D r - I g Thor .................................. 118 - Norsk entomologisk forening

Dyrene er dermed faerdige ti1 praeparering. Jeg flytter en lo--
12 stykker rned pincetten fra traekpapiret og ti1 pr~parerplassen;
almindeligvis tar jeg forst de dyr, jeg er ivrig efter at se pi
og ogs5 andre, hvis farver eller skjzlbedaekning kunde taenkes
at lide ved at ligge i flere dager i den fugtige luft under glasklokken,
men ellers tar jeg dem i systematisk orden, da det er
en lettelse at ha dem stiende nogenlunde ordnet i kassene,
hvor det praeparerte materiale forelobig henstilles. Er de for
fuktige, bor de helst ligge stille nogen minutter pi buken, ti1
det overflodige vand er darnpet bort, eller man kan trykke et
tyndt traekpapir let ned pi! dem. Derefter tar jeg dyr for dyr
og laegger pi ryggen og praeparerer frem ben og folehorn og
palper rned pensel nr. 3, si at det senere, n3r dyret er fastet
pi kartonen, blir let at saette dem i den rette stilling; jeg holder
det fast mot glasplaten rned den meget blote pensel nr. 1 eller
de storre med pincetter. Jeg har provet mange sindrig nttaenkte
apparater ti1 at lette praepareringen, men jeg synes de alle har
vaeret upraktiske. Av alle slags underlag for praepareringen er
glasplater det bedste, jeg har brukt, meget at foretr~kke for
papir av forskjellig slags eller andet, da friktionen mellem
underlaget og objektet derved blir si liten, at selv meget omfindtlige
dyr liten skade lider derved.
Selve denne frempraeparering av ben etc. er jo ofte en
ganske vanskelig sak, hvor forst laengere tids erfaring laxer de
mange smiknep; ofte er nogle fB strok rned penselen ti1 hver
side av midtlinjen tilstraekkelig ti1 at f2 alle ekstremiteter stikkende
ut fra kroppen, ofte mi man jo vite noiaktig, hvor den
(litt rned tungen fuktede) nilspisse pensel mi saettes ned mot
dyret forat fi vedkommende lem frem, ofte mi man istedenfor
penselen ta pr~parernilen o. s. v.; man mi vaere let pi hinden,
slpl man ikke f. eks. hos smi staphylinider fh trnkket prothorax
og hode ut av led mot den ovrige krop, eller fir for- eller
mellembenenes cosae ut av ledpanderne. Man kan selrfolgelig
ikke heller anvende altfor uforholdsm~ssig lang tid ti1 hvert
enkelt dyr, nir man kanske har nogen tusen at praqarere, men
fir noie sig rned at fi nogen enkelte av hver art ideelt praeparerte,
eller endog kanske kun et st. av hvert benpar eller et
folehorn hos rigtig vanskelig praeparerbare arter rned sterkt indtrukne
ben og folehorn som visse Byrrhider, Scymniner etc. etc.
NSlr jeg siledes har fit frem ekstremiteterne laegger jeg dyret
igjen om pA buken og lar det ligge siledes, ti1 alle er faerdige,
og si klaebes de op.
De dyr, som er store nok ti1 ikke at klaebes op - alle
som er over f. ex. Nebria Gyllenhali- eller Calathus erratusstorrelse,
- gjennemgh ikke denne behandling, men stikkes