Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

6. Udviklingsprojektets strukturelle rammer
I de foregående tre afsnit er projektets teoretiske og principielle rammer og afsæt blevet
beskrevet, hvorfor dette afsnit vil fokusere mere på praktiske omstændigheder, der har været
med til forme udviklingsprojektet, Mit barn – min skole – mit ansvar.
6.1 Projektets tilblivelse
Idéen til udviklingsprojektet, Mit barn – min skole – mit ansvar, fødtes i 2004 i et samarbejde
mellem den daværende skoleleder, tosprogskoordinatoren og Etnisk råd. Således blev der i
december 2004 søgt om midler fra Integrationsministeriets Forældreuddannelsespulje, hvorfra
skolen fik bevilliget 600.000 kr. med krav om en egenfinansiering på 300.000 kr. En sådan
egenfinansiering havde Tjørnegårdskolen ikke økonomisk råderum til at indgå i, hvorfor
skolen søgte om tilskud fra kommunen. Roskilde kommune kunne desværre ikke give tilskud
til skolens egenfinansiering.
Med den daværende skoleleders afgang og en midlertidig konstituering af en ny skoleleder
blev der i sommeren 2005 indsendt en ny ansøgning til Integrationsministeriet. Med henblik på
at undgå en egenfinansiering havde man i den nye projektbeskrivelse reduceret
udviklingskonsulentens ugentlige arbejdstid, således at stillingen gik fra at være en
fuldtidsstilling til kun at omfatte en arbejdsnorm på ca. 10 timer om ugen. Selve indholdet og
målene i ansøgningen blev ikke ændret radikalt.
På baggrund af den nye projektansøgning bevilligede Integrationsministeriet 300.000 kr. til det
2-årige udviklingsprojekt, Mit barn – min skole – mit ansvar, og per 1. januar 2006 kunne
projektet starte sin udvikling af det interkulturelle skole-hjem samarbejde på Tjørnegårdskolen
i Roskilde.
6.2 Ny skoleledelse – et grundvilkår
Ved læsningen af ovenstående historik er det særligt vigtigt at hæfte sig ved, at projektets
fødsel og begyndelse falder sammen med en gennemgående udskiftning af ledelsen på
Tjørnegårdskolen. Det bliver derfor et grundvilkår for projektets udvikling på skolen, at den
nye ledelse, som efterhånden bliver sammensat, bruger megen energi på at etablere sig som et
nyt ledelsesteam. I ledelsesteamet er der således kun en leder, som har været en del af
ovennævnte historik, og som derfor også står som projektansvarlig for Mit barn – min skole –
mit ansvar.
Dette grundvilkår har både budt på muligheder og udfordringer i forhold til projektets
udvikling og forankring på skolen. Mulighederne har ligget i, at projektet i høj grad har haft
meget frie rammer til at forme udviklingen af det interkulturelle skole-hjem samarbejde, idet
det nye ledelsesteam endnu ikke har udviklet en etableret kultur omkring arbejdet med det
interkulturelle skole-hjem samarbejde, men også selv forholdt sig undersøgende og udviklende
til skole-hjem samarbejdet generelt. I udviklingsprojektets arbejde med lærere, pædagoger og
forældre har dette dog også betydet, at man ikke entydigt kunne sige, at sådan mente skolen om
et konkret spørgsmål, som kunne opstå i det interkulturelle skole-hjem samarbejde.
Ligeledes har det været en udfordring at få den samlede ledelse til at føle ejerskab til projektet
og således indtænke det i en samlet skoleudvikling.
44