet her viser, hvordan de kulturelle minoritetsforældre bliver ‘belønnet’ for deres særlige
kulturelle baggrund, hvilket er en vigtig del af en inkluderende og anerkendende
skolevirksomhed, men som på ingen måde kan stå alene, idet det ofte kan blive til det eneste,
de kulturelle minoritetsforældre bliver kendt og anerkendt for.
”Rådets opgaver er at rådgive skolen vedrørende tosprogede elevers skolegang, at fremme
gensidig forståelse og indsigt, at skabe kommunikationsveje, at fremme integrationen i
lokalsamfundet og at tage initiativer, som tilgodeser de tosprogede elevers og forældres behov.
Rådet afholder hvert år møder med et indhold, der har speciel interesse for tosprogede
forældre.” (Kulør på skoleudvikling 1998:57-58, se også Ørum 1998)
Herved gøres gruppen af kulturelle minoritetsforældre til noget særligt, som visse
repræsentanter for gruppen ved noget særligt om, hvilket formidles videre til majoriteten på
skolen. Etnisk råd får således ansvaret for den dobbelte læringsproces… - I de nærmere
praksisbeskrivelser af Etnisk råd (Ørum 1998) antager denne læringsproces noget
kulturforenklende tilgange, som i det konkrete kulturmøde kan være brugbare, men som på
længere sigt kan være med til at reproducere kulturelle stereotyper, som ikke fremmer de
kulturelle minoriteters positionering på skolen eller den interkulturelle dialog på tværs af
kulturelle forskelle.
Samtidig vil jeg påstå, at Etnisk råd åbner op for et parallel-demokrati med etnisk
minoritetsfortegn i skolen. En såkaldt demokratiserende kravlegård for kulturelle
minoritetsforældre.
”Vi [ledelsen] har spurgt, om skolens ledelse skulle deltage mindre i møder og drøftelser.
Svaret har hidtil været: ”Nej, vi [Etnisk råd] vil gerne have tæt kontakt med ledelsen.” Man er
endnu ikke helt fortrolig med vore strukturer og vil helst have den direkte kontakt. Det kan
ændre sig over tid, men når man kommer fra systemer, hvor skolen altid har ret, betyder
ledelsens synlighed i samarbejdet og den direkte kontakt meget.” (En skoleleders udtalelse,
Kulør på skoleudvikling 1998:60)
For at vende ovenstående udsagn lidt på hovedet, kan man påpege, at der i de almindelige
skolebestyrelsers møder altid deltager en ledelsesrepræsentant fra skolen, hvorfor man også
kunne forstå Etnisk råds svar som et udtryk for, at de ønsker den tætte kontakt med ledelsen af
samme grunde som skolebestyrelsen og ikke pga. af usikkerhed.
3.2.1 At skabe sammenhæng
Afslutningsvis kan man konkluderer, at det kulturaliserede skole-hjem samarbejde generelt set
udmønter sig ud fra to pejlemærker, som på den ene side reproducerer normerne og værdierne
fra det generelle skole-hjem samarbejde om aktivt deltagende forældre, demokrati og tillid,
som noget der skal overleveres til de kulturelle minoritetsforældre. På den anden side opererer
det med idéen om kulturel anerkendelse via positiv særbehandling.
Det, der binder disse to pejlemærker sammen, er den pædagogiske tanke om, at der skal skabes
sammenhæng mellem skolen og hjemmet – sammenhæng mellem to kulturer.
”Styrkelse af dialog mellem disse to grupper af voksne [pædagogiske professionelle og
kulturelle minoritetsforældre] kræver, at begge parter søger at forstå og reflektere over,
hvorledes børnene bedst muligt støttes i at begå sig i to kulturer: den de oplever i hjemmet, og
24