Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

More documents

Recommendations

Info

BILAG 10: PROGRAM TIL SKOLEBESTYRELSENS DIALOGMØDE 2006 195 BILAG 11: SKOLEBESTYRELSENS DIALOGMØDE 2006 - DIALOGMØDESTRUKTUR 196 BILAG 12: SAMMENFATNING AF RESULTATER FRA SKOLEBESTYRELSENS DIALOGMØDE 2006 198 BILAG 13: MIDDAG PÅ TVÆRS - FLYERS 200 BILAG 14: INTERKULTUREL KOMMUNIKATION – AT SPØRGE SÅ MAN BLIVER KLOGERE, DAGENS FORLØB 201 BILAG 15: SAMMENFATNING AF GRUPPERNES ANBEFALINGER FRA DEN ANDEN WORKSHOP VED LÆRERMØDET D. 30.11.06 202 BILAG 16: DET INTERKULTURELLE SKOLE-HJEM SAMARBEJDE I PRAKSIS. HVAD ER PÅ SPIL OG HVAD GØR EN FORSKEL? 206 BILAG 17: VEJLEDENDE GUIDE TIL FORÆLDREINTERVIEW 1 207 BILAG 18: VEJLEDENDE GUIDE TIL FORÆLDREINTERVIEW 2 208 BILAG 19: GUIDE TIL ELEVSAMTALE 209 BILAG 20: SAMTALEGUIDE - TIL EVALUERING AF FORÆLDRENES DELTAGELSE I UDVIKLINGSPROJEKTET 210 BILAG 21: SUPERVISIONSGUIDE 1 211 BILAG 22: SUPERVISIONSGUIDE 2 212 BILAG 23: SUPERVISIONSGUIDE 3 213 8
1. Sammenfatning Rapporten, Ord på handling – handling på ord, har haft som opdrag at evaluere det toårige udviklingsprojekt, Mit barn – min skole – mit ansvar, som har været delvist finansieret af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Forældreuddannelsespuljen. Udviklingsprojektets indsatsområde har været udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde med særligt fokus på relationen mellem skolens professionelle aktører og udsatte kulturelle minoritetsforældre. Det har været udviklingsprojektets udgangspunkt, at et styrket interkulturelt skole-hjem samarbejde vil bidrage til at optimere kulturelle minoritetselevers skolegang og videre muligheder i uddannelsessystemet. Det har altså været projektets hensigt at skabe større sammenhæng mellem skole og hjem for den enkelte kulturelle minoritetselev ved at udvikle konstruktive og dialogiske kommunikations- og samarbejdsformer lærere og kulturelle minoritetsforældre imellem. Idet projektet har befundet sig i et yderst politiseret og holdningspræget pædagogisk som forskningsmæssigt felt, indeholder rapporten også en gennemgang af de sidste ti års tekstproduktioner indenfor feltet af generelt, flerkulturelt og interkulturelt skole-hjem samarbejde. Denne gennemgang har til hensigt at opridse den værdimæssige og forskningsmæssige udvikling, som er gået forud for og som samtidig har præget projektet. Overordnet set kan der tales om en udvikling i feltet af det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde, som i begyndelse enten ikke forholder sig til den kulturelle mangfoldighed eller bevidst negligerer den. Herefter begynder litteraturen i højere grad at anerkende den kulturelt mangfoldige forældregruppe i skole-hjem samarbejdet, hvortil der bliver udviklet en del kompensatoriske tiltag. I forlængelse heraf bliver skole-hjem samarbejdet kulturaliseret, hvilket vil sige, at man begynder at dyrke det kulturelt særlige ved udvalgte etniske grupper, som fortrinsvist kommer til udtryk ved festlige arrangementer på skolen. Den seneste udvikling i det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde peger i en mere kritisk-pædagogisk multikulturalistisk forståelsesramme, som tager skolens praktikker op til revision og dermed anlægger et kulturkritisk perspektiv på de kulturelle minoriteters vilkår og muligheder i et skole-hjem samarbejde, der i høj grad foregår og har foregået på den kulturelle majoritets præmisser. Ovennævnte udviklingsproces’ overskrifter kan ikke udelukkende læses som successive, idet de i ligeså høj repræsenterer forskellige værdimæssige strømninger i den pædagogiske udvikling af det kulturelt mangfoldige skole-hjem samarbejde og kan derfor også ses som samtidige diskurser og praksisser. 1.2 Multikulturalistisk forståelsesramme Således tager udviklingsprojektet, Mit barn – min skole – mit ansvar, afsæt i en kompleks og dynamisk kulturforståelse, hvorved man forstår kultur som sæt af kollektive praktikker med underliggende værdier og normer, som hele tiden er til forhandling og i forandring. I den komplekse kulturforståelse står kulturens praktikker og værdier til forhandling, hvilket i det flerkulturelle skole-hjem samarbejde betyder, at samarbejdets aktører præger hinanden og skaber en fælles kultur i mødet med hinanden. Den nye fælles kultur kan både generere 9
Page 1 and 2: ORD PÅ HANDLING - HANDLING PÅ ORD
Page 3 and 4: INDHOLD 1. SAMMENFATNING 9 1.2 MULT
Page 5 and 6: 9.1.4.1.1 Fælles bevidsthed 89 9.1
Page 7: 10.3 DELKONKLUSION 139 11. EN INTER
Page 11 and 12: anerkendelse opstår, når forældr
Page 13 and 14: 2. Indledning Indeværende rapport,
Page 15 and 16: 3. Vidensfelt - mellem lov, norm og
Page 17 and 18: Interessant er det at læse af oven
Page 19 and 20: forbindelse med barnets læring. De
Page 21 and 22: I forlængelse af ovenstående soci
Page 23 and 24: hjemland. Derigennem anerkendes for
Page 25 and 26: den de møder i daginstitutionen, s
Page 27 and 28: fremmedhad etc.). Derimod taler man
Page 29 and 30: Den dialogiske tilgang bliver alts
Page 31 and 32: 4. Begrebsafklaring Nedenstående b
Page 33 and 34: udviklingsprojektets opdrag at foku
Page 35 and 36: Når indeværende evalueringsrappor
Page 37 and 38: 5. Udviklingsprojektets principiell
Page 39 and 40: lærere og forældre først og frem
Page 41 and 42: forældre] fra andre kulturer kræv
Page 43 and 44: Nielsen (2001) peger altså på det
Page 45 and 46: I denne sammenhæng er det vigtigt
Page 47 and 48: - har kunnet bevidstgøre skolevirk
Page 49 and 50: Som et af projektets første handli
Page 51 and 52: Den viden, som koordinationsmødern
Page 53 and 54: været noget, der tyder på. Projek
Page 55 and 56: selv, hvilket er afgørende for, at
Page 57 and 58: 7.2.1.1 Læringsrum i projektet Læ
Page 59 and 60:
På baggrund af mine observationer
Page 61 and 62:
At undre sig betyder nemlig • at
Page 63 and 64:
Velkomstslusen havde til hensigt at
Page 65 and 66:
udtømmende for forståelsen af div
Page 67 and 68:
7.2.1.2.7 Udsættelse af projektet
Page 69 and 70:
interkulturelle skole-hjem samarbej
Page 71 and 72:
8. En multikulturel skole Idet udvi
Page 73 and 74:
• At belyse kulturforskelle for a
Page 75 and 76:
skolebestyrelsens mainstreaming-str
Page 77 and 78:
læring og trivsel samt hele klasse
Page 79 and 80:
9. Samarbejde med tre kulturelle mi
Page 81 and 82:
At tage udgangspunkt i fortællinge
Page 83 and 84:
• lad ikke tolken sidde og vente
Page 85 and 86:
A. ”Vi må ikke slå eleverne i s
Page 87 and 88:
Ofte bliver enighed nemlig et mål
Page 89 and 90:
mig selv i relationen. I denne samm
Page 91 and 92:
samtaler med deres lærere, hvorfor
Page 93 and 94:
der frigives energi til den mere la
Page 95 and 96:
9.2.1 Familien Akdeniz 9.2.1.1 Data
Page 97 and 98:
Moderen er særligt ked af det, da
Page 99 and 100:
for mødet (se appendiks, bilag 6),
Page 101 and 102:
Lærerne, som har visiteret familie
Page 103 and 104:
Samtidig anerkender forældrene de
Page 105 and 106:
”Det har været spild af tid. Jeg
Page 107 and 108:
meget voldsomt og havde tilkaldt po
Page 109 and 110:
I den periode, hvor jeg ikke har ko
Page 111 and 112:
de kulturelle minoritetsforældre.
Page 113 and 114:
diskrimination for ikke at fremstå
Page 115 and 116:
Den narrative metode, som er blevet
Page 117 and 118:
”Ved erfaringspositioner forstås
Page 119 and 120:
arbejdet med udviklingsprojektets d
Page 121 and 122:
• Rådgivning omkring arbejdet me
Page 123 and 124:
Nedenfor følger en lærers beskriv
Page 125 and 126:
Med udgangspunkt i ovenstående cen
Page 127 and 128:
”Det har været godt med konsulen
Page 129 and 130:
Med udgangspunkt i denne udviklings
Page 131 and 132:
denne metode, så de kan være akti
Page 133 and 134:
lytter-rollen til at få ny viden o
Page 135 and 136:
Det er derfor vigtigt, at den profe
Page 137 and 138:
Ligeledes bør man passe på med ik
Page 139 and 140:
dominerende. - Fraværet af åbne s
Page 141 and 142:
11. En interkulturaliserende skole
Page 143 and 144:
udviklingen af forældreintra, for
Page 145 and 146:
og lærere. Det ændrer dog ikke p
Page 147 and 148:
Med henblik på at udvikle et gensi
Page 149 and 150:
Det professionelle ansvar for det i
Page 151 and 152:
mainstreame projektets erfaringer f
Page 153 and 154:
13. Konklusion Ord på handling - h
Page 155 and 156:
Således kan arbejdet med elevernes
Page 157 and 158:
15. Litteraturliste Agacanoglu (199
Page 159 and 160:
Ibsen, A.R. (2006), Pak ikke tingen
Page 161 and 162:
Mølgaard, H. et al (1997), Skoleev
Page 163 and 164:
http://www.nyidanmark.dk/dadk/Integ
Page 165 and 166:
16. Appendiks Bilag 1: Informations
Page 167 and 168:
Projektets baggrund Tjørnegårdsko
Page 169 and 170:
Bilag 2: Informationsfolder til kul
Page 171 and 172:
Projektets baggrund Tjørnegårdsko
Page 173 and 174:
Bilag 3: Følgebrev til kulturelle
Page 175 and 176:
Mit barn - min skole - mit ansvar -
Page 177 and 178:
- hvor jeg kan fortælle om kristen
Page 179 and 180:
Bilag 6: Dialogisk skole-hjem samta
Page 181 and 182:
Bilag 7: Aftalepapir ved skole-hjem
Page 183 and 184:
5. Resume af projektet: (Her beskri
Page 185 and 186:
det også vigtigt, at forældrene b
Page 187 and 188:
mulighed for at redeføre for deres
Page 189 and 190:
14. Projektets samspil med andre in
Page 191 and 192:
Bilag 9: Tjørnegårdskolens ledels
Page 193 and 194:
• Alle arbejdsopgaver gives tydel
Page 195 and 196:
Bilag 10: Program til skolebestyrel
Page 197 and 198:
Nu skal undrespørgsmålene besvare
Page 199 and 200:
Jeg undrer mig over, at … Hvorfor
Page 201 and 202:
Bilag 14: Interkulturel kommunikati
Page 203 and 204:
2. anbefaling: - køre sammen til m
Page 205 and 206:
Mål: Synlighed på alle niveauer (
Page 207 and 208:
Bilag 17: Vejledende guide til for
Page 209 and 210:
Bilag 19: Guide til elevsamtale Ind
Page 211 and 212:
Bilag 21: Supervisionsguide 1 Skole
Page 213:
Bilag 23: Supervisionsguide 3 Udgan
show all

Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?