Ord p handling - handling p ord3 - Nyidanmark.dk

integrationsindsatsen. Medborgerskabsmodellen handler således ikke kun om udviklingen af
kulturelle minoriteters position i majoritetssamfundet, men har et bredere perspektiv og mål
med integrationsindsatsen. Målet er nemlig en langsigtet bevarelse af sammenhængskraften i
det demokratiske velfærdsamfund. Det er således en proaktiv indsats for social og kulturel
bæredygtighed via mainstreaming af ligestillingsindsatser, hvilket kort fortalt vil sige, at
kulturel ligestilling bliver et kvalitetsparameter i alt, hvad vi foretager os. (Multikulturelle
skoler XI 2006)
Med afsæt i denne strategiske integrationstænkning har udviklingsprojektet således også haft
en iboende empowerment-strategi ift. at bevidstgøre de kulturelle minoritetsforældre om deres
muligheder og ret til at deltage i skolens demokratiske liv. Hertil også at bevidstgøre de
kulturelle majoritetsforældre og -lærere om deres privilegerede position i den interkulturelle
skole og denne positions betydning for deres møde med og forståelse af de kulturelle
minoritetsforældre.
5.4 Interkulturel kompetence
Det er i denne sammenhæng, at opkvalificeringen af interkulturel kompetence kommer i spil,
da denne kompetence kan forhindrer konstruktionerne om hinanden i at blive til negative
ureflekterede fordomme og dermed skabe barriere for den ligeværdige, konstruktive og
udviklende dialog og samarbejde.
Udviklingsprojektets forståelse og brug af begrebet interkulturelle kompetence beror således på
ovennævnte begreber om kulturel kompleksitet, relationel positionering og kritisk
kulturbevidsthed.
Begrebet interkulturel kompetence har dog en lang historik bag sig og sikkert også foran sig,
da der langt fra er hverken teoretisk eller praktisk enighed om begrebet. Interkulturel
kompetence har sine rødder i amerikansk kommunikationsforskning, som primært var rettet
erhvervslivet, hvor man opfattede kultur som nationale statiske størrelser. I denne
sammenhæng var kultur noget som skulle læres og overvindes for at sikre forretningsaftaler.
(Skolen i verden 2004:30)
Som det også kan ses af ovenstående udlægning af kulturbegrebet, har forståelsen af
interkulturel kompetence ligeledes undergået en nuanceringsproces, hvor den globale
kompleksitet i stadig større grad spiller en afgørende rolle for arbejdet med interkulturel
kompetence.
Jeg har altså valgt at arbejde med den komplekse forståelse af interkulturel kompetence, da
denne i videst omfang omfavner de mange dimensioner og processer, der udspiller sig i det
interkulturelle skole-hjem samarbejde.
Indenfor udviklingsprojektets rammer drejer interkulturel kompetence sig i første omgang om
en kritisk selvbevidsthed om eget kulturelle udgangspunkt, og hvad dette betyder for
forståelsen af den anden i skole-hjem samarbejdet.
”En dansk lærer er blevet uddannet i en kultur til at bruge en specifik metode over for danske
elever [og forældre], og realiteterne har lært den succesfulde lærer at kombinere strategier for
at opnå de bedste resultater. Han har dermed fået en emic forståelse af de danske elever, en
forståelse ”fra indersiden”. (…) Når den dansk lærer derimod skal arbejde med elever [og
40