Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som til
øvrige forældre.” (Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever – en
vejledning 2007:79)
3.1.2 En særlig indforståethed
Her kan man således læse, at det særligt danske skole-hjem samarbejde bygger på værdier som
gensidig tillid og respekt, hvilket bliver anset for at være en længerevarende proces, som
kulturelle minoritetsforældre skal igennem, før de besidder den samme ’indforståethed’ som de
kulturelle majoritetsforældre.
De gennemgående værdier for skole-hjem samarbejdet i folkeskolen de sidste 10-15 år
beskrives i ovennævnte tekster med ordene, demokrati, ligeværd, tillid og dialog. Normen for
det gode skole-hjem samarbejde er aktiv deltagelse på alle niveauer af samarbejdet, hvor ikke
kun hensynet vises for det enkelte barn, men for hele skolefællesskabet.
I samarbejdet med de kulturelle minoritetsforældre anlægges i ovennævnte tekster både en
dialogisk anerkendende tilgang og en mere kompensatorisk tilgang. Normen og værdierne
forbliver uændrede og får tildelt et karakteristika af, at være særligt danske.
Det særligt ’gode danske’ ved skole-hjem samarbejdet i folkeskolen bliver i den grad
cementeret i publikationen fra Skole & Samfund, KL og DLF, Forældre som aktive
medspillere i skolen:
”Der er intet andet land, hvor der er så bred og omfattende en kontakt mellem skole og hjem
som i Danmark. Lærerne drager i en enestående grad omsorg for, at eleverne befinder sig
godt, giver dem gode arbejdsvaner og tager sig af sociale og personlige problemer.
Forældrene er involveret i skolens arbejde i en grad, vi ikke kender i andre lande. Vi har i
Danmark grund til at være stolte over vores skole/hjem-samarbejde.” (Christiansen 2006).
Jævnfør ovenstående indforståethed og understregningen af det særligt danske ved skole-hjem
samarbejdet i folkeskolen kan det måske i mindre grad undre læseren, at man i de sidste mange
år har problematiseret og stadigvæk problematiserer skole-hjem samarbejdet med kulturelle
minoritetsforældre – eller forældre, som ikke lever op til de gældende (indforståede kulturelt
danske) normer og værdier for samarbejdet.
De to hollandske forskere, Joep Bakker og Eddie Denessen (2007) kritiserer netop begrebet
’parental involvement’ (forældredeltagelse) som et begreb, der ukritisk har adopteret hvide
middelklasseværdier og –praksis, hvorfor enhver tilgang til forældregrupper, som falder uden
for kategorien, hvid middelklasse, vil antage kompensatoriske træk.
Skole-hjem samarbejdet i folkeskolen må altså i sit udgangspunkt anses for normativt, hvilket
intet pædagogisk arbejde kan sige sig fri for at være. 7 Det afgørende er blot, hvorvidt man som
professionel aktør i dette samarbejde forholder sig kritisk-refleksivt til egne og skolens værdier
og praksis, som har betydning for de in- og ekskluderende mekanismer, der er på spil i det
interkulturelle skole-hjem samarbejde.
7 Læs mere om dilemmaet omkring pædagogisk normativitet i Korsgaard (2004).
20